Presseinformation fra Apple

Apple gør sundhedsapps endnu bedre med CareKit

Et nyt software-framework til udviklere betyder, at patienter kan indtage en mere aktiv rolle omkring deres helbred

CUPERTINO, Californien – 21. marts 2016 – Apple lancerede i dag CareKit, et nyt software-framework designet til at sikre, at udviklere bedre kan give patienter de nødvendige værktøjer til aktivt at håndtere deres sygdomme. Med iPhone-apps, der gør brug af CareKit, er det nemmere for den enkelte patient at få overblik over sine behandlingsplaner, holde øje med symptomer og holde styr på sin medicin. Det er alt sammen med til at give folk et større indblik i og forståelse for deres eget helbred. Takket være muligheden for at dele oplysninger med læger, sygeplejersker og familiemedlemmer hjælper CareKit-apps patienterne med at indtage en mere aktiv rolle omkring deres helbred.

“Vi er begejstrede for den markante indvirkning, ResearchKit allerede har haft på det tempo og omfang, medicinsk forskning foregår i. Og vi har indset, at mange af de samme principper kan være til hjælp inden for individuel behandling,” fortæller Jeff Williams, som er Apples Chief Operating Officer. “Vi mener, at det styrker folk utroligt meget, når de får adgang til værktøjer til at forstå, hvad der sker med deres helbred. Og det bliver en realitet gennem apps, der er udviklet til at bruge CareKit, fordi de giver folk mulighed for at indtage en mere aktiv rolle i deres behandling.”

CareKit lanceres som et open source-framework i næste måned, og udviklerne kan dermed bygge videre på disse første fire moduler, som er designet af Apple:

“Med ResearchKit opdagede vi hurtigt, hvor effektive mobile apps er til at foretage kliniske undersøgelser af høj kvalitet med lave omkostninger og i hidtil uset omfang,” udtaler Dr. Ray Dorsey, MD og David M. Levy Professor of Neurology på University of Rochester Medical Center. “Vi håber, at CareKit vil hjælpe os med at bygge bro mellem vores forskningsresultater og vores daglige behandling af patienter med Parkinsons sygdom. Det åbner helt nye døre for demokratiseringen af forskning og medicin.”

Udviklere af sundheds- og velværeapps er begejstrede for at kunne indbygge disse CareKit-moduler i apps til patienter med Parkinsons sygdom samt apps til at følge forløbet efter operationer, helbredsovervågning i hjemmet, håndtering af diabetes, psykisk helbred og mødres sundhed.

Få mere at vide på www.apple.com/carekit.

Apple revolutionerede markedet for personlige teknologiprodukter med lanceringen af Macintosh-computeren i 1984. I dag er Apple verdensførende inden for innovation med iPhone, iPad, Mac, Apple Watch og Apple TV. Apples fire softwareplatforme – iOS, OS X, watchOS og tvOS – giver problemfrie overgange mellem alle Apple-enheder og styrker brugerne gennem banebrydende tjenester som App Store, Apple Music, Apple Pay og iCloud. Apples 100.000 medarbejdere brænder for at skabe de bedste produkter i verden – og for at gøre verden til et bedre sted.

Pressekontakt:
Erik Yström
Apple
eriky@apple.com
+46 (0)8-703 30 48
 

© 2016 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple, Apple-logoet, CareKit, iPhone, Apple Watch, ResearchKit og HealthKit er varemærker tilhørende Apple. Andre firma- og produktnavne kan være varemærker tilhørende deres respektive ejere.

Apple Media Helpline 33 42 22 36