Jeg prøver at fange det perfekte øjeblik i et billede. Det er en kombination af mange ting: Det perfekte lys, den perfekte sne og den perfekte øvelse eller drejning. Man får kun det perfekte skud, når alt går op i en højere enhed.

Richard Walch: "Bjergene er mit studie"

Richard Walchs fotografier repræsenterer den perfekte kombination af himmel, sne og aktion - snowboardere, der springer gennem luften i ufattelige højder og vinkler, den høje blå himmel og spor af sne, der eksploderer i sollyset.

Som specialist i fotografering af ski- og snowboardløb indrømmer fotografen det selv: "Bjergene er mit studie", og han får sin kunst til at virke så legende let. Men sandheden er en helt anden. At arbejde under disse ekstreme forhold stiller fotografen over for store tekniske udfordringer - ikke mindst fordi der kræves specielt udstyr. Hans arbejdsmiljø er godt nok smukt, men forholdene kan være helt uforudsigelige - måske er der for lidt lys, eller det begynder at sne, og derudover er der altid lavinefaren.

Richard Walch arbejder med sin MacBook Pro

Richard Walch arbejder med sin MacBook Pro.

Walch, som har fotograferet skiløbere og snowboardere i over 20 år, siger: "Jeg prøver at fange det perfekte øjeblik i et billede. Det er en kombination af mange ting - det perfekte lys, den perfekte sne og den perfekte øvelse eller drejning. Man får kun det rigtige skud, når alt går op i en højere enhed".

Hans arbejde har en sådan karakter, at Walch betragter sig selv som heldig, hvis han på en dag får mere end en enkelt lejlighed til at tage den type perfekte billeder, som han er blevet berømt for. Han forklarer: "Man har kun en chance for at få det rigtige skud, når en skiløber kører ned ad en uberørt, snedækket skråning eller hopper ud over en stor hvid klippe. Både du og skiløberen skal visualisere det billede, du er ude efter. Derfor arbejder jeg udelukkende med professionelle sportsudøvere".

Timingen har afgørende betydning, og selv de bedste planer kan blive ændret i et nu, men Walch er nødt til at begynde hver dag med en konkret arbejdsplan - selvom han ved, at den måske skal ændres undervejs. Men vigtigst af alt: Han skal kunne stole på sit udstyr. "I omgivelser, hvor alt kan ændres på et øjeblik", siger han, "er det fantastisk at have min Mac og Aperture på min side".

Apples Aperture-software på en 15" MacBook Pro er fundamentet for det mobile digitale mørkekammer, som han har med i rygsækken - i regn, solskin og snestorm - når han er på optagelse. Apertures RAW-fokuserede arbejdsgang er især vigtig for Walch, som optager i RAW-format med op til 8 billeder pr. sekund for at fastholde motiver i hurtig bevægelse. Han forklarer: "Når jeg kommer ned fra bjergene efter en hel dags optagelser, har jeg som regel omkring 10 GB data. Aperture håndterer dem hurtigt og nemt".

Som regel tager Walch og de skiløbere, han skal fotografere, tidligt op i bjergene og tilbagelægger store afstande for at nå frem til de fjerneste og mest uberørte snelandskaber. Han siger: "Det nyder jeg virkelig - der er kun dig selv og landskabet, og så kan du gå i gang med at skabe noget derfra. Når jeg ser mig omkring, husker jeg, hvad det er for et studie, jeg har - det bliver ved med at overraske mig".

På grund af de ufremkommelige steder og fordi Walch også selv løber på ski ud over at være fotograf, er det vigtigt at rejse med let udstyr. Walch kan have alt, hvad han får brug for - kameraer, objektiver, bærbar computer, forsyninger - i sin rygsæk, så han allerede kan begynde at importere optagelserne til sin MacBook Pro, mens han er oppe i bjergene. Om fordelen herved forklarer han: "Normalt holder vi en spisepause på et eller andet tidspunkt, og så benytter jeg lejligheden til at importere og organisere mine optagelser i Aperture. Det er en stor fordel for mig, fordi jeg kan se, hvilke optagelser der mangler fra formiddagens arbejde, og så kan jeg tage dem om eftermiddagen".

Efter en hård dags arbejde er Walch temmelig udmattet, og det er her, Apertures funktioner til sikkerhedskopiering kommer til deres ret. Walch siger: "Når jeg er på optagelse, går jeg mange kilometer - ofte for bare at få et enkelt billede i kassen - så jeg har virkelig ikke lyst til at skulle bruge en time eller to på at sikkerhedskopiere arbejdet, når jeg endelig kommer hjem.

"Aperture er så smart, at det ved, hvilke fotografier der ikke er blevet sikkerhedskopieret til min eksterne disk. Med et enkelt klik kan jeg starte processen, hvorefter Aperture klarer resten. Det er en bekymring mindre for mig".

Walch sætter også pris på alle publiceringsmulighederne i Aperture. "Det er virkelig praktisk, at jeg kan publicere mine billeder til .Mac få minutter efter, at jeg har udvalgt de bedste billeder", forklarer han. "Det er en tjeneste, som mine klienter sætter stor pris på, og det giver mig store fordele frem for mine konkurrenter".

Richard Walch optager på halfpipen i Laax.

Richard Walch på optagelse på en halfpipe i Laax, Schweiz.

En ting, som Walch altid er opmærksom på, når han er på optagelse, er de potentielle farer, som han og de medvirkende er udsat for. "Det vigtigste for mig er den respekt, man skal have for bjergene. Når vi tager af sted, er det som regel farligt, og man skal være fokuseret for at få de bedste skud. Med de rigtige værktøjer - som f.eks. Aperture - er det nemmere at fokusere på arbejdet. Aperture er en del af mit team nu, og når alt kommer til alt, handler det om godt teamwork. For at kunne fange de store øjeblikke er man nødt til at arbejde med de bedste skiløbere. Det er kun kombinationen af deres elegance og din kreativitet, der giver helt enestående billeder".

 
 
 
 

Find et produkt

Køb på nettet. Eller ring til 80 24 08 35

Find en Apple-forhandler: