Spørgsmål og svar
Hvor finder jeg flere oplysninger om forbrugerbeskyttelseslove i EU?
Du kan få flere oplysninger om forbrugerbeskyttelseslove ved at klikke her.
Hvad er inkluderet i den gratis dækning af mit Apple-produkt?
En etårig begrænset garanti og 90 dages gratis teknisk telefonsupport følger med din Mac, en Apple-skærm eller Apple TV.
Fordelene ved Apples begrænsede dækning på 1 år og AppleCare Protection Plan rækker ud over rettigheder iht. forbrugerbeskyttelseslove. Klik her for at se flere oplysninger.
Hvad er AppleCare Protection Plan?
AppleCare Protection Plan er en integreret service- og supportløsning, der støttes af Apple og udvider den gratis dækning på dit Apple-produkt. AppleCare Protection Plan til Mac og en Apple-skærm udvider den gratis dækning til tre år fra den dato, hvor du købte din Mac eller Apple-skærm. AppleCare Protection Plan til iPod og Apple TV udvider den gratis dækning til to år fra den dato, hvor du købte din iPod eller Apple TV-enhed.
Fordelene ved Apples begrænsede dækning på 1 år og AppleCare Protection Plan rækker ud over rettigheder iht. forbrugerbeskyttelseslove. Klik her for at se flere oplysninger.
Kan jeg altid købe AppleCare Protection Plan?
Du kan købe AppleCare Protection Plan til hver en tid inden for den etårige periode, hvor garantien gælder. Dækningen under AppleCare Protection Plan starter fra den dato, hvor du købte hardwaren. Vi anbefaler, at du køber AppleCare Protection Plan, når du køber dit Apple-system, så du kan få maksimalt udbytte af den dækning, aftalen giver.
Hvilke produkter er omfattet af AppleCare Protection Plan?
AppleCare Protection Plan kan fås til Apple-skærme, iPod, Apple TV og Mac-computere (iMac, Mac mini, Mac Pro, MacBook, MacBook Air og MacBook Pro). Der kræves en AppleCare Protection Plan for hvert omfattet produkt.
Hvad dækker AppleCare Protection Plan?
På følgende websteder kan du læse mere om, hvorvidt og hvordan AppleCare Protection Plan dækker dit Apple-produkt:
Hvad hvis jeg køber to eller flere Apple-skærme med en Mac?
AppleCare Protection Plan til Mac mini, Mac Pro og MacBook Pro dækker også en Apple-skærm, hvis skærmen og Mac købes på samme tid. Du kan købe AppleCare Protection Plan til Apple-skærm for at udvide dækningen til den anden Apple-skærm.
Hvor kan jeg købe AppleCare Protection Plan?
Afhængigt af Apple-produktet kan AppleCare Protection Plan købes i Apple Online Store og hos mange autoriserede Apple-forhandlere, inklusive mange udbydere af trådløse tjenester. Vi anbefaler, at du køber AppleCare Protection Plan i det land, hvor du bor, da vilkårene og de nærmere betingelser afhænger af det land eller område, hvor aftalen udbydes.
Hvilke servicemuligheder er indeholdt i AppleCare Protection Plan?
AppleCare Protection Plan til Mac og iPod giver global reparationsdækning. Hvis du tager din Apple-hardware med, når du rejser, og får brug for reparation, kan du enten henvende dig til en Apple Retail Store eller kontakte Apple for at få at vide, hvordan du får service. Service vil være begrænset til de muligheder, der findes i det land, hvor servicen skal foretages. Servicemuligheder, tilgængelighed af reservedele og responstider varierer i de enkelte lande. Se vilkårene for AppleCare Protection Plan for at få alle oplysningerne.
AppleCare Protection Plan til Mac og iPod giver global reparationsdækning. Hvis du tager din Apple-hardware med, når du rejser, og får brug for reparation, kan du enten henvende dig til en Apple Retail Store eller kontakte Apple for at få at vide, hvordan du får service. Service vil være begrænset til de muligheder, der findes i det land, hvor servicen skal foretages. Servicemuligheder, tilgængelighed af reservedele og responstider varierer i de enkelte lande. Se vilkårene for AppleCare Protection Plan for at få alle oplysningerne.
Hvordan virker servicemuligheden med direkte indsendelse?
Kontakt Apple med henblik på service. Apple giver dig en forudbetalt kasse og oplysninger om, hvordan du skal sende din hardware til Apple. Når servicen er udført, sender Apple produktet tilbage til dig. Levering er gratis i begge tilfælde. Se Vilkår og betingelser for AppleCare Protection Plan for at få alle oplysningerne.
Hvilke typer dele bruger AppleCare Protection Plan til reparation?
AppleCare Protection Plan bruger originale Apple-dele til reparationsservice. Originale Apple-dele kan være nye eller tilsvarende med hensyn til ydeevne og stabilitet. Reparationerne udføres af autoriserede Apple-teknikere.
Kan AppleCare Protection Plan overføres til andre?
Ja. Hvis du sælger eller forærer dit Apple-produkt væk, kan du også overføre ejendomsretten til AppleCare Protection Plan. Se Vilkår og betingelser for AppleCare Protection Plan for at få alle oplysningerne.
Skal jeg registrere AppleCare Protection Plan, når jeg køber aftalen?
Hvis du køber AppleCare Protection Plan, samtidig med at du køber en Mac, iPod, Apple TV eller en Apple-skærm fra Apple Online Store, registrerer Apple automatisk din AppleCare Protection Plan for dig. Hvis du køber AppleCare Protection Plan og det omfattede produkt separat eller et andet sted, skal du registrere din AppleCare Protection Plan.
Dækningen under AppleCare Protection Plan starter fra den dato, hvor du købte hardwaren. Hvis du registrerer din AppleCare Protection Plan på en senere dato, forlænges dækningsperioden ikke. Faktisk er der mange fordele forbundet med at registrere AppleCare Protection Plan, lige så snart du har købt den.
Når du registrerer, vil alle oplysninger om din hardware, AppleCare Protection Plan og dig selv f.eks. blive registreret hos Apple. Når du evt. senere kontakter Apple for at få service eller support, kan Apple hente alle oplysninger frem med det samme og begynde at løse dit problem i stedet for at bruge tid på at finde ud af, om du er berettiget til ydelsen.
Hvordan registrerer jeg min AppleCare Protection Plan?
Hvis du køber AppleCare Protection Plan, samtidig med at du køber en Mac, iPod, Apple TV eller en Apple-skærm fra Apple Online Store, registrerer Apple automatisk din AppleCare Protection Plan for dig. Hvis du køber AppleCare Protection Plan og dit omfattede produkt separat eller et andet sted, kan du registrere din AppleCare Protection Plan på adressen www.apple.com/dk/support/applecare/overview eller kontakte Apple på det telefonnummer, der findes i pakken med AppleCare Protection Plan. Der er også inkluderet detaljerede, enkle instruktioner i pakken med AppleCare Protection Plan.