Service og support
Når firmaets drift afhænger af netværkets tilgængelighed, er der ikke råd til spildtid, fordi serveren er nede. Apple tilbyder en lang række service- og supportløsninger, som sikrer, at evt. problemer med serversystemer hurtigt bliver løst.
Mac OS X Server Software Support
Ud over den gratis starthjælp i 90 dage tilbyder Apple support via telefon (1) og e-post, hvis der opstår problemer med avanceret servermigration og integration. Hvad enten du af og til vil stille spørgsmål om netværksadministration eller har brug for førsteklasses support med hurtig problemløsning til design og udvikling, har Apple en plan, der opfylder dine krav. Hver plan giver et års dækning.
Vælg mellem tre niveauer af teknisk support med AppleCare:
Select dækker op til 10 hændelser med en responstid på fire timer ved problemer med 1. prioritet (servernedbrud) (2), 12/7. Assistance til ekstra hændelser kan købes efter behov.
Preferred dækker et ubegrænset antal hændelser med en responstid på to timer ved problemer med 1. prioritet (servernedbrud) (2), 12/7. Dit firma får også en teknisk account manager.
Alliance dækker et ubegrænset antal hændelser på flere adresser med en responstid på en time ved problemer med 1. prioritet (servernedbrud), 24/7. Denne plan inkluderer eftersyn ved en supporttekniker fra Apple på stedet.
Xsan Software Support
AppleCare Xsan Support sikrer et års prioriteret support via telefon og e-post til lagringssystemer. Du får direkte adgang - 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen - til Apples dedikerede Xsan-supportteam. Disse eksperter giver dig grundig hjælp til løsning af problemer med Xsan og RAID Admin-software. De kan også finde årsagen til fejl på Apple-hardware med Xsan samt problemer med at forbinde Mac-, Xserve- og Xserve RAID-systemer, inklusive Apple-kvalificerede Fibre Channel-switches (3).
- Telefonnumre og åbningstider varierer og kan ændres; lokale telefontakster gælder.
- Repræsenterer typiske responstider; tiderne er baseret på Apples åbningstider.
- Hardwarereparation, som ikke er dækket af garantien, kræver en udvidet servicekontrakt, f.eks. AppleCare Premium Service and Support Plan.
Support til til Xserve og Xserve RAID
Apple tilbyder service og support af eksperter og supportplaner til Xserve og Xserve RAID. Da både hardware og software kommer fra Apple, er det hurtigt at løse problemer: Et enkelt team diagnosticerer både hardwarefejl og konfigurationsproblemer med serversoftware.
AppleCare Premium Service and Support sikrer op til tre års dækning af Xserve- og Xserve RAID-hardware med starthjælp til Mac OS X Server-software (1). Du får support 24 timer i døgnet via telefon (2) og e-post med en responstid på 30 minutter. Ved hardwarereparation yder Apple-certificerede teknikere assistance på stedet inden for fire timer i normal åbningstid eller næste dag, hvis du kontakter Apple efter lukketid (3). Køb en AppleCare Premium Service and Support Plan til hver Xserve eller Xserve RAID i firmaet.
AppleCare Service Parts Kits giver dig mulighed for altid at have vigtige udskiftningsmoduler ved hånden. Da Xserve og Xserve RAID er designet til at sikre nem udskiftning af vigtige dele, kan du hurtigt klare de mest almindelige hardwarefejl selv. Hvis du kombinerer et sæt reservedele med AppleCare Premium Service and Support Plan, kan Apples eksperter ofte hjælpe dig med at finde årsagen til fejl og rette dem via telefonen.
- Dækningen ophører tre år efter købet af Xserve- eller Xserve RAID-systemet.
- Telefonnumre og åbningstider varierer og kan ændres; lokale telefontakster gælder.
- Repræsenterer typiske responstider. Den faktiske responstid på stedet og tilgængeligheden af service afhænger af området.