iPod-service: Ofte stillede spørgsmål
Reparation
- Hvordan kan jeg se, om min iPod har brug for service?
- Hvordan får jeg udført service på min iPod?
- Bevares dataene på min iPod?
- Bevares den brugerdefinerede laserindgravering på min iPod?
- Hvor lang tid tager min iPod-service?
- Hvordan kontrollerer jeg status på iPod-serviceanmodningen?
Garanti
- Hvor længe er min iPod dækket af Apples garanti?
- Hvordan kan jeg vide, om min iPod er dækket af garantien?
- Kan jeg forlænge servicedækningen af min iPod ud over garantiperioden?
- Hvad koster service under garantien?
- Hvilke typer skader er ikke dækket af garantien?
- Min iPod er ikke berettiget til garantiservice. Hvad er mine servicemuligheder?
- Yder Apple garanti på min erstatnings-iPod?
Tilbehør
- Hvordan kan jeg vide, om mit iPod-tilbehør er dækket af garantien?
- En af tilbehørsdelene til min iPod virker ikke. Hvordan bestiller jeg en ombytningsdel?
- Min iPod-tilbehørsdel er dækket af garantien. Skal jeg oplyse et kreditkortnummer, og i givet fald hvorfor?
- Hvor lang tid tager servicen på min iPod-tilbehørsdel?
- Hvordan kontrollerer jeg status på serviceanmodningen for min iPod-tilbehørsdel?
- Min iPod-tilbehørsdel er ikke berettiget til garantiservice. Hvad er mine servicemuligheder?
REPARATION
1. Hvordan kan jeg se, om min iPod har brug for service?
Gå til iPod-supportwebstedet, hvor du kan få praktisk hjælp til fejlfinding. Hvis du har gennemset artiklerne på webstedet, og du fortsat er usikker på, om din iPod har brug for service, kan du indlevere den til et lokalt autoriseret Apple-serviceværksted (hvor dette er muligt). Bemærk: Du vil muligvis blive opkrævet et gebyr for diagnosticeringsservice. Du kan også kontakte Apples tekniske support.
2. Hvordan får jeg min iPod serviceret?
Enkelt! Hvis din iPod stadig er dækket af Apples begrænsede garanti for iPod, anbefaler vi, at du bruger Online Service Assistant. Du kan også indlevere din iPod til det lokale autoriserede Apple-serviceværksted (hvor dette er muligt) for at træffe aftale om service. Du kan også kontakte Apples tekniske support.
Til iPod nano- og iPod shuffle-kunder: Service til iPod nano og iPod shuffle udføres ved hjælp af et express erstatningsprogram via Apples tekniske support. Hvis du vil have flere oplysninger, skal du se Ofte stillede spørgsmål om Express Replacement Service til iPod nano og iPod shuffle.
3. Bevares dataene på min iPod?
Nej. Du modtager en erstatnings-iPod, der ikke indeholder dine data, sange eller personlige tilpasninger, der er udført efter købet. Du er selv ansvarlig for at oprette en separat sikkerhedskopi af dataene på din iPod, før du indleverer den til service, samt for at geninstallere disse data.
Til iPod touch-kunder: Før du sender enheden til service, er det vigtigt at sikkerhedskopiere dataene ved hjælp af iCloud eller iTunes. Apple er ikke ansvarlig for mistede data i forbindelse med service på iPod touch og tilbyder ikke nogen dataoverførselsservice.
Efter servicen kan der være lagt en nyere version af operativsystemet (iOS) på din iPod touch, så du skal gendanne dine data ved at bruge samme metode, som du brugte til sikkerhedskopiering (iCloud eller iTunes). Det kan derfor også være nødvendigt at opdatere dine App Store-programmer for at sikre, at de er kompatible med den nye version af iOS. Hvis du oplever problemer med et program, du har købt i App Store, skal du se, om der findes en opdatering til programmet i iTunes, eller kontakte producenten af programmet direkte.
4. Bevares den brugerdefinerede laserindgravering på min iPod?
Hvis din oprindelige iPod er blevet persontilpasset af Apple, og du vælger at bruge Online Service Assistant eller træffer aftale om service ved at ringe til Apples tekniske support, bliver du spurgt, om din erstatnings-iPod skal persontilpasses med den samme tekst. Hvis din oprindelige iPod har en brugerdefineret laserindgravering, som er blevet udført af et andet firma, persontilpasses din erstatnings-iPod ikke.
5. Hvor lang tid tager min iPod-service?
Hvis du vælger at bruge Online Service Assistant eller træffer aftale om service via Apples tekniske support: Hvis din iPod ikke er persontilpasset, kan du forvente, at servicen udføres inden for ca. en uge regnet fra det tidspunkt, hvor du sender din iPod til Apple. Hvis din iPod er persontilpasset, kan du forvente, at servicen udføres inden for ca. 10 kalenderdage fra det tidspunkt, hvor du sender din iPod til Apple.
Til iPod nano- og iPod shuffle-kunder: Service til iPod nano og iPod shuffle udføres ved hjælp af et express erstatningsprogram via Apples tekniske support. Hvis du vil have flere oplysninger, skal du se Ofte stillede spørgsmål om Express Replacement Service til iPod nano og iPod shuffle.
6. Hvordan kontrollerer jeg status på iPod-serviceanmodningen?
Hvis du vælger at bruge Apples onlinereparationsservice eller træffer aftale om service via teknisk support, kan du til enhver tid nemt kontrollere status på din iPod-service på Apples servicestatuswebsted.
GARANTI
1. Hvor længe er min iPod dækket af Apples garanti?
Din iPod er dækket af Apples begrænsede garanti for iPod i et år. Garantiservice til berettigede reparationer er tilgængelig uden beregning i tolv måneder fra datoen for det oprindelige køb (købsdato).
2. Hvordan kan jeg se, om min iPod er dækket af garantien?
Din iPod er dækket af Apples begrænsede garanti for iPod i et år fra købsdatoen. Du kan finde ud af, om din iPod er dækket af garantien, ved at angive serienummeret på din iPod i afsnittet Online Service Assistant på Apples supportwebsted. Apple har muligvis brug for at se din købskvittering for at kontrollere status på iPod-garantien.
3. Kan jeg forlænge servicedækningen for min iPod ud over garantiperioden?
AppleCares beskyttelsesplan til iPod forlænger service- og supportdækningen for iPod'en, dens inkluderede tilbehør og iTunes-softwaren til op til to år fra iPod'ens oprindelige købsdato. AppleCares beskyttelsesplan til iPod skal købes, mens iPod'en er dækket af Apples begrænsede garanti for iPod.
4. Hvad koster service under garantien?
Garantiservice til berettigede reparationer er tilgængelig uden beregning i tolv måneder fra datoen for det oprindelige køb (købsdato).
Når du har indsendt den iPod, der skal serviceres, undersøges den af Apple for at bekræfte, at fejlen dækkes af Apples garanti.
5. Hvilke typer skader er ikke dækket af garantien?
Apples begrænsede garanti for iPod omfatter ikke dækning af skader som skyldes uheld, spildt væske, afmontering, uautoriseret service og uautoriserede ændringer. Gennemgå garantien for at få flere oplysninger. Når en service ikke dækkes af garantien, returnerer Apple den oprindelige iPod til dig uden at yde service. Du kan blive holdt ansvarlig for forsendelsesomkostninger samt eventuelle salgsafgifter.
En iPod, der ikke er berettiget til garantiservice, kan være berettiget til service, der ikke er dækket af garantien (OOW). Eksempel: En iPod, der er defekt på grund af skade eller væskeskade, er ikke berettiget til garantiservice, men er berettiget til service, der ikke er dækket af garantien (OOW). Visse skader er dog ikke berettiget til service, der ikke er dækket af garantien (OOW). Det gælder bl.a. alvorlige skader, hvis f.eks. enheden er adskilt i flere dele, eller den ikke virker som følge af uautoriserede ændringer. Se Apples vilkår og betingelser for reparation for at få flere oplysninger.
Bemærk: Modeller fremstillet efter 2006 er forsynede med en indikator for indtrængende væske (LSI). Der henvises til denne artikel for at kontrollere, om indikatoren for indtrængende væske har skiftet farve.
Til iPod nano- og iPod shuffle-kunder: Service til iPod nano og iPod shuffle udføres ved hjælp af et express erstatningsprogram via Apples tekniske support. Hvis du vil have flere oplysninger, skal du se Ofte stillede spørgsmål om Express Replacement Service til iPod nano og iPod shuffle.
6. Min iPod er ikke berettiget til garantiservice. Hvad er mine servicemuligheder?
Apple tilbyder to muligheder for iPod, der ikke er berettiget til garantiservice (se herunder). Du skal angive kreditkortoplysninger i forbindelse med disse services. Hvis du ikke har noget kreditkort, skal du indlevere din iPod på det lokale autoriserede Apple-serviceværksted (hvor dette er muligt).
iPod Udskiftningsprogram for batterier med udløbet garanti:Hvis din iPod udelukkende skal til service pga. batteriets reducerede evne til at bevare den elektriske ladning, kan du få batteriet erstattet mod et servicegebyr via Online Service Assistant eller det lokale autoriserede Apple-serviceværksted (hvor dette er muligt). Du kan også kontakte Apples tekniske support.
Du kan finde flere oplysninger under iPod Udskiftningsprogram for batterier med udløbet garanti: Ofte stillede spørgsmål.
Service uden for garantien: Hvis din iPod kræver service for en anden hardwarefejl, som Apple skønner kan repareres, udfører Apple service på din iPod mod betaling af et gebyr for reparation uden for garantien.
Hvis du ønsker service uden for garantien til din iPod, anbefaler vi, at du indleverer den til det lokale autoriserede Apple-serviceværksted (hvor dette er muligt). Du kan også kontakte Apples tekniske support.
Klik her for at få prisoplysninger.
Hvis Apple skønner, at en iPod ikke kan repareres (hvis den f.eks. er defekt pga. katastrofal skade eller hvis den er skilt i flere stykker), er service uden for garantien ikke tilgængelig og iPod'en returneres. Se Apples vilkår og betingelser for reparation for at få flere oplysninger.
Til iPod nano- og iPod shuffle-kunder: Service til iPod nano og iPod shuffle udføres ved hjælp af et express erstatningsprogram via Apples tekniske support. Hvis du vil have flere oplysninger, skal du se Ofte stillede spørgsmål om Express Replacement Service til iPod nano og iPod shuffle.
7. Yder Apple garanti på min erstatnings-iPod?
Hvis Apple udfører service under garantien, er defekter i materialer og forarbejdning, der måtte opstå i løbet af garantiperioden eller op til 90 dage efter iPod-service, hvad der end måtte give den længste dækning, dækket af garantivilkårene og gældende relevante lovbestemmelser. Hvis der ydes service på din iPod uden for garantiperioden, garanterer Apple, at erstatnings-iPod'en er fri for defekter i materialer og forarbejdning i 90 dage regnet fra afsendelsesdatoen.
TILBEHØR
1. Hvordan kan jeg se, om min iPod-tilbehørsdel er dækket af garantien?
Din iPod-tilbehørsdel er dækket af Apples begrænsede garanti for iPod i et år fra købsdatoen. Du kan finde ud af, om din iPod er dækket af garantien, ved at angive serienummeret på din iPod i afsnittet Online Service Assistant på Apples supportwebsted. Apple har muligvis brug for at se din købskvittering for at kontrollere status på iPod-garantien.
2. En af tilbehørsdelene til min iPod virker ikke. Hvordan bestiller jeg en ombytningsdel?
Enkelt! Hvis din iPod stadig er dækket af Apples begrænsede garanti, anbefaler vi, at du bruger Online Service Assistant. Du kan også indlevere din iPod til det lokale autoriserede Apple-serviceværksted (hvor dette er muligt) for at træffe aftale om service. Du kan også kontakte Apples tekniske support.
Hvis du træffer aftale om service via Online Service Assistant eller Apples tekniske support: Apple sender erstatningstilbehørsdelen med en forudbetalt og fortrykt forsendelsesmærkat, så du kan returnere den defekte tilbehørsdel til Apple.
Vigtigt: Vi henter /leverer kun på hverdage. Da vi bruger en kurérservice, skal du angive din hjemmeadresse eller arbejdsadresse i dagtimerne. Apple sender ikke til postboksadresser.
3. Min iPod-tilbehørsdel er dækket af garantien. Skal jeg oplyse et kreditkortnummer, og i givet fald hvorfor?
Hvis du træffer aftale om service via Online Service Assistant eller Apples tekniske support, skal du angive kreditkortsoplysninger. I henhold til betingelserne i Apples begrænsede garanti på et år kan Apple yde service ved at erstatte din defekte iPod-tilbehørsdel med en ny eller renoveret tilbehørsdel.
Hvis du anmoder om garantiservice, vil Apple give dig en erstatningsdel til iPod, inden din defekte enhed modtages. Du vil blive bedt om at oplyse et anerkendt kreditkort, og Apple reserverer et beløb som sikkerhed på dit kreditkort for at dække de fulde omkostninger forbundet med dit erstatningstilbehør. Hvis du ikke returnerer det defekte tilbehør, så Apple modtager det inden for 10 dage, efter vi har sendt din erstatningsdel, eller hvis Apple modtager tilbehøret inden for 10 dage og vurderer, at det ikke er berettiget til garantiservice, opkræves der et gebyr for erstatningen.
4. Hvor lang tid servicen på min iPod-tilbehørsdel?
Hvis du vælger Apples Online Service Assistant eller Apples tekniske support, burde du modtage erstatningen for tilbehørsdelen inden for tre (3) arbejdsdage.
5. Hvordan kontrollerer jeg status på serviceanmodningen for min iPod-tilbehørsdel?
Hvis du vælger Apples Online Service Assistant eller Apples tekniske support, kan du til enhver tid nemt kontrollere status på din iPod-service på webstedet for servicestatus.
6. Min iPod-tilbehørsdel er ikke berettiget til garantiservice. Hvad er mine servicemuligheder?
Du skal betale for at få en erstatning for tilbehørsdelen. Du kan bruge Online Service Assistant, eller du kan træffe aftale om service på din iPod med det lokale autoriserede Apple-serviceværksted (hvor dette er muligt). Du kan også kontakte Apples tekniske support.