Fejlfindingsassistent til iPod touch
Frosset iPod touch og almindelige problemer
Velkommen!
Er din iPod touch frosset, eller virker den ikke som forventet? Disse tip hjælper dig med at løse de mest almindelige problemer.
Oplad
Denne skærm betyder, at iPhone skal forblive tilsluttet, så den kan fortsætte opladningen.
Bemærk!
- Brug en højeffekts USB-port, som f.eks. den på din computer, eller brug din iPod touch-strømforsyning.
- Undlad at brug USB-porten på dit tastatur, da denne er en laveffekts USB-port, som ikke vil kunne oplade iPod touch.
- Sørg for at bruge USB til opladning. Tilbehør, der bruger FireWire til opladning, understøttes ikke af iPod touch.
- Hvis du ser, at den røde del af batteribilledet blinker tre gange, og skærmen derefter bliver sort, betyder det, at iPod touch ikke modtager strøm til opladning.
- Hvis iPod touch næsten er løbet tør for strøm, er skærmen muligvis tom i op til to minutter, før der vises et af de billeder, der angiver lavt batteriniveau.
Genstart
Prøv at genstarte iPod touch. Du slukker iPod touch ved at holde knappen Vågeblus til/fra nede, indtil det røde mærke vises. Træk fingeren hen over det røde mærke for at slukke iPod touch. Du tænder iPod touch ved holde knappen Vågeblus til/fra nede, indtil du ser Apple logoet.
Ser iPod touch ud, som om den er frosset eller sidder fast? Du nulstiller iPod touch ved at holde knappen Vågeblus til/fra og knappen Hjem nede samtidig i mindst 10 sekunder. I dette tidsrum vises der muligvis et rødt ''Slukket''-mærke, og skærmen bliver sort, men slip ikke knappen Vågeblus til/fra eller knappen Hjem, før Apple-logoet vises.
Fjern indhold
Hvis iPod touch ikke fungerer som forventet, kan det skyldes noget af det indhold, der er synkroniseret med iPod touch. Prøv selektivt at fjerne bestemte dele af indholdet, som kan være årsag til den uforventede adfærd som f.eks. kontakter, kalendere, sange, fotos, videoer eller podcasts.
Du fjerner indholdet ved at slutte iPod touch til iTunes via USB-porten og bruge iTunes til at ændre indstillingerne for synkronisering. Klik på iPod touch på kildelisten, og vælg hver fane for at ændre hvilket indhold, der skal synkroniseres. Klik derefter på Anvend.
Nulstil indstillinger

Tryk på Indstillinger > Generelt > Nulstil > Nulstil alle indstillinger
Bemærk! Dette nulstiller alle indstillinger. Der slettes ingen data eller medier.
Gendan
Prøv at gendanne iPod touch ved hjælp af den nyeste version af iTunes.
Tilslut iPod touch. Når du ser iPod touch på kildelisten, skal du klikke på Gendan under fanen Resume.
Du kan finde flere oplysninger under Sikkerhedskopiering, opdatering og gendannelse af din iPhone- og iPod touch-software.
