Her i studiet har den digitale teknologi fuldstændig ændret mit liv. Jeg kan med det samme se, hvad jeg gør. Jeg bruger mindre tid på at tvivle. Med Aperture kan jeg med det samme føle billedet.

Talent, menneskekærlighed og appetit på teknologi: Yann Arthus-Bertrand

Yann Arthus-Bertrands fotografier er blandt de mest berømte i verden - som naturalistisk fotograf fremstiller han følsomme overblik over verden og dem, der lever i den. Fotografier af hans landsmænd fra Frankrig, heste, løver, katte og hunde. Også fotografier af jorden, som han tager, når han flyver hen over den. Hans pletskud "Earth from the Air" er ligesom Heart in Voh' i mangroveskoven i fransk Ny Kaledonien blevet set i hele verden, og hans bøger ligger på sofaborde fra Cannes til Calcutta. I dag arbejder han digitalt og er for nylig begyndt at bruge Apples Aperture-software som en hjælp til at realisere sine digitale drømme.

Bonde med svin

Blikkenslagere, bagere, politibetjente, prostituerede, designere, Frankrigs præsident, gamle tyre og unge kalve har alle poseret foran den samme baggrund: En simpel firkant af brunt lærred, der gør alle hans motiver lige. Fotografen beundres af sine motiver, som elsker den måde, han ser dem på. I år hængte Yann Arthus Bertrand - ligesom han har gjort de sidste 15 år - sit store lærred op på landbrugsudstillingen i Paris for at fotografere de stolte mennesker, der deltog i den årlige festligholdelse af den franske levevis. En velkendt scene. Men i år var tingene anderledes for Yann: For ham var showet for første gang komplet digitalt.

Digital fotografering repræsenterer et enormt fremskridt i teknologien bag optagelse, forbedring og levering af fotografier, et fremskridt, der er blevet gjort lettere for Yann af en avanceret Apple-installation. Over for sit ironiske lærred er Yanns MacBook Pro forbundet til en 23" Apple Cinema Display, så hans motiver kan se resultaterne med det samme. Arkiverne overføres derefter via et AirPort-netværk til en efterbehandlingsstation, hvor hans assistent, Erwan Sourget, importerer billederne direkte til Aperture, der afvikles på en Power Mac G5 med to 30" Cinema Displays, så der opnås et maksimalt arbejdsområde.

"Her i studiet har den digitale teknologi fuldstændig ændret mit liv", siger Yann. "Jeg kan med det samme se, hvad jeg gør. Jeg bruger mindre tid på at tvivle. Men med Aperture kan jeg med det samme føle billedet. Tidligere plejede jeg at tage tre eller fire fotografier, før jeg fik et godt et".

Han fortsætter: "Jeg kan virkelig godt lide funktionen med forstørrelsesglasset. Før havde jeg svært ved at se, om et fotografi var i fokus eller ej. Men med Aperture ser jeg endnu bedre end med en transparent. Det er skarpheden i billedet, der er vigtig". Erwan bekræfter: "Yann er altid bekymret for at tage uskarpe billeder, og han synes, at forstørrelsesglasset er fantastisk. Nu kan vi være mere præcise. Vi kan f.eks. se, om en hests ører er rejste og kan tage et nyt billede, mens den bevæger sig, hvis det er nødvendigt".

Aperture gør hele processen mindre besværlig; Erwan kan f.eks. fortsætte med at arbejde, mens han importerer, hvilket gør produktiviteten meget større. Yann og Erwan kan også hurtigt redigere på stedet vha. Apertures notesystem'. Den rigtige sortering finder sted i fotografens atelier. "Aperture er fantastisk til sortering af fotografier", siger Yann. "Det har totalt ændret den måde, vi arbejder sammen på". Yanns hold finder Aperture meget brugervenligt og nyttigt - de kan overføre billeder fra forskellige medier og udføre tidsbesparende søgninger vha. dato, nøgleord, billedtekst eller andre metadata. Og for Yann er arkivering vitalt - en uge på landbrugsudstilling eller tre dage i en helikopter betyder mere end 2.000 fotografier, der skal behandles.

"Før havde jeg svært ved at se, om et fotografi var i fokus eller ej. Men med Aperture ser jeg endnu bedre end med en transparent."

Yann Arthus-Bertrand vil "vise jorden, som den er". Hans luftfotografier viser en fantastisk verden, hvor lysninger tegner hjerter i regnskoven, hvor saltmarsken bliver en palet af pastelfarver, og hvor bundter af bomuld plukket på Elfenbenskysten ligner en udstilling af blomkål - det er en jord, der taler til menneskets fantasi, og en jord, som Yann vil beskytte. Han "bevidner vha. fotografi", forsyner hvert fotografi med en billedtekst, der giver oplysninger, forklaringer og en advarsel, når fotografiets motiv er truet. Han forsøger, siger han, at "sætte spørgsmåltegn ved, instruere og bevæge - fordi vi ikke er gode nok til at beskytte det, som vi kender og elsker".

 
 
 
 

Find et produkt

Køb på nettet. Eller ring til 80 24 08 35

Find en Apple-forhandler: