"Til dækning af internationale MotoGP-racerløb til et fartglad publikum over hele verden bruger mediefirmaet Dorna Sports hurtige Mac?er med Final Cut Studio."

Dorna Sports: Hurtigt over målstregen

Det hele står klart ved 300 km i timen. Det er, når de hvinende MotoGP-motorcykler giver genlyd hos racerfans over hele verden og skaber et følelsesmæssigt behov for hastighed, der kun kan tilfredsstilles af fantastiske optagelser, spændende lyd og komplet dækning. Holdet hos Dorna Sports dækker netop dette behov med deres blanding af sensationelt medieindhold, der kan tilfredsstille selv de mest seriøse hastighedsjunkier. Dorna er praktisk talt MotoGP. Mediefirmaet, der har kontorer i Madrid og Barcelona, dækker racerløbene i hele verden - fra Spanien til Qatar til Californien. Det har mere end 120 fuldtidsansatte. Deres kameramænd dækker alle kurver på banen. Deres tidtagere holder styr på status for racerløbet. Deres ingeniører har designet kameraer til montering på motorcyklerne, så seerne får mulighed for at se racerløbene fra førerens synsvinkel. Deres redigeringshold klipper live-optagelser til mere end 40 tv-kanaler i hele verden. Og efter hver begivenhed, sætter klipperne de bedste optagelser sammen til tv-spots og en dvd vha. Final Cut Studio.

"Det bedste af det bedste ender i Final Cut Pro på vores Mac'er", siger Manel Arroyo, administrende direktør i Dorna. "Vi sammensætter højdepunkter til tv-kanaler næsten umiddelbart efter løbet. Derefter producerer vi inden for kort tid en dvd med løbet, som kan købes efter få dage." De sender også de ubehandlede optagelser til motogp.com, som er en enorm samling af racerløbsvideoer, løbsstatistik, nyheder og tekniske oplysninger - på otte sprog. Som om det ikke var nok, streamer Dorna videoerne til mobiltelefoner i hele verden og kan dermed give hardcore-fans deres fix på et hvilket som helst tidspunkt. Det er noget af det teknisk mest avancerede sportsdækning nogensinde, og det bedste af det fremstilles, klippes og finpudses med Mac'er.

"Vi værdsætter stabiliteten og kraften ved Final Cut Studio", siger Sergi Sendra-Vives, direktør for tv-produktionsafdelingen hos Dorna . "Det er et meget stabilt system. Det er også nemt at redigere meget komplekse projekter, og vi ved, at vi altid har adgang til flere værktøjer, hvis vi skulle få brug for det".

Fasthold billedet

Det er ikke nemt at skyde gode optagelser af en motorcykel i fart, selv når den kører rundt på en bane. Dorna bruger dusinvis af faste digitale videokameraer, enheder monteret på en svingarm og endda antenneudstyr monteret på en helikopter. Kameraholdet husker hvert eneste sving i alle de baner, de besøger.

"Nu ved vi, hvor de bedste steder er på hver bane, som MotoGP besøger", siger Sendra Vives. Lige nu er der 18 baner, fra Laguna Seca i Californien til Mugello i Italien. Alle banerne er forskellige, men Dorna klarer at opstille deres udstyr inden for få dage før hvert løb. Og de har tonsvis af udstyr - bogstaveligt talt. Firmaet har sine egne fragtfly til at transportere kameraer, computere, redigeringsudstyr og EVS-optagegrej til digital video. De har en Xserve RAID til opbevaring og redigering af udvalgte optagelser og flere Final Cut Pro-redigeringscomputere til sammensætning af højdepunkter og fremstilling af dvd'er. De har også kontrakt med lokale firmaer, der leverer tv-udstyr, så de er sikret endnu mere udstyr, når de er på stedet.

Gå ind i et Dorna-kontrolrum på en løbsdag, og du vil tro, at du er kommet ind på Cape Canaveral under opsendelsen af en rumfærge. Tre kontrolrum modtager direkte optagelser fra dusinvis af trådløse kameraer. De digitale videooptagelser sorteres og sendes til et EVS-system til direkte redigering. Grafik - løbsdata, oplysninger om kørere og andre statistiske oplysninger - indsættes løbende vha. speciel Dorna-software. Det er en enorm mængde data, men det er en vigtig faktor i dækningen af et løb, og Dornas medarbejdere indarbejder det i deres optagelser uden problemer.

I sadlen

Omgangstider og stillinger er nøglefaktorer i alle løb, men de mest interessante løbsoplysninger kommer fra motorcyklen. Dorna har udviklet et kamerasystem til montering på en motorcykel - et system, der også indsamler data om motoren, nedlægningsvinkler og i nogle tilfælde endda løbsdeltagernes puls. Hver motorcykel er udstyret med en lille kasse med grej og fire kameraer. Et sidder fast bagpå og har front mod kørerens ryg. Et andet peger fremad. Det tredje er rettet mod gashåndtaget og det fjerde, et vidvinkelkamera, filmer ned langs siden af motorcyklen. Video og data streames trådløst til kontrolrummet, hvor speciel Dorna-software kan sammensætte det med direkte optagelser. Alle de fantastisk billeder og interessante oplysninger ender til slut i Final Cut Studio.

Image1 Page1

Et af Dornas digitale minikameraer på siden af en Ducati-racermotorcykel.

"Vi har vores Mac-redigeringscomputere med os, og vi anbringer alle vores bedste optagelser på vores Xserve", siger Oriol Icart, teknisk direktør i Dorna. "Vi bliver på banen, efter at løbet er sluttet, og klipper højdepunkter og dvd'en, før vi rejser videre til den næste bane". Personalet har kun timer til at bearbejde optagelserne, klippe dem sammen og få dem sendt ud. Final Cut Studio kan arbejde med de forskellige digitale videoformater fra DV til HD, og Compressor kan konvertere disse formater til udsendelse eller dvd. "Final Cut Pro og Compressor er uvurderlige værktøjer for os", siger Xavier Soler, Dornas programchef. "Vi kan redigere alle videoformater med dem og ændre formaterne, så de opfylder vores behov".

 
 
 
 

Køb Apple-produkter

Apple Online Store

Eller ring til 802 408 35

Find en lokal autoriseret forhandler