Apple Teacher

Apple Teacher er en gratis kompetence­udviklingsordning, som er udarbejdet som en hjælp og hyldest til under­visere, der bruger Apple-produkter til undervisning og læring. Som underviser kan du opbygge færdig­heder på iPad og Mac, som du direkte kan bruge til aktiviteter sammen med eleverne. Du får også anerkendelse for de nye ting, du lærer, og bliver belønnet for den store indsats, du gør i dit daglige arbejde.

En oplev­else med fleksibel kompetence­udvikling.

Når du tilmelder dig Apple Teacher, pågynder du en rejse i dit eget tempo gennem Apple Teacher Learning Center – en personligt tilpasset online-lærings­oplev­else, du har adgang til overalt!

Ordningen giver skoler og kommuner en fremragende mulighed for at tilbyde gratis kompetence­udvikling, som deres medarbejdere kan arbejde sammen om. Uanset om du er ny eller erfaren bruger af Apple-produkter, om din klasse har én enhed til deling, eller alle elever har hver deres enhed, har Apple Teacher værktøjerne til, at du kan bruge iPad og Mac til at nå ud til alle elever.

Det er sjovt og nemt at blive Apple Teacher.

Lær.

Apple Teacher Learning Center har alt det, under­visere skal bruge til at opbygge et stærkt grundlag for at bruge iPad, Mac og apps og pro­gram­mer fra Apple som Pages, Keynote, Numbers, GarageBand og iMovie i klasse­værelset. Se over 75 kompetence­udviklingslek­tioner, der indeholder guidede vejledninger, idéer til at anvende dem og inspiration til, hvordan du kommer videre med hver eneste ny kompetence, du lærer. Tilmeld dig Apple Teacher, eller log ind for at se nærmere på disse nye ressourcer.

Bliv belønnet.

Når du er klar til det, kan du teste dine nytilegnede færdig­heder ved at tage de interaktive quizzer i Apple Teacher Learning Center. For hver quiz, du består, får du et nyt badge. Indsaml alle otte badges for enten iPad eller Mac for at blive anerkendt som Apple Teacher. Du vil blive belønnet med et officielt Apple Teacher-logo, du kan vise til hele verden, en Apple Teacher-profilramme til brug på de sociale medier og et personligt tilpasset certifikat, du kan udskrive og vise frem.

Download din statusrapport eller dit certifikat, der kan udskrives

Få inspiration.

Når du bliver medlem af Apple Teacher Learning Center, bliver du en del af et fællesskab af lærere over hele verden, som deler deres historier og idéer om at bruge Apple-tekno­logi på sjove og kreative måder. Vend tit tilbage, da der regelmæssigt opdateres og tilføjes indhold.

Flere læringsmuligheder.

Vi forpligter os til at hjælpe under­visere med at få mest muligt ud af Apple-tekno­logi på hvert eneste trin i deres kompetence­udviklingsrejse. Apple Professional Learning giver under­visere mange nye muligheder for at opbygge grundlæggende kompetencer med Apple-produkter, integrere dem i klasseaktiviteter og skabe innova­tive undervisningsoplev­elser, der engagerer eleverne.

Apple Distinguished Educators

Lær fra rådgivende under­visere, som deler ud af deres ekspertise omkring integrering af Apple-produkter i undervisning og læring. De skriver og udgiver jævnligt digitale bøger lavet med Pages og iBooks Author, udveksler idéer til lek­tioner og kurser i iTunes U og taler ved undervisningsarrangementer. Du kan finde ADE’er på Twitter-chats hver tirsdag aften igennem skoleåret, hvor de besvarer spørgsmål og kommer med idéer og råd samt deler ud af deres erfaring med undervisning med Apple-produkter.

Tilmeld dig #AppleEDUchat

Apple Professional Learning Specialists

Når under­visere på din skole har opnået de grundlæggende færdigheder gennem Apple Teacher-ordningen og begynder at integrere det lærte i deres hverdag, vil de være klar til at fokusere på nytænkning med hjælp fra Apple Professional Learning Specialists. Vores eksperter hjælper underviserne med at give stærkere lærings­oplev­elser gennem forskningsbaserede under­visnings­metoder med tekno­logi. Kontakt en Apple Solution Expert for at få mere at vide.

Læs mere