iPod Udskiftningsprogram for batterier med udløbet garanti: Ofte stillede spørgsmål
- Hvad er iPod Udskiftningsprogram for batterier?
- Hvad koster det at deltage i dette program?
- Hvornår er min iPod ikke berettiget til udskiftningsprogrammet for batterier med udløbet garanti?
- Hvordan sender jeg min iPod til batteriudskiftningsservice?
- Vil data på min iPod blive bevaret?
- Bevares min iPods særlige personlige elementer?
- Hvor lang tid tager det, før jeg modtager min erstatnings-iPod?
1. Hvad er iPod Udskiftningsprogram for batterier?
Hvis din iPod kun har brug for service, fordi batteriet har nedsat evne til at forblive opladet, vil Apple udskifte din iPod mod et servicegebyr. Kontrollér, at du har fulgt disse instruktioner til optimering af batterilevetid og fejlfinding af problemer med batteriopladning, inden du indsender din iPod til batteriudskiftning.
2. Hvad koster det at deltage i dette program?
Klik her for at få prisoplysninger eller kontakt et lokalt autoriseret Apple-serviceværksted (hvor det er muligt) for at få flere oplysninger. Erstatnings-iPod'en kan være ny, brugt eller renoveret.
3. Hvornår er min iPod ikke berettiget til udskiftningsprogrammet for batterier med udløbet garanti?
Din iPod er ikke berettiget til udskiftningsprogrammet for batterier med udløbet garanti, hvis en hardwaredefekt berører en anden iPod-komponent end batteriet eller hvis der er skade på iPod forårsaget af ulykker, spildt væske, afmontering, uautoriseret service og uautoriserede ændringer.
Læs Apples begrænsede garanti for at få flere oplysninger. Når en service ikke dækkes af udskiftningsprogrammet for batterier med udløbet garanti, returnerer Apple den oprindelige iPod til dig uden at yde service. Du kan endvidere holdes ansvarlig for forsendelsesudgifter.
En iPod er berettiget til service uden for garantien, hvis den ikke længere er berettiget til garantiservice eller udskiftningsprogrammet for batterier med udløbet garanti, og Apple skønner, at den kan repareres. Hvis du vil indstille din iPod til service uden for garantien, anbefaler vi, at du tager den med til det lokale autoriserede Apple-serviceværksted (hvor det er muligt). Alternativt kan du kontakte Apples tekniske support.
Klik her for at få prisoplysninger.
Hvis Apple skønner, at en iPod ikke kan repareres (hvis den f.eks. er defekt pga. katastrofal skade eller hvis den er skilt i flere stykker), er service uden for garantien ikke tilgængelig og iPod'en returneres. Se Apples vilkår og betingelser for reparation for at få flere oplysninger.
Erstatnings-iPod'en kan være ny, brugt eller renoveret.
4. Hvordan indsender jeg min iPod til batteriudskiftningsservice?
Det er nemt: Brug Online Service Assistant. Du kan også kontakte det lokale autoriserede Apple-serviceværksted, eller du kan kontakte Apples tekniske support.
Bemærk: Persontilpassede iPod'er kan indstilles til service med Online Service Assistant. Du kan også kontakte det lokale autoriserede Apple-serviceværksted eller Apples tekniske support.
5. Vil data på min iPod blive bevaret?
Nej. Du vil modtage en erstatnings-iPod, der ikke indeholder dine data, sange osv. Inden du sender din iPod til service, er det dit ansvar at lave en separat sikkerhedskopi af data på iPod'en samt at geninstallere disse data. Undlad at medsende eventuelt tilbehør sammen med din iPod, da det ikke vil blive returneret.
5. Bevares dataene på min iPod?
Nej. Du modtager en erstatnings-iPod, der ikke indeholder dine data, sange osv. Inden du sender din iPod til service, er det dit ansvar at lave en separat sikkerhedskopi af data på iPod'en samt at geninstallere disse data. Undlad at medsende eventuelt tilbehør sammen med din iPod, da det ikke vil blive returneret.
Til iPod touch-kunder: Før du sender enheden til service, er det vigtigt at sikkerhedskopiere dataene ved hjælp af iCloud eller iTunes. Apple er ikke ansvarlig for mistede data i forbindelse med service på iPod touch og tilbyder ikke nogen dataoverførselsservice.
Efter servicen kan der være lagt en nyere version af operativsystemet (iOS) på din iPod touch, så du skal gendanne dine data ved at bruge samme metode, som du brugte til sikkerhedskopiering (iCloud eller iTunes). Det kan derfor også være nødvendigt at opdatere dine App Store-programmer for at sikre, at de er kompatible med den nye version af iOS. Hvis du oplever problemer med et program, du har købt i App Store, skal du se, om der findes en opdatering til programmet i iTunes, eller kontakte producenten af programmet direkte.
7. Hvor lang tid tager det, før jeg modtager min erstatnings-iPod?
Hvis du vælger at bruge Online Service Assistant eller service via Teknisk support: Hvis din iPod ikke er persontilpasset, kan du forvente, at servicen udføres inden for ca. en uge fra det tidspunkt, hvor du sendte den til Apple. Hvis din iPod er persontilpasset, kan du forvente, at servicen udføres inden for ca. 10 kalenderdage fra det tidspunkt, hvor du sendte den til Apple.