Mac hjælper dig med at finde fokus, så du kan tænke stort, fordi den er udviklet med tanke på neurodiversitet. Tekst til tale kan læse teksten op på det, du læser. Færdiggørelse af ord hjælper med at styrke orddannelse. Og funktionen Mørk gør det nemmere at fokusere på den opgave, du er i gang med.

Tekst til tale Gå fra skriftsprog til talesprog.

“Tekst til tale” på Mac

Har du lettere ved at lære, når du kan høre det, du læser eller skriver, kan Tekst til tale hjælpe ved at tilføje en lydkomponent til bøger, websites eller dine lektier. Fremhæv en hvilken som helst tekst, og få den læst højt af mere end 70 forskellige stemmer på 42 sprog. Du kan endda justere talehastigheden.

Mørk-funktion Fuld fokus på det vigtige.

Mørk-funktion omstiller dit skrivebord og dine indbyggede programmer til nye mørke farver og hjælper dig med at holde fuld fokus på arbejdet.1 De fine detaljer i det, du arbejder på, får en central plads, mens værktøjslinjer og menuer lægger sig i baggrunden. I programmer som Mail, Safaris Læser, Kalender m.fl. gør lys tekst på mørkere baggrund det nemmere at læse i omgivelser med dårlig belysning.

“Tekst til tale” på Mac

Siri Du skal bare spørge.
Eller taste.

Hvis du bedst kan lide at kommunikere ved at skrive, kan du bruge Siris “Skriv til Siri”-funktion og få hjælp til at søge på nettet, sende beskeder, finde dokumenter, indstille påmindelser og endda til at slå dine tilgængelighedsindstillinger til.2

Færdiggørelse af ord Få din Mac til at afslutte det, du har startet.

macOS kan hjælpe med at styrke ordforråd og orddannelser ved at færdiggøre ord i programmer som TextEdit og Pages. Tryk på F5-tasten, når du har indtastet et par bogstaver, så foreslår macOS forskellige ord. Vælg det ord, du skal bruge, så skriver macOS det færdigt for dig.

Forenklet Finder Mindre Dock.
Mere fokus.

Takket være børnesikring kan Mac indstilles, så den er nemmere at bruge for personer med kognitive problemer og indlæringsbesvær. Forenklet Finder reducerer Dock'en, så der kun er tre mapper. Lærere kan begrænse listen over programmer, så en elev kun kan åbne de programmer, læreren vælger. Og filer, mapper og programmer bliver vist i ét vindue med overskueligt arrangerede ikoner.

Ordbog En Mac med endnu mere betydning.

Hvis du har et spørgsmål om et ord eller en talemåde, kan du slå det op i den indbyggede Ordbog – uanset hvor du er i macOS. Få hurtig adgang til definitioner og almindeligt brugte udtryk og hjælp til stavning, udtale og grammatik.

Tale Kommunikér på den måde, der er mest dig.

Med FaceTime kan du kommunikere med billede på – og bruge både tegnsprog, kropssprog og ansigtsudtryk.3 Med iMessage kan du snakke med andre ved hjælp af tekst. Og med Tekst til tale kan du få ordene læst højt som en hjælp til at udvikle udtryksfuld tale – og funktionen kan endda kommunikere for dig ved at læse de ord op, du skriver.

Ressourcer

Understøttelse

Apples Tilgængeligheds-support

Find detaljerede vejledninger og artikler med support til alle Apple-produkters tilgængelighedsfunktioner.

Læs mere

Sådan aktiverer du tilgængelighed­sfunktionerne på Mac.

  1. I Apple-menuen skal du vælge Systemindstillinger.
  2. Vælg Tilgængelighed. Vælg og aktivér derefter de funktioner, du vil bruge.

Der er en Mac til alle.

Køb en Mac

MacBook Air

MacBook Pro

iMac

Ny

iMac Pro

Mac Pro

Mac mini

Udforsk de indbyggede tilgængelighedsfunktioner til læring i vores øvrige produkter.