Apple serviceprogrammer |
| Oversigt | Program for kundekonti med gør-det-selv-service | Apple-certificeret serviceudbyderprogram |
AppleCare tilbyder et udvalg af produkt- og serviceprogrammer, der er udarbejdet til individer, institutioner, virksomheder, videreforhandlere og serviceudbydere. Tabellen herunder opsummerer de produkt- og programtyper, som er tilgængelige.
| Apples serviceprogrammer | Enkeltpersoner | Institutioner og virksomheder |
Videreforhandlere og serviceudbydere |
| AppleCare-produkter | √ | √ | √ |
| Program for kundekonti med gør-det-selv-service | – | √ | – |
| Apple-certificeret serviceudbyderprogram | – | – | √ |
Bemærk!: Institutioner indbefatter uddannelsesinstitutioner, regeringsorganisationer og non-profit-organisationer. Universiteter og gymnasier kan også deltage i Apples serviceudbyderprogram.
AppleCare-produkter

AppleCare-produkter og -service er udviklet til at imødekomme enkeltpersoners, uddannelsesinstitutioners og virksomheders behov. Der findes i tilgift adskillige online ressourcer på AppleCares supportwebsted med værdifulde informationer og instruktioner. Læs mere.
Program for kundekonti med gør-det-selv-service
Apples program for kundekonti med gør-det-selv-service er udviklet til institutioner og virksomheder, som ønsker at reparere deres egne produkter. Kunder med gør-det-selv-service skal have installeret mindst 50 Apple-computere, og de er kun certificeret til at reparere de produkter, de ejer eller lejer, og de må ikke udføre reparationer for tredjeparter.
Organisationer, som opfylder programmets minimumskrav, kan bruge Apples online systemer til hurtigt og let at gøre følgende:
- Skaffe originale gør-det-selv-reservedele fra Apple, som kunden kan installere, og som typisk inkluderer erstatningstastaturer, -mus, -strømkabler, -hukommelser og -modemkabler
- Selv indlede en indsendelsesserviceproces for udvalgte produkter
- Bestille reservedele til reparationer, der ikke er omfattet af en garanti, til lageret eller eksisterende ordrer
Kunder med gør-det-selv-service, som har Apple-certificerede Macintosh-teknikere ansat, kan ydermere udføre mere komplicerede reparationer, der er omfattet af garantien. Læs mere.
Apple-certificeret serviceudbyderprogram
Apples serviceudbyderprogram er til virksomheder, som er interesseret i at tilbyde service til Apple-kunder - både forbrugere, virksomheder, uddannelsesinstitutioner eller regeringsorganisationer. Apple-certificerede videreforhandlere eller virksomheder, som er specialiseret i at yde service, men som ikke videreforhandler færdige Apple-produkter, kan begge ansøge om at blive Apple-certificerede serviceudbydere. Universiteter og gymnasier kan ansøge om at blive Apple-certificeret serviceudbyder for at yde reparationsservice til deres studerende. Uddannelsesinstitioner, som kun ønsker at reparere deres eget udstyr, skal ansøge om medlemskab af programmet for kundekonti med gør-det-selv-service Alle reparationer, som er omfattet af en garanti, skal udføres af en Apple-certificeret tekniker.