iPod Hi-Fi-service
Ofte stillede spørgsmål
 
Hvordan kan jeg se, at min iPod Hi-Fi har brug for service?
Besøg vores faneblade med fejlfinding og introduktion for nyttige fejlfindingsoplysninger. Hvis en artikel konkluderer, at en erstatningsdel vil løse dit problem, kan du bestille komponenten på fanen Service. Du kan også søge efter hjælp fra andre brugere i vores iPod Hi-Fi-diskussionsforum. Hvis du har gennemgået artiklerne, og du stadig ikke er sikker på, om din iPod Hi-Fi kræver service, kan du medbringe din iPod Hi-Fi til din lokale Apple-forhandler eller Apple-autoriserede serviceudbyder (AASP) for nærmere diagnosticering.
Bemærk: Du kan blive opkrævet et gebyr for diagnosticeringsservice, hvis dit problem ikke er dækket af garantien.

Hvor længe er min iPod Hi-Fi dækket af Apples garanti?
Din iPod Hi-Fi er dækket af Apples ét-årige begrænsede garanti. Garantiservice til berettigede reparationer er tilgængelig uden beregning i tolv måneder fra den oprindelige købsdato. Apple har muligvis brug for at undersøge din købskvittering for at bekræfte din iPod Hi-Fi-garantistatus.

Hvordan kan jeg se, at min iPod Hi-Fi er dækket af garantien?
Besøg siden Support, indtast dit iPod Hi-Fi-serienummer i feltet under Supportdækning, og klik på Gå. Vores garantikontrolværktøj vil herefter vise oplysninger om dit produkt og herunder, hvor mange dage der er tilbage af garantien.

Hvordan får jeg min iPod Hi-Fi serviceret?
Apple kan levere service til din iPod Hi-Fi ved hjælp af en af følgende muligheder:

  • Carry-in-service: Indlevér din iPod Hi-Fi til en AASP eller Apple-forhandler i nærheden.

  • DIY-komponentservice: Ved nogle reparationer kan du muligvis onlinebestille en erstatningsdel, der vil løse problemet. Du kan undersøge, om en komponent er den rette for dig, ved at gennemlæse de relevante fejlfindingsartikler på siden Fejlfinding og introduktioner. Hvis en artikel konkluderer, at en komponent vil løse dit problem, kan du bestille komponenten online ved at klikke på linket.

Hvor lang tid tager min iPod Hi-Fi-service?
Servicetider afhænger ofte af selve problemet og tilgængelighed af servicedele på servicestedet. Sørg for at spørge, hvor lang tid service tager, når du indleverer din iPod Hi-Fi til service hos en AASP eller Apple-forhandler.

Kan jeg forlænge servicedækningen af min iPod Hi-Fi til ud over garantiperiode?
Apple tilbyder ikke i øjeblikket en udvidet supportaftale til iPod Hi-Fi.

Min iPod Hi-Fi-garanti er udløbet. Hvad er mine servicemuligheder?
Hvis din garanti er udløbet, har du stadig adgang til alle tilgængelige servicemuligheder, men du vil selv være ansvarlig for serviceomkostninger, inklusive reservedele, arbejde, forsendelse (hvis relevant) og relevante skatter. AppleCare eller din lokale AASP eller Apple-forhandler vil oplyse dig om de estimerede serviceomkostninger, før din tilladelse til at udføre service registreres.

Min Apple-fjernbetjening til min iPod Hi-Fi virker ikke. Kan jeg bestille en ombytningsdel?
Ja. Men først skal du læse vores fejlfindingsartikler til Apple-fjernbetjening på siden Fejlfinding og introduktion. Du kan muligvis løse problemet ved hjælp af vejledningen i en artikel. Hvis en artikel konkluderer, at du har brug for en erstatningsfjernbetjening, vil den indeholde et link til at bestille den online.

Hvilken slags aktiviteter vil annullere min garanti?
Apples et-årige begrænsede garanti omfatter ikke dækning af skader opstået ved uheld, uautoriseret service og uautoriserede ændringer. Gennemgå garantien for yderligere detaljer.

Apple forbeholder sig retten til at afvise service på iPod Hi-Fi-enheder, der er uden for deres garantiperioden, hvis skade er opstået som følge af uheld, uhensigtsmæssige anvendelse eller forkert betjening. I sådan tilfælde vil Apple eller en AASP returnere din oprindelige iPod Hi-Fi til dig uden service og kan holde dig ansvarlig for forsendelsesomkostninger samt eventuel salgsmoms. Se Apples Reparationer - vilkår og betingelser for yderligere detaljer.

Garanterer Apple min iPod Hi-Fi-service?
Hvis Apple yder service under garanti, dækkes i følge garantibetingelserne og i henhold til relevant lovgivning defekter i materialer og forarbejdning, der måtte opstå i løbet af garantiperidoen eller op til 90 dage efter service, hvad der end måtte give den længste dækning. Hvis iPod Hi-Fi-service ydes uden for garantiperioden, garanterer Apple, at din iPod Hi-Fi'en vil være uden defekter i materialer og forarbejdning i halvfems (90) dage fra datoen for iPod Hi-Fi-servicen.