Velkommen til QuickTime Streaming Server, den standardbaserede server til medie-streaming, som kombinerer industriel kraft med stor brugervenlighed.
Hvad enten du er på udkig efter en metode til streaming af medier til dit websted, til distribution af undervisning via Internet eller til distribution af medieindhold til mobile abonnenter, indeholder Mac OS X Server alle de værktøjer, du har brug for. Med den nyeste version af QuickTime Streaming Server (QTSS) og QTSS Publisher er det nemmere og billigere end nogensinde at levere streaming-tjenester.
Med den åbne standard RTP/RTSP giver QuickTime Streaming Server dig mulighed for at levere direkte eller optaget indhold i realtid via Internet. Med Instant-On, Apples patentanmeldte innovative streaming-teknologi, begynder afspilningen af indholdet, så snart der bliver klikket på en henvisning til det; der er ingen ventetid, mens arkivet overføres.
Understøttelse af professionelle standarder
QuickTime er den førende teknologi til oprettelse, afspilning og distribution af digitale medier via Internet og understøtter de nyeste globale multimediestandarder, inklusive H.264, MPEG-4 og 3GPP. QuickTime Streaming Server sikrer også original understøttelse af streaming af H.264-, MPEG-4 og 3GPP-arkiver, så dit indhold kan afspilles med alle standardkompatible medieafspillere på Mac og Windows samt på en række standardkompatible enheder som mobiltelefoner og set-top-bokse. Du kan også distribuere MP3-standardarkiver med Icecast-kompatible protokoller via HTTP til MP3-klienter. Med QuickTime Streaming Server kan du være sikker på, at du når ud til det størst mulige publikum.
QuickTime Streaming Server på Leopard Server
Mac OS X Server Leopard inkluderer QuickTime Streaming Server 6, den seneste version af Apples industrielt stærke streaming server. Denne opdatering giver øget support for streaming med industristandard 3GPP filer også release 6 bit rate adaption som sørger for en gnidningfri streaming oplevelse i perioder med høj netværksbelastning. QTSS 6 kommer også med Open Directory integration som tillader dig at begrænse adgangen til streams via brugere og grupper i Mac OS X Server LDAP directory. Leopard Server inkluderer nu en 64-bit version af QuickTime Streaming Server




