Koreografens vision i Bollywood.

En ung kvinde sidder alene ude foran en cafe. En smuk mand kommer ind i billedet. Hun kigger lidt genert efter ham. Efter nogle få sekunder bryder alle ud i ekstravagant sang og dans. Velkommen til en typisk dag for den berømte Bollywood-koreograf Feroz Khan. Udstyret med sin fantasi og iPad Air skaber Khan episke dansescener, finder kostumer, rekvisitter og perfektionerer hvert eneste trin og bevægelse.

“Som Bollywood-koreograf instruerer jeg ikke bare dansetrin. Jeg er også på udkig efter locations, hjælper med at vælge kostumer og rekvisitter og er hele tiden i kontakt med teamet. Jeg er afhængig af min iPad Air for at kunne det hele.”

Feroz Khan, koreograf

Så længe Feroz Khan kan huske, har han været fascineret af dans. Som dreng, da han voksede op i Mumbai, var Khan fascineret af de historier, som blev fortalt af dansetrin og elegante håndbevægelser i de berømte Bollywood-film. For at følge sin passion for dans begyndte Khan sin karriere som backup-danser. Langsomt arbejdede han sig op gennem Bollywoods hierarki. I dag er han en af Indiens mest efterspurgte koreografer. Khan har ofte flere forskellige projekter kørende på samme tid. Han ledte derfor efter en simpel måde at holde styr på alle de forskellige idéer og inspirationskilder, som er så vigtige for iscenesættelsen af hans danserutiner. Han fandt alt, hvad han skulle bruge til at skabe og dele sine idéer, i et enkelt værktøj: iPad Air.

Tage referencebilleder.

Planlægge prøver.

Finde locations.

Lytte til titelsangen.

Holde kontakt med teamet.

Khan kan mere på mindre tid med iPad Air - lige fra at lytte til sange på iTunes til at samarbejde med sit team ved hjælp af fælles fotostreams.

“Jeg kan få idéer når som helst. Det er en stor hjælp, at jeg altid har min iPad Air med mig. Så kan jeg suge alt, som inspirerer mig, til mig.”

Feroz Khan

Endeløs inspiration samlet ét sted.

Fra det sekund, hvor Khan får udleveret et manuskript, begynder han at tænke på alle de forskellige måder, han kan væve dansesekvenser ind i historien.

På jagt efter kostumer og rekvisitter.

Bollywood-dans handler om detaljer. Og Khan ved, at hver detalje, fra rekvisitter til kostumer, kan fortælle en større historie. Når han går rundt mellem de tætpakkede boder på Indiens mange markeder, bruger han sin iPad Air til at tage billeder af farverige fund, som ville passe perfekt til en bestemt danser eller scene. Derefter kan han hurtigt og nemt dele billederne med sin kostumedesigner og rekvisitør, så de sammen kan videreudvikle hans vision.

Med fælles fotostreams kan Khan let udveksle idéer med sit præproduktionsteam, så de ikke længere er afhængige af udklip fra blade, stofprøver og den slags.

Khan er altid på arbejde. Og fordi inspirationen kan komme når som helst – og det gør den ofte – fungerer Khans iPad Air som en bærbar, digital notesbog, som han har med sig overalt. Når han får en ny idé, tager han den frem og skriver tankerne ned i Noter eller kigger på sine billeder for igen at overveje det visuelle udtryk i en bestemt scene. Måske tager han forbi en en lokal café for at finde nye idéer på Pinterest eller åbner iTunes på vej til et møde for at høre filmens titelsang igen og se dansetrinene endnu en gang. Med alle de forskellige dele, en filmproduktion indeholder, fra kostumer til scenedesign, går mange af Khans dage med lange møder og diskussioner med filminstruktøren, producenten og teamet.

Khan syntes, at det var både besværligt og en stor udfordring at dele sine visioner på tværs af hele teamet – især når det hele skulle gå hurtigt, hvilket det ofte skulle. Med iPad Air kan Khan arbejde på en helt ny måde, som giver ham mulighed for at spare tid og dele sine idéer på en mere enkel måde. Khan kan lave en delt fotostream og lade teamet se billeder og videoer i et samlet album. Hans kolleger kan tilføje kommentarer og deres egne billeder. På denne måde kan alle modtage opdateringer samtidigt og hurtigere blive enige.

kamera
macbook
mapper
notesblok
redskaber
notesblok
ekstern
søger
iPad

Før

Efter

At koreografere en dans plejede at betyde masser af kameraer, skitsebøger og mapper fyldt med dansernes koreografier. I dag bruger Khan en iPad Air, som vejer et halvt kilo.

Den perfekte dans. Trin for trin.

Perfektionisten Khan er ikke tilfreds med en scene, før hvert et dansetrin er perfekt. Hans iPad Air hjælper ham med at vurdere hver enkelt bevægelse.

Se dansen i slowmotion.

iPad Airs slanke, lette design gør det nemt for Khan at manøvrere rundt om danserne, og han kan bedre fange dansens detaljer, end han kunne med et traditionelt kamera, objektiv og trefod. Derefter bruger han appen SloPro til at afspille optagelserne langsomt og analysere bevægelserne nøje på sin iPad. I stedet for at se optagelserne på videobånd derhjemme og møde sine dansere den næste dag

samler Khan dem omkring sig og giver feedback på stedet. “Ved at se min dans i slowmotion på iPad kan jeg se, hvad Feroz ser, og jeg kan bedre forstå, hvor han vil hen,” siger hoveddanser Heena Panchal. “Det er så meget nemmere for mig at justere mine bevægelser på denne måde.”

Ud over kostumerne, rekvisitterne, skuespillet og dansetrinene handler det hele i bund og grund om dét, publikum ser: den endelige film. Til at visualisere sine idéer eksperimenterer Khan med forskellige objektiver i Artemis HD-appen til iPad og sender så sine forslag til cheffotografen.

Se scenen fra alle vinkler.

Koreografi til sidste detalje. Et strålende rødt halstørklæde og andre perfekt håndplukkede rekvisitter. Når alle elementerne i en sekvens er på plads, bruger Khan iPad-appen Artemis HD til at fange dansescenerne fra de helt rigtige vinkler. Før måtte Khan vente indtil dagen for filmoptagelserne med at dele sine idéer.

Men med Artemis HD til iPad kan han nu vælge det samme kamera, som hans cheffotograf bruger, og eksperimentere inden optagelsen. De udveksler idéer, så meget det er nødvendigt, inden den egentlige produktion. Så cheffotografen ved præcis, hvordan han skal skyde scenen, når optagelserne går i gang.