Ved en stor begivenhed kan jeg let komme op på at tage tusindvis af fotos. Det er en kæmpe fordel at kunne søge efter og finde et enkelt billede så hurtigt. Og takket være min MacBook Pro sker det hele lige på stedet.

Robert Leslie: Mediernes umættelige appetit

Hvad enten du fotograferer berømthederne på den røde løber til filmfestivalen i Cannes eller påtager dig det kæmpemæssige arbejde at dække 100 talere i løbet af de fire dage, TED-konferencen i Monterey varer, består en af de største udfordringer for enhver eventfotograf i efterfølgende at pløje sig igennem de mange tusind fotos. Derpå skal de bedste snapshot ud til nyhedsbureauerne, online-blogs og alverdens nye medier. Hvad berømthedskulten angår, har de globale medier en umættelig appetit - 24 timer i døgnet.

Det er de vilkår, den London-baserede fotograf Robert Leslie arbejder under, og han valgte hurtigt at bruge Aperture som sin yndlingssoftware for at kunne opfylde ovennævnte krav. Hurtighed er altafgørende - både mens du fotograferer og bagefter. Og når arbejdet somme tider involverer endeløse rækker af kendisser på vej ned ad den røde løber, skal din arbejdsgang efter optagelserne være både hårdfør og effektiv.

Robert Leslie

Robert Leslie arbejder på sin MacBook Pro.

"Det er altid en udfordring at fotografere ved trapperne op til palæet i Cannes; der er jo ligesom 300 andre officielle' fyre, der også vil til fadet", bekræfter Leslie. "En senaftenspremiere er endnu sværere pga. det ujævne lys ved foden af løberen, hvor jeg ynder at stå.

"Jeg fotograferer helst med en 30 år gammel manuel fokuslinse i et digitalt kamera; dét forlener billedet med et mere nostalgisk skær, og jeg kan fotografere ved lav belysning. Men jeg risikerer, at mange af fotografierne bliver slørede eller er over- eller undereksponerede. Apertures mulighed for at vise billederne på fuld skærm samt den indbyggede zoomkontrol gør, at jeg kan gardere mig mod begge disse potentielle faremomenter med det samme".

Den canadiskfødte Leslie vedkender sig åbent som arbejdsnarkoman: Han bidrager både til den italienske og den amerikanske udgave af Vanity Fair og opgiver desuden en lang række magasiner som sine faste kunder, herunder Paris Match, Harpers Bazaar, Conde Nast Traveller og French Vogue. Så han har ikke tid til at dvæle ved ét billede ad gangen. Derfor er Apertures evne til at eksportere en hel batch RAW-arkiver i ét hug til et hvilket som helst forindstillet formål uvurderlig.

Leslie forklarer, hvordan det foregår: "Ved en stor begivenhed kan jeg let komme op på at tage tusindvis af fotos, hvilket svarer til omkring 100 GB RAW-arkiver, ligesom det var tilfældet ved Ted 2007. Herudaf vælger jeg så omkring 900 fotos; de bedste ryger direkte ud til webstederne og pressen. Ved hjælp af smarte mapper kan jeg nøjes med kun at vise de bedste fotos sorteret efter dato, nøgleord eller en hvilken som helst anden type metadata, der gør det overskueligt for mig. Det er en kæmpe fordel at kunne søge efter og finde et enkelt billede så hurtigt. Og takket være min MacBook Pro sker det hele lige på stedet".

Selv i de mest surrealistiske miljøer som f.eks. Cannes er det muligt at finde et motiv, der tilbyder et alternativt perspektiv på sceneriet og gør, at man føler sig som en flue på væggen. Leslie træder ofte et skridt tilbage fra masserne og det røde tov. Et af de mest bemærkelsesværdige kendetegn ved hans arbejde er følelsen af, at han indfanger en større ramme end de andre fotografer, der er mast sammen inde bag afspærringerne.

Det er sjældent, at Leslie udelukkende koncentrerer sig om en enkelt person - for det meste er det sammenhængen, der spiller den virkelige hovedrolle. Ironisk nok betyder dette, at man kun ser udsnit af berømtheden, og mange af Leslies mest karakteristiske billeder viser da også i lige så høj grad andre fotografer som den pågældende kendis' ansigt.

Han forklarer: "Hvor jeg de første par år i Cannes måske medbragte en taskefuld film og skød mindre end 100 snapshot, tager jeg med det digitale kamera bogstaveligt talt flere tusind billeder hver aften. Med Aperture kan du eksperimentere, hvor du måske ville have været mere forsigtig før i tiden. Jeg tror, at mit skift til det digitale kamera har haft stor betydning for min overgang til primært at arbejde med begivenheder. Den ultrakorte ekspeditionstid og muligheden for at levere et udvalg af billeder til kunden i løbet af et par timer har virkelig påvirket den måde, jeg arbejder på".

 
 
 
 

Find et produkt

Køb på nettet. Eller ring til 80 24 08 35

Find en Apple-forhandler: