Det er utroligt, så meget lettere arbejdsgangene er blevet! For ti år siden ville jeg aldrig i min vildeste fantasi have troet, at det her ville blive muligt.

Live from Abbey Road: Historiske optagelser

Siden EMI's verdensberømte Abbey Road-studier åbnede i 1931, har de ligget forrest i feltet både teknologisk og musikalsk set. Studierne er den historiske kilde til noget af det bedste musik, verden nogensinde har hørt, fra Beatles til Radiohead m.fl. Stedet er fuldstændig enestående, og det er netop derfor, at producerne Michael Gleason og Peter Van Hooke har valgt det som location til deres banebrydende tv-koncept Live from Abbey Road, som vises over hele verden - og som er udviklet vha. Final Cut Studio.

Final Cut Studio leverer en komplet løsning til en hvilken som helst proces – fra start til slut.

Final Cut Studio leverer en komplet løsning til en hvilken som helst proces - fra start til slut.

Dybest set satser serien på at præsentere de bedste kunstnere - hvad enten de allerede er etablerede eller er på vej frem - i det bedst mulige lys med den bedst mulige produktion. Snarere end at blive kørt ind på scenen efter en stram tidsplan får bandene her muligheden for at yde deres bedste. Det første afsnit af serien bød på blandt mange andre Paul Simon, Primal Scream, Dr. John, Kasabian, Massive Attack, David Gilmour og Red Hot Chili Peppers.

Til talenter i verdensklasse kræves der løsninger i verdensklasse. Og med værktøjerne i Final Cut Studio har produktionsholdet nøjagtig, hvad de har brug for, når de skal sørge for den allerbedste musik i dette helt enestående etablissement. Post-produktionsleder John Mills forklarer, hvorfor Apples løsning er nødvendig for projektet: "Jeg tror ikke, at en udsendelse som denne her ville være mulig, hvis vi skulle bruge flere forskellige programpakker - de er ufattelig dyre, så vi havde måttet slække på kvaliteten. Det betyder, at vi ville skulle give køb på et væsentligt aspekt af publikums udbytte af serien. Vi ville ikke kunne ofre den omsorg og tid på hver enkelt kunstner, som vi gør nu".

Hver udsendelse a 1 time dækker tre bands, der bliver filmet gennem tre dage. Tilsammen giver det ca. 60 timers råoptagelser i HD-kvalitet, helt i tråd med branchens skift til dette nye format. Holdet benytter seks Panasonic HDX900E-kameraer og optager i DVCPro HD 1080 25P-format. Apples Final Cut Studio er den foretrukne redigeringssoftware. Holdet lagrer optagelserne vha. Apples Xsan-software og 20 TB lagerplads. Den endelige version indsættes på en 1920 x 1080 ProResHQ-tidslinje.

Når den endelige version ligger klar, bliver den sammenkopieret, importeret i Apples Color-software, gradueret og derpå genimporteret i Final Cut med henblik på tilføjelse af de grafiske lag, ure og færdig lyd (mikset andetsteds) samt kvalitetskontrol. Når det hele er samlet, sendes tidslinjemasteren til HDCam SR og eksporteres til flere formater, herunder DVD, PAL og NTSC - alle fra samme pakke. Holdet behøver ikke at flytte optagelser frem og tilbage mellem platforme, fordi al den fornødne software og beregningskraft kommer fra Final Cut Studio og fem Mac-computere forbundet i et optisk netværk. Hver udsendelse tager omtrent to uger at tilrettelægge.

Mills forklarer: "Det at arbejde med DVCPro HD i stedet for HDCam har sparet os for utallige timers ekstraarbejde - vi behøver ikke at skifte mellem formater, hvilket sparer gengivelsestid. Strømliningen af arbejdsgangen har været omfattende, men langt mindre stressende for hele holdet".

Den vigtigste fordel ved dette codec er dets datahastighed, som gør, at klipperen kan se fuld HD på sin skærm, mens vedkommende redigerer. Klipperen Keith Mottram forklarer: "Til vores arbejdsgang passer denne her løsning som fod i hose. Jeg ville ikke kunne trække så mange streams af ukomprimeret video i noget som helst andet format. Til prisen er det her perfekt, men næste sæson vil vi bearbejde alle data vha. Apples ProRes-format og derved opnå endnu bedre resultater".

Det afgørende er, at Live from Abbey Roads relativt lille produktionsenhed på syv personer kan overkomme at filme, redigere, farvekorrigere og eksportere hele udsendelsen vha. blot ét sæt værktøjer. Mottram forklarer: "Det, jeg har mellem hænderne her - mit værktøjssæt - indeholder alt, hvad jeg ville have inkluderet for et par år siden i de dyre totalløsninger. I dag afvikler jeg de her værktøjer vha. tidens bedste teknologi til almindelige computere. Det er utroligt, så meget lettere arbejdsgangene er blevet! For ti år siden ville jeg aldrig i min vildeste fantasi have troet, at det her ville blive muligt".

"Det er meget arbejdskrævende. Vi kunne godt bruge længere tid. Logistikken er somme tider ret indviklet, men vi ender altid med at blive færdige", tilføjer Mills. Ville holdet kunne skrue udsendelsen sammen vha. en anden løsning? Mottram og Mills siger samstemmende: "Nej. Denne her ekspeditionstid ville ikke være mulig med nogen anden løsning".

 
 
 
 

Køb Apple-produkter

Apple Online Store

Eller ring til 802 408 35

Find en lokal autoriseret forhandler