Country Selector

Udskiftning af batteriet i din MacBook Pro

Hvordan udskifter jeg batteriet i min MacBook Pro?

Batteriet i din MacBook Pro er en forbrugsvare, hvilket betyder, at det skal udskiftes ved udgangen af sin levetid. Du kan købe et erstatningsbatteri direkte hos Apple. Prisen på erstatningsbatteriet omfatter installation af det nye batteri og miljømæssig ansvarlig bortskaffelse af det opbrugte batteri.

Hvilke MacBook Pro-modeller kræver batteriudskiftning?

Alle 2009 MacBook Pro-modeller med indbyggede batterier kræver batteriudskiftning.

Hvor meget koster en batteriudskiftning?

Priserne på batteriudskiftning afhænger af området:

Område Apple-pris
17-tommer
Apple-pris
15-tommer og 13-tommer
USA $179 ekskl. moms $129 ekskl. moms
Canada CA$219 ekskl. moms CA$159 ekskl. moms
Europa €179 inkl. moms €139 inkl. moms
Schweiz CHF 279 inkl. moms CHF 199 inkl. moms
Storbritannien £139 inkl. moms £99 inkl. moms
Japan ¥19,800 inkl. moms ¥15.800 inkl. moms
Australien A$299 inkl. moms A$199 inkl. moms
Kina 1498 RMB inkl. moms 1098 RMB inkl. moms

Udskiftning af batteriet kan muligvis bestilles hos din lokale Apple-autoriserede serviceudbyder ("AASP").1

Se venligst Apples vilkår og betingelser, hvis du vil have flere oplysninger om den service, som Apple tilbyder. 2

Bevares dataene på min Macbook Pro?

Dataene på din harddisk eller dit solid state-drev vil ikke blive påvirket af, at batteriet bliver udskiftet. Du skal dog huske at sikkerhedskopiere de data eller andre oplysninger, der er gemt på systemet, inden du indsender det til service.   Apple er ikke ansvarlig for eventuel beskadigelse eller tab af programmer, data eller andre oplysninger, der er arkiveret på din MacBook Pro.   Se Apples vilkår og betingelser for reparation for at få flere oplysninger. Generelt skal du sikkerhedskopiere dine data regelmæssigt.

Hvor lang tid tager udskiftningen af batterierne?

Den tid, det tager at udskifte batteriet, afhænger af hvor reparationen udføres, og om reservedelene er tilgængelige. Generelt gælder følgende tidsrammer for udskiftning:

Apple-detailbutik
Reparation samme dag, hvis du har bestilt tid.

Apple Mail-in
3-4 arbejdsdage, efter at produktet er sendt til værkstedet.

Apple-autoriseret serviceudbyder ("AASP")
Kontakt en AASP i dit område for at få oplyst aktuelle reparationstider.

Hvilken garanti er batteriet i min MacBook Pro omfattet af?

Apple garanterer, at batteriet er fri for produktionsfejl i et år efter købsdatoen.

Yder Apple garanti for mit erstatningsbatteri?

Apple garanterer, at erstatningsbatteriet er fri for produktionsfejl i et år efter servicedatoen. Bemærk, at et batteri er en forbrugsvare, og at dets evne til at forblive opladet mindskes, efter at det har været brugt i den normale levetid. Udskiftning af et batteri, som har været brugt i den normale levetid, ikke er dækket af garantien.


  1. Priserne kan variere.
  2. Service er muligvis ikke tilgængelig, hvis din MacBook Pro blev beskadiget som følge af uheld eller forkert anvendelse.