
E-posttjenester i Mac OS X Server er udelukkende baseret på åbne standarder og leverer kompatibilitet med din eksisterende netværksstruktur - samt med e-postklienter på Mac og pc. Og da der ikke skal betales gebyr pr. bruger, kan du tilføje e-postkonti uden at dræne dit softwarelicensbudget.
Indbakke, udbakke.
Mac OS X Server, der er den ideelle løsning til små virksomheder eller firmaer, der ikke har en e-postserver, giver dig mulighed for at have din e-post i huset via dit eget domainnavn i stedet for at være afhængig af en internetudbyder, der er vært for din e-post. Organisationer, der har en e-postserver, vil sætte pris på, hvor nemt Mac OS X Server integreres i deres netværk og sikrer, at al udgående e-post viderendes via firmaets e-postservere.
Filtrering af reklamepost.
Mac OS X Server inkluderer et kraftfuldt reklamepostfilter, der analyserer teksten i hver enkelt e-postbesked og tildeler den en vurdering af sandsynligheden for, at det er reklamepost - og markerer derefter e-postbeskeden som evt. reklamepost. Og filteret kan tilpasses, så det hele tiden lærer at skelne mellem, hvad der god e-post, og hvad der er reklamepost.
Virusbeskyttelse og karantæne.
E-post er den primære metode til spredning af virus fra en computer til en anden. Derfor indeholder Mac OS X Server en antivirusfunktion, der scanner e-postbeskeder og bilag for vira og automatisk sletter og giver karantæne til mistænkelige arkiver.
Postlister.
Mac OS X Server gør det nemt for personer at kommunikere vha. gruppepostlister. En administrator kan give alle grupper på serveren deres egen postliste vha. Server Preferences, eller brugere kan oprette deres egen gruppepostlister vha. den nye biblioteksfunktion i Mac OS X Leopard.
Sikker e-post.
Med SSL-/TLS-kryptering til SMTP, POP og IMAP kan Mac OS X Server kryptere de data, der sendes mellem serveren og e-postklienten. Dermed sikres fortrolig og sikker transport af e-postbeskeder og bilag inden for et netværk.
