Indstilling og fejlfinding af Mail
Velkommen
Indstilling
Før du kan bruge din e-postkonto på iPad, skal du oprette kontoen i Mail.
- Tryk på Mail
- Vælg kontotype. Vælg Andet, hvis din konto ikke er på listen.
- Skriv dine kontooplysninger, og tryk på Arkiver. Mail konfigurerer de fleste e-postkonti automatisk. Ellers bliver du bedt om at angive yderligere indstillinger.
- Når kontooplysningerne er arkiveret, kan du begynde at sende og modtage e-post.
Du kan konfigurere yderligere konti ved at trykke på Indstillinger > E-post, kontakter, kalendere > Tilføj konto
Hvis du oplever problemer med at sende eller modtage e-post, skal du fortsætte til næste trin i assistenten.
Tjek forbindelsen
Tjek din forbindelse ved at bruge Safari til at åbne en webside. Hvis du opretter forbindelse via Wi-Fi, skal du være opmærksom på, at mange offentlige Wi-Fi-netværk kræver, at brugerne logger på for at bruge tjenesten.
Du kan slå Wi-Fi fra ved at trykke på Indstillinger > Wi-Fi.
Hvis du stadig ikke kan oprette forbindelse til internettet, kan du få hjælp via denne fejlfindingsassistent.
Løsning af problem med spærring af flere enheder
Hvis du bruger to eller flere enheder til at få adgang til den samme e-postkonto, opstår der sommetider et problem med spærring, der nemt kan løses.
Du kan forhindre, at dette sker, ved ikke at lade computerens e-postprogram stå åbent samt ved at hente e-post på computeren og iPad oftere. Du ændrer denne indstilling i iPad ved at gå til Indstillinger > E-post, kontakter, kalender > Hent nye data.
Du kan finde flere oplysninger i denne artikel.
Tjek SMTP-indstillingerne
-
Tryk på Indstillinger > E-post, kontakter, kalendere. Under Konti skal du angive den konto, som du vil bruge til at sende e-post. Du skal muligvis trykke på kontoen mere end en gang.
-
Under Server til udgående post skal du vælge SMTP.
Hvis du ikke kan se en server til udgående post, skal du muligvis først trykke på kontoen en gang til.
-
Tryk på SMTP-serveren for din e-postkonto, og kontrollér, at indstillingerne er korrekte.
-
Hvis du har flere e-postkonti på iPad, skal du prøve at bruge en SMTP-server fra en anden konto. Tryk på SMTP-kontoen, og vælg Til.
Indstil konto direkte på iPad
E-postindstillingerne kan være forskellige på forskellige computere og mobile enheder. Hvis du har synkroniseret din e-postkonto ved hjælp af iTunes, kan du sikre dig, at du har valgt de rigtige indstillinger ved at indstille kontoen direkte på iPad.
Tryk på Indstillinger > E-post, kontakter, kalender, og tryk derefter på din e-postudbyder.
Hvis du allerede har en konto på din iPad, skal du trykke på Tilføj konto og herefter vælge din e-postudbyder.
Når du indtaster din e-postadresse, søger iPad automatisk efter indstillingerne for din tjenesteudbyder. Hvis iPad ikke kan finde din tjenesteudbyders indstillinger, kan du i denne artikel få hjælp til at få de nødvendige kontoindstillinger fra udbyderen.
Genstart iPad
Hvis du vil genstarte iPad, skal du først slukke den ved at holde knappen Vågeblus til/fra nede, indtil der vises et rødt mærke. Træk fingeren hen over mærket, hvorefter iPad slukkes efter et øjeblik.
Tænd derefter iPad ved at holde knappen Vågeblus til/fra nede, indtil Apple-logoet vises.
Hvis du stadig har problemer, kan du prøve følgende muligheder:
- Få gode råd fra andre iPad-brugere på vores forum for supportfællesskaber til iPad.
- Start en supportanmodning online, så sætter vi dig i kontakt med en ekspert.