MobileMe Brug af Tjenesten

1. Accept af betingelser

Velkommen til MobileMe

De følgende betingelser for brug af tjenesten (“betingelser”) er en juridisk bindende aftale mellem dig og Apple, og din brug af MobileMe-produktet, -software, -tjenester og –websteder (under et kaldet “tjenesten”) er underlagt disse betingelser. Du skal erklære dig indforstået med at overholde disse betingelser, før du kan bruge tjenesten. Du kan erklære dig indforstået med at ville overholde disse betingelser ved at: a) Bruge tjenesten eller b) klikke i et felt, som viser, at du accepterer disse betingelser for brug af tjenesten, hvis dette felt er tilgængeligt. Hvis du ikke accepterer nogen af følgende betingelser, skal du ikke bruge tjenesten. Du bør udskrive eller på anden måde arkivere en kopi af disse betingelser til egen brug. Med “Apple” i denne aftale menes der Apple Inc., 1 Infinite Loop, Cupertino, Californien eller Apple Sales International, Hollyhill Industrial Estate, Hollyhill, Cork, Irland.

Juridisk myndighed

Før du kan bruge og/eller registreres som bruger af tjenesten, skal du: a) Du skal være myndig for at indgå en bindende kontrakt med Apple, og b) du må ikke være underkastet forbud mod brug af tjenesten i henhold til amerikansk lov eller anden gældende lov, inklusive loven i det land, hvor du bor, eller hvorfra du bruger tjenesten. Ved at acceptere disse betingelser erklærer du dig indforstået med ovenstående. Hvis du ikke er myndig, men mindst 13 år gammel, kan du alligevel bruge tjenesten (i overensstemmelse med lokal lov) under forudsætning af, at den konto, du bruger, er oprettet og registreret af dine forældre eller en værge (der findes flere oplysninger i Paragraf 3 nedenfor).

Opdateringer

Apple kan opdatere eller ændre disse betingelser fra tid til anden og anbefaler, at du regelmæssigt gennemser betingelserne. Du kan altid se den nyeste version af betingelserne på http://www.apple.com/legal/mobileme/. Hvis Apple ændrer disse betingelser, vil de ændrede betingelser blive publiceret på det websted, som denne henvisning åbner. Du erklærer dig indforstået med, at du ved fortsat at bruge tjenesten efter ændring af betingelserne accepterer de ændrede betingelser. Hvis Apple i betingelserne foretager ændringer, som får konsekvenser for din brug af tjenesten, kan Apple uden at begrænse betingelserne ovenfor meddele disse ændringer på vores websted og/eller sende dig en meddelelse om disse ændringer til din MobileMe-konto via e-post.

2. Beskrivelse af tjenesten

Systemkrav

Brug af tjenesten kræver en eller flere kompatible enheder, bestemt software og en konto hos en Internetudbyder med kompatibelt udstyr (bredbåndsforbindelse kræves til webprogrammer); evt. mod betaling. Visse dele af tjenesten kræver Mac OS X v10.5 Leopard og iLife ’08 eller en nyere version, som sælges separat. Din brug af tjenesten kan foregå med bestemte kombinationer af hardware, software og/eller Internetadgang. En hurtig Internetforbindelse anbefales på det kraftigste. Kompatibel enhed: Mac, pc, iPhone eller iPod touch. Til Mac: Mac OS X v10.4.11, v10.5.7 eller en nyere version; Safari 3, Firefox 3 eller en nyere version. Til pc: Windows Vista eller Windows XP Home eller Professional (SP2) eller en nyere version; Internet Explorer 7, Safari 3, Firefox 3 eller en nyere version; (Microsoft Outlook 2003 eller en nyere version anbefales). Til iPhone og iPod touch: iPhone OS 3.0, iTunes 8.2 eller en nyere version (kan hentes gratis fra www.itunes.com/dk/download). Tjenesten er tilgængelig på følgende sprog: Engelsk, fransk, japansk og tysk.

Ændring af tjenesten

Apple forbeholder sig ret til når som helst at ændre eller stoppe tjenesten (eller dele heraf) midlertidigt eller permanent og med eller uden forudgående varsel til dig. Uden at begrænse ovenstående betingelser kan Apple meddele disse ændringer på vores websted og/eller sende dig en meddelelse om disse ændringer til din MobileMe-konto. Det er dit eget ansvar at se efter sådanne meddelelser på vores websted og/eller på din MobileMe-adresse. Du erklærer dig indforstået med, at Apple ikke har noget erstatningsansvar over for dig eller tredjeparter som følge af ændringer eller nedlæggelse af tjenesten.

Begrænsninger for brugen

Du erklærer dig indforstået med kun at ville bruge tjenesten til de formål, der er tilladt i henhold til disse betingelser og evt. love, regulativer eller generelt accepteret praksis i det relevante land. Tjenesten er beregnet til personlig og individuel brug og ikke til kommerciel og erhvervsmæssig brug, inklusive – men ikke begrænset til – salg eller softwaredistribution via et e-handelssted. MobileMe-konti er desuden ikke beregnet til at blive brugt til FTP-adgang og -overførsel. Din MobileMe-konto er tildelt en vis lagringskapacitet og båndbredde til netværkstrafik og e-post som beskrevet på siderne om MobileMe-funktioner. Det er forbudt at overskride den begrænsede båndbredde eller lagringskapacitet (f.eks. plads på iDisk eller plads til e-post). Du kan se oplysninger om den tildelte lagrings-og datakapacitet samt båndbredde ved at logge ind på din MobileMe-konto på https://secure.me.com/account. I tilfælde af overskridelser af disse begrænsninger på din konto og evt. underkonti (defineret i Paragraf 3 nedenfor) forbeholder Apple sig desuden ret til midlertidigt at blokere adgangen til oplysninger på din konto via en URL-adresse eller ved at returnere e-post til afsenderne. ”Overskridelse” kan omfatte lagringskapacitet og/eller båndbredde og betyder, at dit forbrug inden for en given måned eller dag kraftigt overskrider MobileMe-medlemmers gennemsnitlige forbrug pr. måned eller pr. dag. I tilfælde af gentagelser kan din konto blive opsagt. Apple forbeholder sig ret til når som helst at ændre disse begrænsninger for brugen.

Tilgængelighed af tjenesten

Tjenesten eller en af tjenestens funktioner eller en del deraf er evt. ikke tilgængelig på alle sprog eller i alle lande, og Apple yder ingen garanti for, at tjenesten eller en af tjenestens funktioner eller en del deraf er passende eller er tilgængelig og kan bruges på et bestemt sted. Hvis du vælger at bruge tjenesten, sker det på eget initiativ, og du er selv ansvarlig for at overholde de relevante love, inklusive – men ikke begrænset til – de relevante lokale love.

3. Din brug af tjenesten

Medlemskonto

Når du accepterer betingelser og gennemfører processen med tilmelding til MobileMe, bliver du indehaver af “medlemskontoen” på MobileMe. Efter tilmeldingen skal du vælge et entydigt navn, som vil blive brugt til din konto (din “medlems-id”). Du kan evt. få tilladelse til at købe og tilføje ekstra “underkonti” (også kaldet “familiemedlemskonti”) til din medlemskonto. Du skal vælge en separat medlems-id til hver underkonto, du opretter. Du er ansvarlig for alle aktiviteter på din medlemskonto og evt. tilhørende underkonti.

Underkonto

Hvis du bruger en underkonto, har indehaveren af medlemskontoen fuld kontrol over din underkonto og kan når som helst ændre, lukke eller opsige din underkonto samt bede om oplysninger om din brug af underkontoen, inklusive oplysninger om brug af computere og tjenesten, uden forudgående varsel.

Kontosikkerhed

Efter oprettelse af din medlems-id skal du vælge en adgangskode. Vælg en effektiv adgangskode, og afslør ikke din adgangskode til andre. Du erklærer dig indforstået med, at du selv er ansvarlig for at beskytte din adgangskode og selv er ansvarlig for aktiviteter, der findes sted med din medlems-id. Hvis du har mistanke om eller opdager, at din konto bruges ulovligt, skal du kontakte MobileMe Support på http://www.apple.com/support/mobileme/ww. Du erklærer dig derudover indforstået med, at tjenesten er designet og beregnet til personlig brug på individuel basis, og du bør ikke dele din konto og/eller adgangskode med andre personer.

Børn

Du skal være mindst 13 år for at bruge tjenesten. Børn mellem 13 og 18 (eller ældre, hvis det kræves i henhold til lokale lovbestemmelser) kan kun få adgang til tjenesten, hvis de har en underkonto, der føjes til en medlemskonto. Ved at tilføje et barn som medlem med en underkonto til din medlemskonto erklærer du, at du er myndig og er en af det pågældende barns forældre eller dets værge. Ved at føje en mindreårig til din medlemskonto giver du den pågældende adgang til og tilladelse til at bruge tjenesten, og det er dit eget ansvar at afgøre, om tjenesten og/eller det indhold (defineret i Paragraf 5 nedenfor), der leveres via tjenesten, er passende for en mindreårig. Du skal også minde mindreårige om, at det kan være farligt at tale med fremmede på Internet, og du skal tage de nødvendige forholdsregler for at beskytte dit barn, herunder overvåge barnets brug af tjenesten.

Forpligtelser ved tilmelding

Du erklærer, at alle de oplysninger, du giver Apple ved tilmeldingen (“tilmeldingsdata”), er sande, nøjagtige, fuldstændige og aktuelle, og at du vil vedligeholde og opdatere tilmeldingsdata, så længe du er medlem, så de er nøjagtige og aktuelle. Hvis du ikke anfører nøjagtige, aktuelle og fuldstændige tilmeldingsdata, kan din konto blive opsagt midlertidigt eller permanent.

Ekstra forpligtelser eller betingelser for brug

Visse af tjenestens komponenter eller funktioner, som leveres af Apple og/eller Apples licensgivere, kan være underlagt separate licensaftaler for software, andre licensaftaler eller betingelser for brug. Du skal læse, acceptere og erklære dig indforstået med at være underlagt evt. separate aftaler, før du kan bruge disse specielle komponenter eller funktioner i tjenesten.

Ingen overdragelse

Intet i disse betingelser er udtryk for, at der overdrages nogen form for interesse, adkomst eller licens til dig via en medlems-id, en e-postadresse, et domain-navn, en iChat-id eller lignende ressourcer, der benyttes af dig i forbindelse med tjenesten.

Ingen rettigheder for overlevende

Du erklærer dig indforstået med, at din MobileMe-konto ikke kan overdrages, og at alle rettigheder til din medlems-id eller indhold i din konto ophører ved din død. Når vi har modtaget en kopi af dødsattesten, kan vi lukke din konto og slette alt indhold i den. Kontakt support på http://www.apple.com/support/mobileme/ww for at få mere hjælp.

Intet videresalg af tjenesten

Du erklærer dig indforstået med ikke at ville reproducere, kopiere, dublere, sælge, videresælge, udleje eller handle med tjenesten (elle dele heraf) til noget formål.

Brug af lokalitetsbaserede tjenester

Apple og dets partnere og licensgivere leverer evt. visse funktioner eller tjenester via tjenesten, som kræver brug af enhedsbaserede lokalitetsoplysninger. Med henblik på at levere disse funktioner og tjenester kan Apple og dets partnere og licensgivere indsamle, bruge, sende, behandle og opbevare lokalitetsoplysninger, inklusive oplysninger om enhedens geografiske placering i realtid, og du erklærer dig hermed indforstået med, at Apple og dets partnere og licensgivere indsamler, bruger, sender, behandler og opbevarer disse lokalitetsdata. Ved at aktivere eller bruge lokalitetsbaserede tjenester eller funktioner fra tjenesten (f.eks. Find min iPhone) erklærer du dig derudover indforstået med, at Apple indsamler, bruger, behandler og opbevarer oplysninger i forbindelse med din konto og evt. enheder, der er registreret til kontoen, med henblik på at levere disse lokalitetsbaserede tjenester eller funktioner til dig. Disse oplysninger kan inkludere – men er ikke begrænset til – din medlems-id, enhedens id og navn, enhedstypen og enhedens grafiske placering i realtid på tidspunktet for forespørgslen. Du kan altid tilbagetrække dit samtykke ved ikke at bruge de lokalitetsbaserede funktioner eller ved at slå indstillingerne til Find min iPhone eller lokalitetstjenester fra på enheden. Ved brug af tredjepartsprogrammer, som benytter eller leverer lokalitetsdata som en del af tjenesten, er du underlagt og bør læse disse tredjeparters betingelser for brug og politik med hensyn til beskyttelse af personlige oplysninger i forbindelse med tredjepartstjenesters brug af lokalitetsdata. De lokalitetsdata, der leveres via tjenesten, må ikke benyttes i situationer, hvor der er behov for præcise lokalitetsoplysninger, eller hvor fejlagtige, upræcise, forsinkede eller ufuldstændige lokalitetsdata kan medføre dødsfald, personskader eller skader på ejendom og miljø. Apple og dets indholdsleverandører yder ingen garanti for, at de lokalitetsdata og andre data, der vises af tjenesten, er tilgængelige, nøjagtige, fuldstændige, pålidelige eller relevante.

4. Apples politik med hensyn til beskyttelse af personlige oplysninger

Du erklærer dig indforstået med, at du ved at bruge tjenesten giver dit samtykke til, at visse oplysninger om dig og din brug af tjenesten indsamles og benyttes i overensstemmelse med Apples politik med hensyn til beskyttelse af personlige oplysninger. Du erklærer dig derudover indforstået med, at Apple indsamler, bruger, sender, behandler og opbevarer oplysninger i forbindelse med din konto og alle enheder, der er registreret til den, med henblik på at levere tjenesten og evt. funktioner i den til dig. De oplysninger, der indsamles af Apple, når du bruger tjenesten, kan også inkludere tekniske og diagnostiske oplysninger i forbindelse med din brug, og Apple kan bruge disse oplysninger til at vedligeholde, forbedre og udvide tjenesten. Du kan få flere oplysninger ved at læse hele vores politik med hensyn til beskyttelse af personlige oplysninger på http://www.apple.com/dk/legal/privacy/. Du erklærer dig desuden indforstået med, at disse oplysninger kan overføres til USA og/eller andre lande til opbevaring, behandling og brug af Apple og/eller dets datterselskaber.

5. Indhold og opførsel

Indhold

"Indhold" betyder alle oplysninger, som kan oprettes eller vises ved brug af tjenesten, f.eks. dataarkiver, skreven tekst, software, musik, grafik, fotografier, billeder, lyd, videoer, beskeder og andet lignende materiale. Du erklærer dig indforstået med, at ansvaret for alt indhold i tjenesten – hvad enten det publiceres offentligt eller privat – kun hviler hos den person, som publicerer indholdet. Det betyder, at du – og ikke Apple – er ansvarlig for det indhold, du overfører, henter, publicerer, sender med e-post, opbevarer eller på anden vis gør tilgængeligt gennem din brug af tjenesten. Du erklærer dig indforstået med, at du ved at bruge tjenesten kan møde indhold, som du finder anstødeligt, uanstændigt eller krænkende, og at du kan udsætte andre for indhold, som de evt. finder krænkende. Apple har ingen kontrol med indhold, der publiceres via tjenesten, og yder heller ingen garanti for indholdets nøjagtighed, integritet eller kvalitet. Du erklærer dig indforstået med, at din brug af tjenesten og alt indhold udelukkende sker på din egen risiko.

Opførsel

Du erklærer dig indforstået med IKKE at ville bruge tjenesten til:

  1. Overføre, hente, publicere, sende, opbevare eller på anden vis gøre indhold tilgængeligt, hvis det er ulovligt, chikanerende, truende, skadeligt, skadevoldende, nedladende, ærekrænkende, fornærmende, voldeligt, obskønt, vulgært, krænkende for privatlivets fred, hadefuldt, racemæssigt eller etnisk diskriminerende eller på anden vis krænkende;
  2. Forfølge, chikanere, true eller skade andre;
  3. Bede om personlige eller andre oplysninger – hvis du er voksen – om en mindreårig (en person under 18 år eller under den gældende lokale lavalder), som du ikke kender personligt, inklusive – men ikke begrænset til – følgende oplysninger: Fuldt navn eller efternavn, adresse, postnummer, telefonnummer, billede eller navnet på vedkommendes skole, kirke, sportshold eller venner;
  4. Bruge falsk identitet – du må ikke udgive dig for at være andre personer (inklusive kendte personer), andre MobileMe-brugere, Apple-medarbejdere eller ledere fra det private erhvervsliv eller offentlige myndigheder eller på anden måde give udtryk for usande forbindelser med disse personer (Apple forbeholder sig ret til at afvise eller blokere alle medlems-id’er, som tyder på, at du bruger en falsk identitet eller misbruger en anden persons identitet);
  5. Krænke ophavsret og andre immaterielle rettigheder eller afsløre forretningshemmeligheder eller fortrolige oplysninger i modstrid med en fortrolighedserklæring;
  6. Publicere, sende, overføre eller på anden give adgang til beskeder, reklamer, markedsføringsmateriale, “spam” eller kædebreve, inklusive – men ikke begrænset til – omfattende reklame- og oplysningskampagner;
  7. Forfalske headers til TCP-IP-pakker eller en del af header-oplysningerne i en e-postmeddelelse eller en meddelelse til en nyhedsgruppe eller på anden vis anbringe oplysninger i headeren med det formål at vildlede modtageren med hensyn til meddelelsens oprindelse ("spoofing");
  8. Overføre, publicere, sende, opbevare eller på anden vis gøre materiale tilgængeligt, som indeholder vira eller anden kode, arkiver eller programmer, som er beregnet til at skade, forstyrre eller begrænse den normale drift af tjenesten (eller dele heraf), eller anden computersoftware eller -hardware;
  9. Forstyrre eller afbryde tjenesten (herunder vha. automatiske midler som instrukser eller “web crawlers”), servere eller netværk, som er forbundet med tjenesten, eller regler, krav og regulativer for netværk, der er forbundet med tjenesten (inklusive ulovlig adgang til, brug eller overvågning af data eller trafik på disse);
  10. Planlægge eller deltage i ulovlige aktiviteter; og/eller
  11. Indsamle og opbevare personlige oplysninger om andre brugere af tjenesten med henblik på brug i forbindelse med ovenstående ulovlige aktiviteter.

Fjernelse af indhold

Du erklærer dig indforstået med, at Apple ikke er ansvarlig for indhold, der leveres af andre, og ikke har pligt til at kontrollere dette indhold. Apple forbeholder sig dog ret til at afgøre, om indhold er passende og overholder disse betingelser, og kan uden varsel efter eget valg kontrollere, flytte, blokere, ændre og/eller fjerne indhold, hvis det krænker disse betingelser eller på anden måde er krænkende.

Sikkerhedskopier dit indhold

Du er selv ansvarlig for at sikkerhedskopiere alle vigtige dokumenter, billeder og andet indhold, som du opbevarer på eller bruger via tjenesten, til din egen computer eller en anden enhed. Apple yder ingen garanti for, at det indhold, du opbevarer på eller bruger via tjenesten, ikke kan blive beskadiget, ødelagt eller gå tabt.

Adgang til din konto og dit indhold

Du erklærer dig indforstået med, at Apple kan se, bruge, bevare og/eller afsløre dine kontooplysninger og dit indhold, hvis loven kræver det, eller hvis vi har grund til at mene, at det er nødvendigt at se, bruge, afsløre eller bevare disse oplysninger med henblik på at: (a) Efterkomme juridiske forespørgsler eller anmodninger; (b) håndhæve disse betingelser, inklusive undersøgelse af potentielle krænkelser heraf; (c) finde, forhindre eller på anden vis behandle sikkerhedstrusler, svindel eller tekniske problemer; eller (d) beskytte Apples, brugernes eller offentlighedens rettigheder, ejendom eller sikkerhed i overensstemmelse med loven.

Bemærkning om copyright – DMCA

Hvis du mener, at dine rettigheder til indhold, som du har ophavsretten til, er blevet krænket af andre, der bruger tjenesten, skal du kontakte Apples copyright-agent som beskrevet i vores copyright-politik på http://www.apple.com/legal/trademark/ claimsofcopyright.html. Apple kan efter eget valg suspendere og/eller lukke konti tilhørende brugere, som i gentagne tilfælde har krænket andres rettigheder.

Krænkelse af disse betingelser

Hvis du under brug af tjenesten ser indhold, som er upassende eller på anden måde krænker disse betingelser, kan du rapportere det ved at sende e-post til abuse@me.com.

6. Betaling

Gebyrer

Du erklærer dig indforstået med at betale alle de gebyrer, der blev anført, da du tilmeldte dig tjenesten. Alle gebyrer er eksklusive afgifter og moms, medmindre andet fremgår, og du er selv ansvarlig for betaling af alle relevante afgifter i forbindelse med brug af tjenesten.

Godkendelse af kreditkort

Du kan blive bedt om at meddele Apple et kreditkortnummer på et kort fra en kortudsteder, som vi accepterer, før din tjeneste aktiveres. Apple kan indhente godkendelsesoplysninger om dit kreditkort før dit første køb med henblik på at kontrollere, at du er i stand til at betale de relevante gebyrer for brug af tjenesten. Godkendelsesbeløbet svarer typisk til en amerikansk dollar (1 USD). Beløbet debiteres ikke, men kan påvirke saldoen med godkendelsesbeløbet indtil næste faktureringsrunde. Kontakt kortudstederen, hvis du har flere spørgsmål om, hvornår dette beløb vil blive fjernet fra kontoudtoget.

Betalingsmetode

Det årlige medlemsgebyr og evt. andre gebyrer, som du godkender, vil Apple debitere den konto, du har oplyst. Ved at give Apple lov til at debitere et kreditkort for gebyrerne i forbindelse med dit abonnement giver du også Apple lov til automatisk at fortsætte med at debitere det pågældende kort (eller et erstatningskort, hvis det originale kort bliver fornyet, tabt, stjålet eller af anden årsag udskiftet af kortudstederen, og udstederen meddeler Apple det nye erstatningskorts kontonummer) alle gebyrer i forbindelse med dit abonnement, inklusive gebyrer for fornyelse som beskrevet nedenfor. Du giver kortudstederen lov til at betale alle beløb, som beskrives heri, og giver Apple eller et andet firma, der fungerer som faktureringsagent for Apple, lov til fortsat at forsøge at debitere din kreditkortkonto alle de beløb, der beskrives heri, indtil disse beløb er betalt I deres helhed. Du erklærer dig indforstået med at ville give Apple opdaterede oplysninger om dit kreditkort efter Apples forespørgsel, og når de tidligere anførte oplysninger ikke længere er gyldige. Hvis Apple ikke modtager betalingen, erklærer du dig indforstået med at betale alle skyldige beløb efter anmodning herom fra Apple.

Gratis prøveperiode

Apple kan tilbyde dig at prøve tjenesten gratis i en periode (“gratis prøveperiode”). Hvis du deltager i en gratis prøveperiode, skal du annullere tjenesten ved ophør af prøveperioden for at undgå at skulle betale evt. gebyrer. Hvis du ikke annullerer tjenesten før den gratis prøveperiodes ophør, og vi har oplyst, at tjenesten automatisk vil blive konverteret til et abonnement med betaling ved ophør af den gratis prøveperiode, giver du os lov til at debitere dit kreditkort de gebyrer, der var gældende, da du tilmeldte dig tjenesten. Du erklærer dig indforstået med, at Apple i den gratis prøveperiode har ret til (i henhold til den lokale lov) at sende materiale, oplysninger og nyheder om tjenesten til din MobileMe-epostadresse og til evt. alternative epostadresser, du har opgivet. Lovgivningen giver dig evt. mulighed for når som helst i løbet af den gratis prøveperiode at tilbagekalde din tilladelse til, at Apple sender dig sådant materiale. Opgraderinger til en medlemskonto (f.eks. opgradering til Family Pack eller opgradering af lagringskapacitet) er kun tilgængelige efter køb af et årsabonnement og er derfor ikke tilgængelige til abonnenter i den gratis prøveperiode. Apple forbeholder sig ret til når som helst at ændre, annullere og/eller begrænse dette tilbud om en gratis prøveperiode.

Du kan når som helst annullere din konto i løbet af den gratis prøveperiode ved at gå ind under Account Options på https://secure.me.com/account. Efter annullering af din konto mister du al adgang til tjenesten og til evt. data eller oplysninger, der er lagret I din konto. (Se "Virkning af opsigelse” nedenfor.)

Automatisk fornyelse af årsabonnement

Når du tilmelder dig tjenesten via Internet, indstilles årsabonnementet til automatisk fornyelse, når det udløber. Det betyder, at kontoen automatisk bliver fornyet et år ad gangen, medmindre du annullerer kontoen eller ændrer indstillingerne til fornyelse, før abonnementet udløber. Når abonnementet bliver fornyet, debiterer vi dit kreditkort de gældende gebyrer for fornyelse af tjenesten. Omkring tredive (30) dage før udløbsdatoen sender vi via e-post til din MobileMe-adresse en meddelelse om, at kontoen snart bliver fornyet, og vi minder dig om, at dit kreditkort vil blive debiteret de anførte gebyrer for tjenesten på fornyelsesdatoen. Du kan altid ændre indstillingerne til fornyelse ved at gå ind på https://secure.me.com/account.

Kontooplysninger og spørgsmål om fakturering

Du kan se siden til administration af din MobileMe-konto på https://secure.me.com/account med oplysninger om din konto, inklusive betalingsmetode og valuta til fakturering. Apple sender en elektronisk faktura via e-post til din MobileMe-adresse, hver gang din konto debiteres gebyrer for tjenesten. Hvis du mener, at der fejlagtigt er faktureret gebyrer for tjenesten, skal du inden for 45 dage efter faktureringsdatoen meddele os det ved at kontakte MobileMe Support på http://www.apple.com/ support/mobileme/ww.

Annullering og tilbagebetaling

Ingen af de gebyrer og takster, som du betaler i forbindelse med tjenesten, kan refunderes, undtagen som beskrevet heri. Apple vil refundere de gebyrer, du har betalt ved tilmelding til eller fornyelse af tjenesten, under forudsætning af at Apple modtager en anmodning herom fra dig inden for femogfyrre (45) dage efter datoen for fakturering af disse gebyrer. Hvis du vil anmode om tilbagebetaling på denne måde, kan du få flere oplysninger ved at gå ind på http://www.apple.com/support/mobileme/ww. Den lokale lovgivning kan evt. ændre dette.

BEMÆRK: Hvis tjenesten købes i en version, der er pakket i en kasse, via Apple Retail Stores, Apple Online Store eller tredjepartsforhandlere, skal den aktiveres inden for ni (9) måneder efter købsdatoen, og købsprisen kan ikke refunderes i henhold til betingelserne ovenfor. Versioner af tjenesten, der er pakket I en kasse, skal returneres til købsstedet og er underlagt den pågældende forretnings politik med hensyn til returnering og tilbagebetaling. Du kan se Apples salgspolitik på http://www.apple.com/legal/sales_policies/.

Prisændringer

Apple kan altid – med lovbestemt varsel – ændre prisen på tjenesten eller dele heraf og opkræve nye gebyrer eller takster. Hvis priserne ændres, eller der indføres nye gebyrer i løbet af en abonnementperiode, vil de nye priser også være gældende for følgende abonnementperioder og for alle nye abonnenter efter den dato, hvor ændringerne træder i kraft. Hvis du ikke vil acceptere sådanne prisændringer, skal du annullere din konto og holde op med at bruge tjenesten. Ved fortsat at bruge tjenesten efter den dato, hvor de ændrede priser træder I kraft, accepterer du de ændrede priser.

7. Indhold, som du sender til eller gør tilgængeligt på tjenesten

Licens fra dig

Med undtagelse af materiale, som vi giver dig licens til, påberåber Apple sig ikke ejerskab til materiale og/eller indhold, som du sender til eller gør tilgængeligt på tjenesten. Ved at sende eller publicere indhold til områder af tjenesten, hvortil offentligheden har adgang, giver du dog Apple en verdensomspændende licens til uden betaling at bruge, distribuere, reproducere, ændre, tilpasse, publicere, oversætte, bruge og vise sådant indhold på tjenesten med det formål, som var tiltænkt indholdet, da det blev indsendt eller gjort tilgængeligt. Denne licens ophører inden for en rimelig periode efter, at du eller Apple har fjernet det pågældende indhold fra det offentligt tilgængelige område. Hvis du sender eller publicerer indhold til områder af tjenesten, som er tilgængelige for offentligheden, formodes du at være ejer af det pågældende materiale og/eller at have ret til at distribuere det.

Ændringer I indhold

Du erklærer dig indforstået med, at Appe med henblik på at levere tjenesten og gøre dit indhold tilgængeligt på den kan overføre dit indhold via forskellige offentlige netværk og på forskellige medier samt redigere eller ændre indholdet, så det opfylder de tekniske krav fra forbundne netværk eller enheder. Du erklærer dig indforstået med, at denne licens tillader Apple at foretage disse handlinger.

8. Varemærkeoplysninger

Apple, Apple-logoet, MobileMe, MobileMe-logoet og andre Apple-varemærker, servicemærker, grafik og logoer, der benyttes i forbindelse denne tjeneste, er varemærker tilhørende Apple Inc. og registreret i USA og andre lande. Andre varemærker, servicemærker, grafik og logoer, der benyttes i forbindelse med denne tjeneste, kan være varemærker tilhørende deres respektive ejere. Du har ikke rettigheder eller licens til nogen af ovennævnte varemærker, og du erklærer dig indforstået med ikke at ville fjerne, skjule eller ændre bemærkninger om rettigheder (inklusive bemærkninger om varemærker og copyright), som er vedlagt eller indeholdt I tjenesten.

9. Software

Apples ejendomsret

Du erklærer dig indforstået med, at Apple og/eller dets licensgivere ejer alle rettigheder til, enhver adkomst til og alle interesser i tjenesten og til al software, der leveres til dig som en del af og/eller i forbindelse med tjenesten (“Software”), inklusive alle immaterielle rettigheder dertil, hvad enten de er registreret eller ej, og uanset hvor i verden de findes. Du erklærer dig desuden indforstået med, at tjenesten (inklusive software og alle andre dele heraf) indeholder fortrolige oplysninger, der er beskyttet af de relevante love om immaterielle rettigheder og af andre love.

Licens fra Apple

Apple giver dig en personlig, begrænset licens, som ikke er en enelicens og ikke kan overdrages, til at bruge softwaren, som den leveres til dig fra Apple som en del af tjenesten og i overensstemmelse med disse betingelser, under forudsætning af at du ikke kopierer, ændrer, adskiller, dekompilerer eller på anden måde forsøger at udskille kildekoden (medmindre det udtrykkeligt er tilladt eller kræves af loven), sælger, udlejer, underlicenserer, tildeler, overdrager sikkerhedsinteresser til eller på anden måde overdrager rettigheder til softwaren eller bruger softwaren som grundlag for andet materiale.

Eksport

Du erklærer dig indforstået med at ville overholde de amerikanske og andre gældende love om eksportkontrol og ikke på elektronisk eller anden måde at overføre indhold eller software, der er underlagt begrænsninger i henhold til disse love, til et modtagerland, som det i henhold til disse love er forbudt at overføre indhold eller software til, uden at indhente de nødvendige tilladelser fra myndighederne og overholde dem. Du erklærer dig desuden indforstået med ikke at ville overføre data eller software til din MobileMe-konto, hvis disse data og dette indhold ikke må eksporteres uden skriftlig tilladelse fra myndighederne, inklusive – men ikke begrænset til – visse typer af krypteringssoftware. Denne erklæring og forpligtelse gælder, selvom denne aftale opsiges.

Opdateringer

Som en del af tjenesten vil du måske fra tid til anden modtage opdateringer til softwaren fra Apple, og disse opdateringer kan hentes og installeres på enheden automatisk. Disse opdateringer inkluderer evt. fejlrettelser, forbedrede funktioner eller helt nye versioner af softwaren. Du erklærer dig indforstået med, at Apple automatisk kan levere sådanne opdateringer til dig som en del af tjenesten, og du skal modtage og installere dem som krævet.

10. Ophør

Opsigelse fra din side

Du kan altid opsige din konto og/eller ophøre med at bruge tjenesten. Hvis du vil opsige din konto, skal du kontakte MobileMe Support på http://www.apple.com/support/mobileme/ww. Evt. gebyrer, som du har betalt før opsigelsen, kan ikke refunderes (medmindre andet fremgår af disse betingelser), inklusive gebyrer betalt forud for den periode, hvor du opsiger kontoen. Selvom du opsiger kontoen, skal du overholde alle forpligtelser med hensyn til betaling af relevante gebyrer og takster.

Opsigelse fra Apples side

Apple kan altid under visse omstændigheder og uden varsel opsige eller lukke hele eller en del af din konto og/eller adgang til tjenesten med øjeblikkelig virkning. Opsigelsegrunde inkluderer – men er ikke begrænset til – følgende: (a) Misligholdelse af betingelserne eller andre politikker og retningslinjer, der refereres til heri og/eller er publiceret på tjenesten; (b) anmodning fra dig om at annullere eller opsige din konto; (c) lukning eller væsentlige ændringer af tjenesten eller dele heraf; (d) en anmodning og/eller et krav fra lokale myndigheder, en retsinstans eller andre myndigheder; (e) hvis levering af tjenesten til dig er eller måske bliver ulovlig; (f) uventede tekniske problemer eller sikkerhedsproblemer; (g) din deltagelse i ondsindede eller illegale aktiviteter; eller (h) manglende betaling af gebyrer, som du skylder i forbindelse med tjenesten. Apple kan foretage en sådan afbrydelse eller opsigelse efter eget valg og uden at refundere forudbetalte gebyrer eller beløb til dig, og Apple har intet erstatningsansvar over for dig eller tredjeparter i forbindelse med tab, der skyldes eller opstår som følge af afbrydelsen eller opsigelsen af din konto og/eller adgang til tjenesten.

Konsekvenser af opsigelse

Efter opsigelse af din konto mister du enhver adgang til tjenesten og alle dele af den, inklusive – men ikke begrænset til – din medlemskonto (og evt. underkonti), medlems-id, e-postkonto, iDisk, domainer, iChat-konto og MobileMe-gallerialbum. Derudover vil Apple slette alle oplysninger og data, der opbevares i eller er en del af din konto, inklusive – men ikke begrænset til – dataarkiver, e-post, album og indstillinger. Evt. individuelle komponenter i tjenesten, som du måske har benyttet i henhold til separate softwarelicensaftaler (f.eks. Backup-software), vil også blive afbrudt i overensstemmelse med de pågældende licensaftaler.

11. Henvisninger og materiale fra tredjeparter

Noget indhold og visse komponenter eller funktioner i tjenesten kan inkludere materiale fra tredjeparter og/eller henvisninger til andre websteder og ressourcer eller andet indhold. Da Apple måske ikke har kontrol over disse tredjeparters steder og/ eller materiale, erklærer du dig indforstået med, at Apple ikke har noget ansvar for tilgængeligheden af disse steder eller ressourcer og ikke anbefaler disse steder eller ressourcer eller yder garantier for, at oplysningerne er korrekte og nøjagtige, og at Apple ikke er ansvarlig for indhold, annoncer, produkter eller materialer, der findes på eller er tilgængelige via disse steder eller ressourcer. Du erklærer dig desuden indforstået med, at Apple ikke har noget erstatningsansvar for tab, der direkte eller indirekte skyldes, at du har brugt og/eller stolet på indhold, annoncer, produkter eller materialer, der findes på eller er tilgængelige via disse steder eller ressourcer.

Google Maps-tjenesten Brugen af Google Maps-tjenesten er underlagt følgende ekstra betingelser: Google Maps Terms of Service, som findes på http://maps.google.com/help/terms_maps.html og Google Maps Legal Notices på http://maps.google.com/help/legalnotices_maps.html.

12. Ingen reklamationsret

OVENSTÅENDE BEGRÆNSNING ER IKKE LOVLIG I ALLE LANDE OG GÆLDER MÅSKE DERFOR IKKE FOR DIG.

DU ERKLÆRER DIG UDTRYKKELIGT INDFORSTÅET MED, AT BRUG AF TJENESTEN FOREGÅR PÅ DIN EGEN RISIKO, OG AT TJENESTEN LEVERES, SOM "DEN ER" OG "FOREFINDES". APPLE OG DETS DATTERSELSKABER,REPRÆSENTANTER, DIREKTØRER, MEDARBEJDERE, AGENTER, PARTNERE OG LICENSGIVERE FRASKRIVER SIG ENHVER UDTRYKKELIG ELLER UNDERFORSTÅET GARANTI, INKLUSIVE – MEN IKKE BEGRÆNSET TIL –UNDERFORSTÅET GARANTI FOR SALGBARHED, EGNETHED TIL BESTEMTE FORMÅL OG ENHVER GARANTI FOR, AT ANDRES RETTIGHEDER IKKE KRÆNKES. ISÆR YDER APPLE, DETS DATTERSELSKABER, REPRÆSENTANTER, DIREKTØRER, MEDARBEJDERE, AGENTER, PARTNERE OG LICENSGIVERE INGEN GARANTI FOR, AT (I) TJENESTEN OPFYLDER DINE KRAV; (II) DIN BRUG AF TJENESTEN VIL SKE UDEN AFBRYDELSER, SIKKERHEDSRISICI ELLERFEJL; (III) ALLE OPLYSNINGER, SOM DU FÅR SOM FØLGE AF BRUG AF TJENESTEN, VIL VÆRE NØJAGTIGE ELLER PÅLIDELIGE; OG AT (IV) EVT. MANGLER ELLER FEJL I DEN SOFTWARE, DER LEVERES TIL DIG SOM EN DEL AF TJENESTEN, VIL BLIVE RETTET.

ADGANG TIL MATERIALE, DU HENTER ELLER PÅ ANDEN MÅDE FÅR VHA. TJENESTEN, SKER PÅ DIN EGEN RISIKO, OG DU ER ALENE ANSVARLIG FOR EVT. SKADER PÅ ENHEDER ELLER TAB AF DATA, DER SKYLDES OVERFØRSELAF DETTE MATERIALE. DU ERKLÆRER DIG ENDVIDERE INDFORSTÅET MED, AT TJENESTEN IKKE ER BEREGNET TIL ELLER PASSENDE TIL BRUG I SITUATIONER ELLER MILJØER, HVOR SVIGT ELLER FORSINKELSER, FEJL ELLER UNØJAGTIGHEDER I INDHOLD, DATA ELLER OPLYSNINGER, SOM TJENESTEN LEVERER, VIL KUNNE MEDFØRE DØDSFALD, PERSONSKADE, OMFATTENDE FYSISKE ØDELÆGGELSER ELLER MILJØSKADER.

INGEN MUNDLTIGE ELLER SKRIFTLIGE RÅD ELLER OPLYSNINGER, SOM DU FÅR FRA APPLE ELLER VIA TJENESTEN, UDGØR EN GARANTI, SOM IKKE UDTRYKKELIGT FINDES I BETINGELSERNE.

13. Begrænset ansvar

OVENSTÅENDE BEGRÆNSNING ER IKKE LOVLIG I ALLE LANDE OG GÆLDER MÅSKE DERFOR IKKE FOR DIG.

DU ERKLÆRER DIG UDTRYKKELIGT INDFORSTÅET MED, AT APPLE OG DETS DATTERSELSKABER, REPÆSENTANTER, direKTØRER, MEDARBEJDERE, agentER, partnerE OG LICENSGIVERE IKKE HAR NOGET ERSTATNINGSANSVAR OVER FOR DIG FOR EVT. DIREKTE, INDIREKTE, TILFÆLDIGE ELLER SPECIELLE SKADER ELLER FØLGESKADER OG ERSTATNINGER, INKLUSIVE – MEN IKKE BEGRÆNSET TIL – TAB AF FORTJENESTE, GOODWILL, BRUG, DATA,OMKOSTNINGER I FORBINDELSE MED ERSTNINGSPRODUKTER ELLER –TJENESTER ELLER ANDRE IMMATERIELLE TAB (SELVOM APPLE ER BLEVET ADVISERET OM MULIGHEDEN FOR SÅDANNE SKADER), DER SKYLDES: (I) BRUG ELLER MANGLENDE EVNE TIL AT BRUGE TJENESTEN; (II) EVT. ÆNDRINGER I TJENESTEN ELLER MIDLERTIDIGT ELLER PERMANENT OPHØR AF TJENESTEN ELLER DELE DERAF; (III) UAUTORISERET ADGANG TIL ELLER ÆNDRINGERAF DINE DATAOVERFØRSLER; (IV) SLETNING OG BESKADIGELSE AF ELLER MANGLENDE EVNE TIL AT OPBEVARE OG/ELLER SENDE ELLER MODTAGE DINE OVERFØRSLER ELLER DATA PÅ ELLER VIA TJENESTEN; (V) ENTREDJEPARTS YTRINGER ELLER OPFØRSEL PÅ TJENESTEN; OG (VI) ALLE ANDRE FORHOLD I FORBINDELSEN MED TJENESTEN.

14. Erstatningssum

Du erklærer dig indforstået med at forsvare, yde erstatning til og holde Apple, dets datterselskaber, direktører, medarbejdere, agenter, partnere og licensgivere skadesløse i forbindelse med erstatningskrav, inklusive rimelige advokatsalærer, der fremsættes af en tredjepart I forbindelse med eller pga.: (a) Indhold, som du sender, publicerer, overfører eller på anden måde gør tilgængeligt via tjenesten; (b) brug af tjenesten; (c) din misligholdelse af disse betingelser; eller (d) din krænkelse af andres rettigheder. Denne forpligtelse gælder også efter opsigelse eller ophør af disse betingelser og/eller din brug af tjenesten.

Du erklærer dig indforstået med at være ansvarlig for brugen af tjenesten fra din konto, inklusive brug af underkonti, og med, at disse betingelser gælder enhver brug af din konto, inklusive underkonti. Du erklærer dig indforstået med at ville overholde disse betingelser samt forsvare, yde erstatning til og holde Apple skadesløs i forbindelse med alle erstatningskrav som følge af brugen af din konto inklusive underkonti, uanset om denne brug er godkendt af dig.

15. Varsling

Apple kan give dig varsler med hensyn til tjenesten, inklusive ændringer i disse betingelser, via e-post til din MobileMe-adresse (og/eller en evt. alternativ e-postadresse, hvis du har opgivet en), via almindelig post eller via meddelelse på vores websted og/eller tjenesten.

16. Gældende lov

Med undtagelse af følgende paragraf er disse betingelser og aftalen mellem dig og Apple underlagt lovgivningen i staten Californien, eksklusive bestemmelserne om retstvister. Du og Apple er enige om, at evt. tvister og erstatningskrav, der skyldes disse betingelser, skal indbringes for retsinstanser i County of Santa Clara, Californien.

Hvis (a) du ikke er amerikansk statsborger; (b) du ikke har bopæl i USA; (c) du ikke bruger tjenesten fra USA; og (d) du er statsborger i et af de lande, der er nævnt nedenfor, erklærer du dig hermed indforstået med, at evt. tvister og erstatningskrav pga. disse betingelser skal være underlagt den gældende lov som nævnt nedenfor uden hensyntagen til evt. bestemmelser om retstvister, og du underlægger dig hermed uigenkaldeligt retsinstanserne i den stat, den provins eller det land, hvis lov er gældende i henhold til oversigten nedenfor:

Hvis du er statsborger i:Gældende lov:
Et EU-landLoven i Republikken Irland, Republikken Irland

De Forenede Nationers konvention om kontrakter vedrørende internationalt varesalg kan ikke finde anvendelse i forbindelse med denne aftale.

17. Generelt

Disse betingelser udgør den eneste aftale mellem dig og Apple, indeholder bestemmelser om din brug af tjenesten og erstatter evt. tidligere indgåede aftaler mellem dig og Apple i forbindelse med tjenesten. Du er måske også underlagt ekstra betingelser, som evt. gælder ved brug af partneres tjenester, indhold fra tredjeparter eller software fra tredjeparter. Hvis nogen del af disse betingelser er ugyldig og ikke kan gennemtvinges, skal denne del fortolkes i overensstemmelse med gældende lov for at afspejle, så nøjagtigt som muligt, parternes oprindelige hensigter, og den resterende del skal forblive gældende i fuldt omfang. Selvom disse betingelser ikke håndhæves, fraskriver Apple sig ikke retten til gøre det senere. Du erklærer dig indforstået med, at der ikke er nogen begunstigede tredjeparter til denne aftale, medmindre de er nævnt i disse betingelser. Alle oversættelser af disse betingelser foretages pga. lokale lovkrav, og i tilfælde af uoverensstemmelse mellem den engelske version af betingelserne og den oversatte version er den engelske version af betingelserne altid den gældende. Du erklærer dig indforstået med at evt. erstatningskrav eller sagsanlæg, der skyldes eller har forbindelse med brugen af disse betingelser eller tjenesten, skal indgives inden for et (1) år efter den hændelse, der udløser kravet eller sagsanlægget; i modsat fald er retten til at rejse erstatningskrav eller anlægge sag tabt.

Sidst ændret: 11. juni 2009
© Copyright 2008 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes.