Konvertere farveværdier
Når du skal vælge farver til et projekt, som skal gengive farver ensartede, ligegyldigt hvilket format det skal afleveres i (internet, tryk, dvd osv.), kan du bruge ColorSync-hjælpefunktion til at sikre, at de angivne farver ikke ændres for voldsomt, når de konverteres.
Funktionen Lommeregner i ColorSync-hjælpefunktion måler de farver, du vælger (eller indtaster), og opretter tilsvarende farvekonverteringsresultater vha. de indbyggede funktioner i ColorSync.
Trin 1: Åbn ColorSync-hjælpefunktion i mappen Hjælpeprogrammer i mappen Programmer.
Trin 2: Vælg Lommeregner på værktøjslinjen.
Trin 3: Vælg det farveområde, du vil tilpasse, på lokalmenuen til venstre. Til højre skal du vælge det farveområde og den beskrivelse, du vil konvertere til.
Trin 4: Indtast værdierne til den originale farve, eller klik på forstørrelsesglasset og træk markøren over det ønskede eksempelområde for at finde farveværdierne for punkter på skærmen, og klik en gang for at kopiere.
Trin 5: Når en værdi er blevet indtastet eller et punkt er blevet kopieret, bliver den resulterende farvekonvertering automatisk beregnet af systemet, der leverer resultater i begge de farveområder, der blev valgt i trin 3 ovenfor.
Ved at sammenligne den originale farve med det farveresultat, der oprettes af farvekonverteringen, kan du forudbestemme potentielle farveskift, der kan opstå i den endelige udgave.
Derudover kan du trække og anbringe alle farver, der er defineret i hjælpefunktionen, til brug med programmer, der bruger farvepanelet i Mac OS X.
