Helt personlig. Og fuldt ud tilgængelig.

Verdens mest personlige enhed er udviklet til os alle. Den indbyggede tilgængelighed gør blandt andet, at en blind kan tage gruppeselfies, en døv kan ringe hjem fra udlandet, og at personer med lammelser fra halsen og ned kan sende SMS’er til vennerne.

Opdateret Knapbetjening

Knapbetjening på iPhone

Knapbetjening er indbygget i iOS. Det er en effektiv tilgængeligheds­teknologi til alle, der har fysiske og motoriske begrænsninger. Med Knapbetjening kan du navigere sekventielt mellem elementer på skærmen og udføre bestemte handlinger med forskelligt Bluetooth-kompatibelt knap-hardware. Funktioner som f.eks. udvidet forudsigelse af ord og en menu til afspilning af medier gør den endnu lettere at bruge. Og Knapbetjening kan tilpasses til både begyndere og erfarne brugere – du kan endda forenkle eksisterende handlinger eller lave dine egne.

Skift platform med Knapbetjening

Med Knapbetjening kan du skifte platform, så du fra én enhed kan betjene de andre enheder, som du har synkroniseret med din iCloud-konto. Det vil sige, at du kan betjene din Mac direkte fra din iPhone eller iPad uden at skulle indstille dine knapper på hver eneste enhed.1

Knapbetjening på iPhone

Opdateret Siri

Siri på iPhone

Siri hjælper dig med at klare en masse hverdagsting.2 Du skal bare spørge. Sig noget i retning af “Sig til Louise, jeg er sent på den” eller “Mind mig om at reservere bord til på lørdag”. Og Siri er integreret med Knapbetjening, så du kan bruge funktionen, selvom “Hej Siri” ikke er aktiv. Hvis du foretrækker at kommunikere ved at skrive, kan du nu bruge Siris “Skriv til Siri”-funktion til at få lavet en søgning på nettet, sendt beskeder, fundet dokumenter, indstillet påmindelser eller endda slået dine tilgængeligheds­indstillinger til. Derudover hjælper QuickType med at forudsige dit næste ord, ud fra hvad du tidligere har sagt, så du med tiden ikke behøver at skrive så meget.

Diktering

Med Diktering kan du tale i stedet for at skrive. Tryk på mikrofon­knappen på tastaturet, og sig det, du vil skrive, så konverterer din iPhone dine ord (og tal og tegn) til tekst. På den måde er det let at skrive en mail, en note eller en webadresse – uden overhovedet at taste.

AssistiveTouch

iPhone er utrolig intuitiv og nem at bruge. Med AssistiveTouch kan du tilpasse Multi-Touch-skærmen til dine fysiske behov. Så hvis du har brug for at udføre visse bevægelser ‑ f.eks. at knibe ‑ på en anden måde, kan du gøre funktionerne tilgængelige med et enkelt tryk med en finger. Du kan tilføje dine egne bevægelser og endda tilpasse layoutet i AssistiveTouch-menuen. Og hvis du vil have et alternativ til at trykke på Hjem-knappen, kan du aktivere den med et tryk på skærmen. Bevægelser som at rotere og ryste er også tilgængelige, hvis din iPhone er monteret på en kørestol. Og iOS-enheder under­støtter en række hjælpemidler fra tredjeparter, som hjælper dig med at interagere med iPhone, iPad og iPod touch.

Tilpasning af berøring

Med “Tilpasning af berøring” kan du justere, hvordan skærmen reagerer på din berøring. Du kan styre, hvor længe du skal røre ved skærmen, før det registreres, eller om gentagne berøringer skal ignoreres. Så kan du placere fingeren hvor som helst på skærmen og flytte den til det element, du ønsker, uden at komme til at udføre en handling ved et uheld.

Tastaturgenveje

Hvis du tit bruger et bestemt ord eller udtryk, kan du oprette en speciel genvej – hvorefter iOS skriver det færdigt for dig. F.eks. kan “aft” bruges til “aftale” og “rs” til “ringer senere”. Tastaturgenveje gør det nemmere og hurtigere at skrive dit navn, din mailadresse, din hjemmeadresse eller enhver anden tekst, som du skriver tit.

Hardware­understøttelse til tastatur

Hvis du bruger et fysisk tastatur, kan du aktivere Klæbetaster for at kombinere dine tasteanslag, så du kan trykke på én tast ad gangen i stedet for at trykke på dem samtidig. Du kan også bruge Langsomme taster til at justere, hvor lang tid der skal gå, fra du rammer tasten, til den aktiveres. På den måde vil din iPhone kun registrere de tasteanslag, som du bevidst laver.

Understøttelse af tastaturer fra tredjeparter

Swipe i stedet for at indtaste, eller brug det klassiske tastaturlayout. Udviklere kan formatere tastaturer til brug i deres egne apps. Og med adgang til nye tastaturer kan du vælge din foretrukne indtastnings­metode eller dit yndlingslayout på tværs af hele styresystemet.

Mere info

Support

Apples Tilgængeligheds-support

Læs mere på Apples Tilgængeligheds-support

Brugerhåndbøger

Brugerhåndbog til iPhone

Læs mere i Brugerhåndbog til iPhone

Brugerhåndbog til iPhone (iBooks)

ÅbnBrugerhåndbog til iPhone i iBooks Store

Udviklerressourcer

Apples Tilgængelighed for udviklere

Ressourcer, der kan hjælpe udviklere til at gøre deres apps mere tilgængelige.

Læs mere om Apples Tilgængelighed for udviklere

Udforsk de indbyggede tilgængelighedsfunktioner vedrørende fysiske og motoriske færdigheder i vores øvrige produkter.