Hvad er et Apple-id?

En Apple-konto/et Apple-id giver dig mulighed for at tilpasse din egen Apple-oplevelse på nettet. Når du har oprettet en Apple-konto/et Apple-id, bruger du det til at få adgang til de online-ressourcer fra Apple, som kræver, at du identificerer dig selv. Med din Apple-konto/dit Apple-id har du f.eks. adgang til din ordreoversigt i Apple Store og til vores website til selvbetjening. Din Apple-konto/Apple-id-konto bruges også til iPhoto og iTunes.

Hvilke fordele er der ved et Apple-id?

For at oprette et Apple-id eller logge ind med et eksisterende Apple-id skal du klikke her. Hvis du tidligere har købt produkter gennem iTunes Store, kan du bruge dette Apple-id.

Du kan tilpasse din Apple Online Store-oplevelse ved at oprette og bruge et Apple-id. Med et Apple-id kan du gemme produkter, du er interesseret i at købe, gemme en indkøbspose, hvis du er ved at være klar til at afgive en ordre, benytte hurtigbetaling, kontrollere din ordrestatus og meget mere.

Desuden giver dit Apple-id dig adgang til andre Apple-ressourcer, herunder:

  • Køb af musik, film og tv-programmer i iTunes Store
  • pp SKøb eller download af apps og programmer i Atore
  • Brug af hurtig betaling ved afgivelse af ordrer i Apple Online Store
  • Bestilling af billeder og billedbøger med iPhoto eller Aperture
  • Registrering af dine Apple-produkter
  • Adgang til support fra AppleCare i forbindelse med dine produkter
  • Adgang til personlige kursussessioner (One to One) og andre tjenester i en Apple Retail Store

Log på Ordrestatus for at udnytte disse funktioner her og nu!

Hvis du har glemt dit Apple-id, kan du prøve at logge på med din aktuelle mailadresse. Hvis det ikke fungerer, kan du finde dit brugernavn ved hjælp af vores værktøj til gendannelse af Apple-id, iForgot. Du kan også besøge siden Support til Apple-id.

Hvis du fortsat ikke kan logge dig på, kan du kontakte Apple Stores kundeservice på 8024 0835. Af sikkerhedsmæssige årsager kan Apple ikke oplyse dit Apple-id eller din adgangskode direkte.

Hvordan opretter man en Apple-id-konto?

Du kan oprette en Apple-id-konto og adgangskode ved at klikke her. Indtast din mailadresse, der skal blive til brugernavnet til din Apple-id-konto, og udfyld alle andre påkrævede felter.

Kan jeg købe online uden et Apple-id?

Med vores betalingsfunktion til gæster kan du betale i Apple Online Store uden at bruge et Apple-id eller en adgangskode. Du skal bare lægge de varer, som du ønsker at købe, i din indkøbskurv, angive dine forsendelses- og betalingsoplysninger og klikke på knappen “Afgiv ordre nu”.

Som gæst kan du gå ind på Ordrestatus online for at tjekke din ordrestatus og spore forsendelser. Ring til store.telesalesnumber, hvis du vil annullere varer, tilføje varer eller foretage ændringer i din ordre. Besøg siden 8024 0835Produkttilbud for at se, om du er berettiget til en Apple-rabat, eller for at sende en rabatansøgning. Find flere oplysninger om Apple-tilbud under Nyhederi onlinehjælpen.

Kan jeg have mere end én Apple-id-konto?

Ja, men det anbefales ikke, da du så ikke vil kunne se din fulde ordreoversigt under den samme Apple-id-konto. Vær opmærksom på, at flere Apple-id-konti ikke kan lægges sammen.

Jeg har glemt adgangskoden til min Apple-id-konto.

Følg instruktionerne på siden iForgot. Dine login-oplysninger vil blive sendt til den mailadresse, du valgte at bruge til din Apple-id-konto. Alternativt kan du besvare det spørgsmål til gendannelse af adgangskoden, som du indstillede, da du oprettede din konto.

Af sikkerhedsmæssige hensyn kan Apple ikke nulstille adgangskoden for dig.

Hvordan ændrer jeg oplysningerne under min Apple-id-konto?

Det er let at ændre dit brugernavn, din adgangskode eller dine faktureringsoplysninger. Klik på “Konto“ øverst på en vilkårlig side i Apple Store, og log dig på. Når du er logget på, kan du se og redigere dine personlige oplysninger. Du kan også gå ind på http://myinfo.apple.com for at ændre din Apple-id-konto.

Bemærk: Du vil ikke kunne ændre dine kreditkortoplysninger, hvis du har hurtig betaling aktiveret – Slå hurtig betaling til og fra