Hvor kan jeg købe en iPhone?

Apple Online Store

Når du køber din iPhone fra Apple Online Store, får du den uden SIM-kort. Så kan du tilmelde dig en service hos din foretrukne udbyder og ændre udbyder når som helst. Du kan købe et SIM- eller micro-SIM-kort hos alle udbydere, der tilbyder iPhone-ordninger. Se en liste over udbydere.

Du kan besøge Apple Online Store for at købe iPhone og tilbehør 24 timer i døgnet. Når du finder det, du kan lide, skal du blot tilføje produktet/produkterne til din indkøbspose og gå til betaling.
Se Shopping for at få flere oplysninger om dette emne.

Hvordan bliver jeg klar til min iPhone?

Se disse praktiske tip, der kan hjælpe dig med at blive forberedt til din nye iPhone:

Før du aktiverer din iPhone

1. Kontrollér din telefonsvarer – aktivering kan slette eksisterende telefonbeskeder. Hvis du overfører et eksisterende nummer fra en anden netværksoperatør, overføres eksisterende telefonbeskeder muligvis ikke.

2. Overfør dine kontakter, din musik og dine fotos – overfør dine eksisterende mobilkontakter til Outlook eller Outlook Express på PC'en, eller din Adressebog eller Entourage på din Mac – din mobilproducents håndbog eller website kan vise dig, hvordan du gør. Når du aktiverer din iPhone, kan dine kontakter, din musik, dine billeder og meget mere synkroniseres mellem din telefon og din computer.

Husk: Sørg for, at din computer er tilsluttet til internettet, når du aktiverer din iPhone, enten gennem et Wi-Fi-netværk eller ved direkte tilslutning til din internetrouter eller et Ethernet-netværk. Hvis den ikke er tilsluttet, vil du ikke være i stand til at aktivere den.

Vil min iPhone fungere med min PC og Microsoft Windows?

Ja. iPhone er ikke kun til Apple Macintosh-brugere, selvom det er Apple, der fremstiller den. Den fungerer sammen med Windows 7, Windows Vista eller Windows XP Home eller Professional (SP3).

Hvilken minimumsspecifikation skal min Mac eller PC have?

    Systemkrav til Mac
  • USB 2.0 port
  • Mac OS X v10.5.8 eller en nyere version
  • Den nyeste version af iTunes
    Systemkrav til Windows
  • USB 2.0 port
  • Windows 7, Windows Vista eller Windows XP Home eller Professional (SP3)
  • Den nyeste version af iTunes

Gå til Tekniske specifikationer til iPhone, for at få flere oplysninger.

Hvordan aktiverer jeg min iPhone?

Hvis du er klar til at aktivere din iPhone skal du følge disse enkle trin:

  1. Sæt dit aktiverede, kompatible SIM-kort (iPhone 3GS) eller micro-SIM-kort (iPhone 4) i din iPhone.
  2. Tænd din iPhone ved at trykke på Til/Fra-knappen og holde den nede i et par sekunder. Følg derefter vejledningen på skærmen for at aktivere og konfigurere din iPhone.

Du har også mulighed for at bruge iTunes til at fuldføre aktiveringen. Tilslut iPhone til en USB 2.0-port på din Mac eller PC via det medfølgende dockstik til USB-kabel. iTunes åbnes automatisk. Følg derefter vejledningen på skærmen i iTunes. For at bruge iTunes skal du sørge for, at din computer er tilsluttet til internettet, når du aktiverer din iPhone, enten gennem et Wi-Fi-netværk eller ved direkte tilslutning til din internetrouter eller et Ethernet-netværk. Hvis den ikke er tilsluttet, vil du ikke være i stand til at aktivere den.

Aktiveringskrav

Din iPhone er alt, hvad du har brug for til aktivering. Den vil guide dig gennem processen og oprette forbindelse til enten et Wi-Fi- eller mobilnetværk for at færdiggøre aktiveringen.

Hvis du bruger iTunes til at aktivere din iPhone, har du brug for en internetforbindelse til din computer og den aktuelle version af iTunes. Du kan hent iTunes gratis til Mac eller PC. Du skal også oprette et Apple-id hvis du ikke allerede har et. Med en Apple-id-konto kan du gennemse og købe musik, TV-serier, film, programmer, spil og meget mere, så du kan nyde dem på din iPhone. Kontoen er gratis, men der kræves et kreditkort til opsætningen. Dit kort debiteres først af Apple, når du foretager et køb i iTunes Store eller App Store.

Kan jeg beholde mit nummer?

Kontakt din valgte udbyder for at få flere oplysninger.

Husk: Kontrollér, at du har overført alle dine kontakter fra dit gamle SIM-kort, da det deaktiveres, når det nye nummer bliver aktivt.

Support og uddannelse

Apple har udviklet iPhone, så den er utrolig nem at bruge. Ikke desto mindre kan der være tidspunkter, hvor du kan få brug for lidt hjælp.

iPhone-support

Websitet med iPhone-support ndeholder et væld af oplysninger, der kan hjælpe dig til at lære mere om funktionerne i iPhone, herunder brugervejledningen til iPhone, "Sådan gør du"-artikler, tip til fejlfinding og diskussionsfora for kunder. Websitet opdateres regelmæssigt, og vi opfordrer dig til at kontrollere det for værdifulde oplysninger, så du kan få mest muligt ud af din iPhone.

Apple yder support til alle hardware- og softwareaspekter af iPhone. Du kan klikke her for at få flere oplysninger. Hvis du oplever problemer, kan du medbringe din iPhone til en lokal Apple Store eller besøge os på internettet og se andre service- og supportmuligheder. Hvis kunderne har spørgsmål om SIM-kortet, grundlæggende telefoni- og datatjenester, månedlig fakturering eller ændring af abonnementsaftaler efter aktivering, skal de kontakte deres udbyder.

iPhone-service

Hvis du har yderligere spørgsmål om service til din iPhone, kan du besøge vores serviceafsnit med Spørgsmål og svar.

iPhone-funktioner

Klik her og læs mere om de vigtigste funktioner i iPhone.

Yderligere oplysninger

Her kan du få yderligere oplysninger om din iPhone, herunder kompatibilitet med tilbehør, gaver, genbrug, kontrol af ordrestatus samt returvarer og tilbagebetalinger

Tilbehørskompatibilitet

Der er tusindvis af tilbehørsprodukter, der er blevet udviklet specielt til iPod, men de er ikke alle fuldt ud kompatible med iPhone endnu. Det skyldes, at mobiltelefoner kan forårsage lydinterferens med visse typer tilbehør. Apple har lavet bestemte kompatibilitetskrav til iPhone for producenter af tilbehør. Produkter, der er udviklet og certificeret til at være kompatible med iPhone, har logoet "Fungerer med iPhone" på pakken.

Det er dog muligt at bruge mange eksisterende typer iPod-tilbehør, der endnu ikke er blevet certificeret til at fungere med iPhone. Når du tilslutter iPhone til en af disse typer tilbehør, giver iPhone dig besked om, at tilbehøret ikke blev lavet til at fungere med iPhone. Du vil blive præsenteret for en mulighed for at gå i flytilstand, som vil slå muligheden for kommunikation med iPhone fra, mens den er tilsluttet til det tilbehør. Det betyder, at du kan undgå eventuel lydinterferens, men du vil ikke kunne foretage eller modtage opkald. Hvis du vælger ikke at gå i flytilstand, vil du stadig være i stand til at foretage og modtage opkald, men du vil kunne opleve lydinterferens.

Hvis du vil købe iPhone-tilbehør, skal du klikke her.

Gaver

Vi tilbyder en række tjenester, der gør Apple Online Store til et ideelt sted at købe varer, du kan forære som gaver til familie og venner. Få alt at vide om at give en gave via Apple Online Store.

Ved de fleste varer i butikken kan du inkludere en gavebesked på pakkesedlen – uden beregning. Når du bestiller en ny iPod, kan du give din gave noget helt særligt for kun €3 mere: Apples gavepakke.

Du kan finde yderligere oplysninger i gaveafsnittet..

Genbrug

Apple har længe været fortaler for produktforvaltning, og vi mener, at dette begreb også dækker korrekt bortskaffelse af brugt elektronisk udstyr. Apples genbrugsprogram tager din iPod eller mobiltelefon tilbage – gratis – uanset producent og model. Læs mere om Apples genbrugsprogram.

Kontrollér din ordrestatus

Hvis du har bestilt en iPhone fra Apple Online Store, vil du modtage en mail, der bekræfter, at vi har modtaget din ordre. Besøg vores website for ordrestatus for at se status for din ordre, redigere din ordre, annullere din ordre og meget mere. Du kan få yderligere oplysninger om, hvad du kan gøre med vores website for ordrestatus ved at klikke her.

Når din ordre er blevet godkendt og behandlet, vil vi sende dig en mail med meddelelse om afsendelse med bekræftelse af, at dine produkter er blevet afsendt. Denne mail vil også indeholde oplysninger om fragtmand og sporing samt anslåede leveringsdatoer. Du kan også se disse oplysninger ved at logge på online Ordrestatus.

Returvarer og tilbagebetalinger

Vi håber naturligvis, at du er glad for dit køb. Men hvis du ikke er tilfreds med dit køb og ønsker at returnere det, er vi her for at hjælpe.

Hvis du ikke er fuldt tilfreds med dit iPhone-køb, kan du returnere din iPhone til Apple Online Store inden for 14 kalenderdage fra modtagelsen og få fuld tilbagebetaling. Besøg vores online Ordrestatus eller ring til 8024 0835 for at anmode om at returnere varen.

Før du returnerer din iPhone til Apple, bedes du kontrollere, at du har:

  1. Modtaget et RMA-nummer fra Apple (udstedes på anmodning)
  2. Medsendt alt tilbehør, garantier fra æsken samt andet leveret materiale, medmindre du har fået andre instruktioner
  3. Anvendt al den oprindelige emballage om muligt. Medmindre den originale emballage blev beskadiget ved åbningen, er den meget velegnet til at returnere produkter i, og hvis ikke den blev beskadiget, mens produktet blev åbnet, bør denne emballage anvendes
  4. Sørg for, at RMA-nummeret ses tydeligt på pakken
  5. Luk pakken godt, så den ikke åbner sig

Returvarer er underlagt Apples politik for salg og returneringer. Denne mulighed er et supplement til dine rettigheder som forbruger til at returnere defekte produkter. Klik her for at få flere oplysninger, og se “Hvad gør jeg, hvis jeg har modtaget en defekt vare” i afsnittet Returvarer og tilbagebetalinger i onlinehjælpen.

Bemærk: Hvis du returnerer en iPhone, skal du kontakte din udbyder. Du kan blive pålagt at betale gebyrer eller andre afgifter for tidlig afslutning i forbindelse med annulleringen af din trådløse service.

Læs afsnittet Returvarer og tilbagebetalinger i onlinehjælpen for at få yderligere oplysninger.