Kristi Meeuwse, børnehavelærer, Drayton Hall Elementary School i Charleston, South Carolina, USA
Da skoledirektoratet udleverede en kasse med 30 iPad-enheder til børnehaveklasselærer Kristi Meeuwses elever, kaldte hun det revolutionerende. Hun var øjeblikkeligt interesseret i idéen med at skabe undervisningsmaterialer, fordi der er meget få fagbøger på børnehaveklasseniveau. “Der er ikke noget, og det, der er, skal først købes,” siger Meeuwse. “Og min skole har ikke penge til at købe disse bøger.” Men hun følte, at der var behov for at anvende informative tekster for at leve op til det krævede pensum. Da hun ikke kunne finde disse typer af undervisningsmaterialer, bestemte hun sig for at skabe dem selv.

Kristi Meeuwse brugte det gratis program iBooks Author til Mac til at skabe sin første bog til iPad, kaldet My City, om klassens hjemby, Charleston. “Mine elever elskede den. Og de syntes, det var sejt, at jeg skrev den.” Kristi fortsatte med at lave bøger om forskellige emner, som f.eks. edderkopper, motocross-cykler og babydyr. “Mine elever er begejstrede, når de kan trykke på en knap og få en edderkop til at gå rundt på siden,” siger Kristi Meeuwse. “Eller få et billede til at dreje rundt og tælle med dem, når de tæller til 10. Ingen af vores trykte bøger i vores bibliotek har noget lignende.” Kristi indsætter også forståelses-widgets, så børnene kan besvare korte quiz-spørgsmål direkte i teksten. Hun er glad for, at hendes elever ikke blot elsker bøgerne, men også lærer det, de skal, for at opfylde den krævede standard.
Med 25 elever i klassen plejede Kristi Meeuwse at undervise til mellemniveauet. Hun kæmpede med at få de svageste elever med, og de stærkeste elever måtte ofte vente. Med iPad kan Kristi tilpasse undervisningen individuelt til sine elever ved at lave bøger til ethvert niveau. Når hun har lavet en bog, er det nemt at kopiere den og skabe forskellige niveauer til hver elev, så eleverne kan lære efter deres egen rytme.
Kristi Meeuwses elever bruger ikke blot en masse indhold på deres iPad. De skaber også indhold med forskellige kreativitets-apps. Kristi giver en opgave, som f.eks. at bruge fire bestemte ord i en sætning eller vise et eksempel på en udregning. Hendes elever kan vælge, hvilken app de vil bruge, og hvordan de ønsker at vise deres forståelse at emnet. Kreativiteten, fremførelsen og forståelsen, som kom ud af disse opgaver, forbløffede hende. Og hendes elever elsker selvfølgelig også at skrive bøger. De skaber dynamiske bøger til iPad med deres egne tekster og billeder – endda video og voiceover.
Og resultaterne af denne engagerede undervisning taler for sig selv. Før i tiden ville 35 % af Kristi Meeuwses elever gå videre til 2. klasse med karakterer over standarden for deres år. Nu for andet år i træk går 100 % af hendes elever videre med læsefærdigheder over det forventede niveau for deres år. Lær, hvordan du kan være kreativ med iBooks Author

Explain Everything
“Dette kan bedst beskrives som et whiteboard på speed. Du kan registrere det, der sker på skærmen. Eleverne kan tegne, importere billeder, skabe lysbilleder og bruge en lasermarkør. Den hjælper dig med at finde ud af, hvad de tænker, og hvad de ved.”
Se den i App StoreMontessori Numbers
“Montessori Numbers er fantastisk, fordi den lader mig arbejde med at tælle. De kan lægge tal sammen. De kan trække tal fra hinanden. De kan arbejde på mønstre, så den er specielt god på grund af de mange forskellige anvendelsesmuligheder.”
Se den i App StoreSplash Math Kindergarten
“Splash Math er fantastisk, fordi i takt med at du gør tingene rigtigt, bliver den mere og mere kompleks – så den fortsætter med at udfordre selv de elever, som er klar til at gå videre.”
Se den i App Store