Tilpasning af din Mac: Introduktion

Mac-computeren kan have lige så meget personlighed, som den person, der bruger den. Du skal blot tilpasse computeren til den måde, du arbejder og tænker på. Dette afsnit indeholder oplysninger om de mange forskellige måder, du kan ændre computerens grænseflade og funktionsmåde på. Vi viser dig også, hvordan du kan ændre indstillingerne, så de passer til dine arbejds- og underholdningsbehov.


Gigantiske symboler, billedvinduer, specielle skriveborde, Dock med ny placering, farverige mærkater, ændrede indholdsoversigter og værktøjslinjer ...
Du kan gøre grænsefladen så enkel eller så speciel, som du har lyst til.

Lektion 1: Ændring af skrivebordet – Der er ikke noget forkert i at beholde Leopard-standardbilledet som skrivebordsbillede, men hvis du vil ændre det, viser vi dig, hvordan du kan udskifte det med et af vores billeder eller med et af dine egne.

Lektion 2: Ændring af skærmskåneren – Din Mac leveres med nogle få skærmskånere. Vi viser dig, hvordan du kan ændre standardskærmskåneren, oprette din egen ud fra din fotosamling eller tilføje skærmskånere fra tredjepart.

Lektion 3: Ændring af vinduerne – Vil du føje dine egne ting til indholdsoversigten eller føje flere kommandoer til værktøjslinjen? Hader du kedelige, hvide vinduer? Ville du ønske, du kunne føje farve til dine arkiver? Find oplysninger om, hvordan du gør dette og andet.

Lektion 4: Valg af indstillinger – Fra lydeffekter til genvejstaster til vågeblus – vi viser dig, hvordan du vælger de Mac-indstillinger, der passer til din smag og dine behov.

Lektion 5: Tilpasning af Dock – Dock er ikke permanent forankret nederst på skærmen. Du kan ikke kun flytte den, men du kan også ændre dens udseende og funktionsmåde samt dens indhold.

Lektion 6: Ændring af symboler – Hvis bestemte arkiver og mapper skal fremhæves i forhold til andre, kan du give dem et specielt godkendelsesstempel. Du kan også ændre billedsymbolet for din brugerkonto.

Før mig tilbage til indekset Mac 101