Et TV, som alle kan betjene.

Apple TV leveres med hjælpe­teknologier, der gør fremtidens TV tilgængeligt for alle. Fang hvert eneste ord i et stand-up-show, selvom du ikke kan høre dem. Følg med i hver eneste scene i en film, selvom du ikke kan se den. Eller sid oppe hele natten og se alle dine yndlingsserier i ét stræk, uden at du behøver have fat i fjernbetjeningen.

VoiceOver

VoiceOver på Apple TV

Det nye Apple TV understøtter VoiceOver, den indbyggede skærm­læser fra Apple. VoiceOver fås på mere end 30 sprog i to formater – kompakt eller høj kvalitet. Den fortæller dig præcis, hvad der vises på din TV-skærm, og den hjælper dig også med at vælge kommandoer. I versionen til tvOS indgår mange af de VoiceOver-bevægelser, du allerede kender, bl.a. svirp, tryk og rotoren. For at aktivere VoiceOver skal du bare trykke tre gange på Menu-knappen, så guider Apple TV dig igennem indstillingerne.

VoiceOver og Pronunciation Editor

Med Pronunciation Editor kan du lave en liste over ord eller vendinger med fonetiske angivelser af, hvordan du vil have VoiceOver til at udtale dem. Disse ord og vendinger bliver så læst højt med den udtale, du har angivet, i menuer, spil, titler på film og TV-serier og i anden tekst.

VoiceOver på Apple TV

Ny Tilpasning af skærm

Farvefiltre på Apple TV

Der findes en række farvefiltre, som er tilpasset brugere med forskellige former for farveblindhed eller nedsat syn. Vælg en standard­indstilling, eller finjuster farver og nuancer, så du får en skærm, der fungerer optimalt for dig. Når du har indstillet et filter, anvendes det til alt det, du ser på Apple TV.

Forøg kontrast

Forøg kontrasten på skærmen ved at reducere, hvor gennemsigtige baggrundselementerne på Film-sider, menufaner osv. skal være. Du kan også aktivere en cursor med høj kontrast for bedre at kunne afgrænse det indhold, der er i fokus.

Farvefiltre på Apple TV

Zoom

Zoom er en indbygget forstørrelses­funktion, som fungerer overalt i det nye Apple TV. Med op til 15 gange forstørrelse kan Zoom hjælpe brugere med mange forskellige former for nedsat syn. Brug Apple TV Remote til at aktivere Zoom og navigere igennem for­størret indhold på skærmen. Tryk på Touch-overfladen med to fingre, og træk for at køre frit rundt på skærmen. Dobbeltklik på søge­knappen for at få indholdet i fokus læst op, samtidig med at Zoom er aktiveret.

Fed tekst

Vælg Fed tekst for at gøre teksten lettere at læse på tværs af elementer i Apple TV-brugerfladen.

Baggrund

Vælg den lyse baggrund for at få plakater og symboler til at træde tydeligere frem. Eller vælg den mørke baggrund, så det føles som at være i biografen, når du ser TV hjemme i stuen.

Formindsk bevægelse

Når du aktiverer Formindsk bevægelse, bliver nogle skærm­handlinger enklere rent visuelt. Det gælder f.eks. bevægelse imellem app-symboler på hjemmeskærmen og åbning af apps.

Lydbeskrivelser

Se film med Lydbeskrivelser (Audio Descriptions) på Apple TV. De leje- og købefilm, som fås med Lydbeskrivelser, er vist med AD-symbolet i iTunes Store.

Bluetooth-tastatur

Et Bluetooth-tastatur giver dig mulighed for at indtaste oplysninger hurtigt og navigere nemmere i Apple TV-brugerfladen. Mens du skriver, læser VoiceOver hvert tegn på tastaturet op, når du rører det, og igen når du trykker på det.1

Tilgængelighedsgenvej

Aktivér og deaktivér hurtigt VoiceOver, Zoom, Fed tekst og meget mere ved at bruge genvejen til tilgængeligheds­funktionerne. Når først genvejen er aktiveret på Apple TV, skal du bare klikke tre gange på Menu-knappen for at få adgang til dine foretrukne funktioner.

Mere info

Support

Apples Tilgængeligheds-support

Læs mere på Apples Tilgængeligheds-support

Eksterne ressourcer

AppleVis.com

Vær med i et fællesskab af blinde og svagtseende brugere af Apple-produkter.

Læs mere om AppleVis.com

VIPhone Discussion List

Bliv del af et fællesskab af mennesker, der bruger VoiceOver og andre Apple-produkter.

Læs mere om VIPhone Discussion List

Mac-cessibility Network

Få flere oplysninger om blindes og svagtseendes brug af Apple-produkter.

Læs mere om Mac-cessibility Network

Udforsk de indbyggede tilgængeligheds­funktioner vedrørende syn i vores øvrige produkter.