AppleCare Help Desk Support dækker et ubegrænset antal supporthenvendelser i forbindelse med installering, start og brug af software, diagnosticering af og fejlfinding til hardware og software samt isolering af problemer med Apple-baserede løsninger. Omfattede produkter inkluderer Apple-hardware(1), Mac-operativsystemet og de fleste Apple-værktøjer og -programer inklusive Aperture, Apple Remote Desktop, Final Cut Express, Final Cut Studio, Final Cut Server, iLife, iWork, Logic Express, Logic Pro, QuickTime Pro og Shake.(2) Supportplanen sikrer også assistance til den grafiske brugergrænseflade ved netværkskonfiguration og serveradministration med Mac OS X Server.
Alle AppleCare Help Desk Support-planer inkluderer en kopi af AppleCare Help Desk Tools (3), en samling diske til Mac OS-installering og hardwarediagnose, som opdateres hvert kvartal. Dette omfattende sæt inkluderer værktøjer, som du skal bruge til at geninstallere operativsystemet og udføre fejlfinding i forbindelse med hardwareproblemer - Apples eget tekniske supportpersonale bruger de samme værktøjer. Desuden giver AppleCare Help Desk Tools dig adgang til Apples professionelle supportressourcer på Internet , inklusive private og overvågede diskussionsgrupper, Apples udvidede Knowledge Base og et specielt websted med opdateringer til de nyeste værktøjer og softwarerettelser.
AppleCare Help Desk Tools inkluderer også AppleCare Technician Training , den eneste Internet-uddannelse, der er udviklet og godkendt af Apple. AppleCare Technician Training leverer alle de oplysninger, du skal bruge, når du forbereder dig til Apple Service Certification-eksamener til skrivebords- og bærbare computere. Dette brugervenlige og selvstændige program inkluderer uddannelsesmateriale og masser af oplysninger fra Apples eget tekniske bibliotek. Men det vigtigste af det hele er, at Macintosh-serviceuddannelsen blev udviklet af de folk, der kender Apples systemer bedst.
Hvad enten dit firma eller din uddannelsesinstitution understøtter Mac OS X-skrivebordssystemer eller integrerer professionelle videoløsninger via et netværk, er AppleCare Help Desk Support den ideelle tekniske supportløsning.
(1) Hardwarereparationer, som ikke er omfattet af garanti, kræver en udvidet servicekontrakt, f.eks. AppleCare Premium Service and Support Plan.
(2) Oplysninger om supportdækning og omfattede Apple-teknologier findes i AppleCare Help Desk Support Service Plan.
(3) AppleCare Help Desk Tools er underlagt separate betingelser.