Coppola/Murch: Anden ungdom
Filmklipper Sean Cullen og instruktørassistent og ekspert i visuelle effekter Kevin Bailey, Murch og Coppola, som var i San Francisco med filmholdet for at klippe filmen, prøvede at få det stærke plot og de stemninger, der fra starten havde fanget Coppolas opmærksomhed, frem i historien, mens de afprøvede grænserne for, "hvor mange metafysiske spring, der kan være, uden at man mister publikum". Redigeringsprocessen varede seks måneder, inklusive to måneder hvor Coppola arbejdede i Rumænien, før filmen blev låst.
For at Murch kunne bruge klippene fra den DV-arbejdsgang, han fik overleveret, brugte han først DV-versionen og arbejdede derefter med en 1080p HD-komprimeret version af optagelserne, efterhånden som han nærmede sig den endelige version. Cullen og Bailey sendte til sidst filmen online i ukomprimeret 1080p 24-format med fem Mac'er, der afviklede Final Cut Pro via Xsan. Den endelige online-version blev sendt til Laser Pacific til farvetilpasning.
"Det arbejde, vi havde lavet i komprimeret 1080p 24-format, endte med at blive en utrolig god repræsentation af det, vi fremstillede", siger Cullen, "fordi det ikke kunne skelnes fra online-versionen, og fordi det var virkelig nemt at flytte rundt med i forbindelse med hop fra sted til sted på tidslinjen og låsning og indlæsning af emner. Walter var meget glad for billedkvaliteten af versionen på video".
Cullen tilføjer: "Final Cut Pros vigtigste fordel i arbejdsgangen var muligheden for nemt at mikse medier og komprimeret materiale. Jeg tror, at det, der virkelig virkede for os, og det, der gjorde Final Cut til det foretrukne værktøj, var, at vi kunne bruge de ressourcer, vi havde, på en smart måde, uden at blive hindret af mediernes begrænsninger".
Strategien for de visuelle effekter blev besluttet undervejs - meget lig den måde, filmen blev optaget på. Murch kalder Coppola en "procesorienteret instruktør", der samler input og tager beslutninger undervejs, til forskel fra resultatorienterede instruktører, som opretter storyboards ned til mindste detalje til hver optagelse.
"En ting, der kom frem, var, at drømmesekvenserne i manuskriptet i parentes er beskrevet som værende ‘violette’, men det var faktisk kun en note til Francis om, at vi på en eller anden måde skulle skelne mellem disse drømme og virkeligheden", siger Murch. "Og under optagelserne kom Francis på arbejde en dag, kiggede på en skærm og sagde: ‘Lad os vende denne optagelse om’. Da det var digtalt, behøvede de selvfølgelig ikke fysisk at vende kameraet på hovedet - de kunne bare vende billedet om elektronisk. Og jeg kan selvfølgelig gøre det samme i Final Cut. Og det gjorde jeg tit".
Bailey, der er specialist i visuelle effekter, kunne oprette ca. 60 af de 180 effekter til filmen i klipperummet i San Francisco, prævisualisere i Final Cut Pro og foretage de endelige implementeringer i Shake. "UPP (United Production Partners) i Prag oprettede alle de svære 3-dimensionale effekttyper, vi havde brug for", siger Murch. "F.eks. når vi tilføjede sne. Og flyet, der flyver over Himalaya. Den slags ting. Relativt enkelt, men vigtigt arbejde blev udført af Kevin hos os". Med Shake kunne Bailey digitalt slette uønskede elementer fra det 21. århundrede fra nogle optagelser og gøre antallet af statister større via sammensætning.
Cullen bemærker, at de problemfrie skift mellem Final Cut Pro og Shake var en nøglefordel i arbejdsgangen og banede vejen for nemme, men vigtige eksperimenter med frem- og tilbageførsel. "Kevin kunne tage en sekvens, som Walter havde klippet i Final Cut Pro, åbne den i Shake med al farvetilpasning, implementere effekten, gengive den, anbringe den på Xsan og give den tilbage til Walter inden for en time. Muligheden for at have meget komplette visuelle effekter i rummet lige ved siden af redigeringslokalet betød, at vi kunne eksperimentere kunstnerisk, fordi det var så nemt at oprette og ændre effekterne".
Murch brugte også Final Cut Pro til lydarbejdet, og kunne til slut levere Final Cut Pro-arkiver med 24 lydspor til lyddesigner Pete Horner. "Walter arbejder altid meget med lyden", siger Cullen. "Så vi leverede en virkelig komplet lydsamling i rigtig høj kvalitet".
Så alt i alt var Final Cut Pro en stor fordel for Murch og hans hold, fordi det gav dem mulighed for at visualisere langt hen ad vejen i efterbehandlingen.
"Til slut i redigeringsarbejdet brugte vi den ultimative opløsning af filmen", siger Murch. "Så faktisk kom den færdige film, undtagen farvekorrigeringen, fra vores klipperum i Final Cut Pro - i dette tilfælde var Final Cut bogstaveligt talt "The Final Cut"".