QuickTime kan afspille MPEG-2-indhold via afspilningskomponenten QuickTime MPEG-2. Den findes som tilbehør til QuickTime 6 og QuickTime 7.

Understøttelse af MPEG-2

Afspilningskomponenten QuickTime MPEG-2 giver brugere af QuickTime mulighed for at importere og afspille MPEG-2-indhold, inklusive multiplekse (også kaldet "muxed", hvor lyd- og videospor er flettet sammen i et spor) og ikke-multiplekse (også kaldet elementære) streams. Den er perfekt til professionelt og halvprofessionelt arbejde med projekter som:

Produktion af indhold på professionelt niveau

I den profesionnelfe proces med oprettelse af indhold er der mange godkendelses- og kontrolprocedurer. Med QuickTime Player og afspilningskomponenten QuickTime MPEG-2 har dine kunder mulighed for at se dine MPEG-2-streams og give kommentarer. Hermed er behovet for hyppige kodninger fjernet, og dine kunder kan afspille dit arbejde på enhver Mac og PC.

Kodning af videoindhold

Dit MPEG-2-videoindhold kan importeres til QuickTime og eksporteres til andre formater, f.eks. MPEG-4, den nye internationale standard til Internetmedier, QuickTime-film eller DV-stream - for blot at nævne nogle få. Afspilningskomponenten QuickTime MPEG-2 sikrer kodning af MPEG-2-video fra multiplekse og elementære videostreams(1). Ved at konvertere MPEG-2-videoindhold til andre formater kan du bruge det i andre sammenhænge, f.eks. på Internet, cd-rom og DV-bånd.

Oversigt over MPEG-standarder

MPEG-1

  • MPEG-1
  • Godkendt november 1991
  • VHS-kvalitet
  • Gjorde det muligt at arbejde med video-cd
  • Gjorde det muligt at arbejde med cd-rom
  • Gjorde det muligt at arbejde med MP3-lyd
 

MPEG-2

  • Godkendt november 1994
  • Dvd-kvalitet
  • Gjorde det muligt at arbejde med digitale TV-modtagere
  • Gjorde det muligt at arbejde med dvd (Digital Versatile Disk)
 

MPEG-4

  • Godkendt oktober 1998
  • Skalerbar kvalitet
  • Baseret på QuickTime-arkivformat
  • Skalerbar levering - fra mobiltelefoner til satellit-tv.

(1) Bemærk, at afspilningskomponenten QuickTime MPEG-2 ikke kan sætte lyd og video sammen på et spor og ikke kan kode lyd.

(2) Kun VOB-arkiver med MPEG-lydlag I og II understøttes.