iPhone 11

Lige nøjagtigt alt det, du har brug for.

Et nyt dobbelt­kamera-system indfanger mere af alt det, du godt kan lide. Med den hurtigste chip i en smart­phone og et batteri, der holder hele dagen, kan du foretage dig mere og oplade mindre. Og den højeste video­kvalitet får dine minder til at se endnu smukkere ud.

Nu skal du virkelig gøre dig umage for at tage et dårligt billede.

Helt nyt dobbelt­kamera-system.

Tag billeder i vidvinkel og ultravidvinkel. En rede­signet brugerflade anvender det nye ultravidvinkel­kamera til at vise dig, hvad der sker uden for billedrammen, så du kan indfange det. Du kan optage og redigere videoer lige så let, som du gør med billeder. Det er verdens mest popu­lære kamera – nu med et helt nyt perspektiv.

12 MP vidvinkel

Den nye vidvinkelsensor har 100 % Focus Pixels med op til tre gange hurtigere autofokus ved svag be­lysning.

12 MP ultravidvinkel

Med ultravidvinkel får du fire gange mere med. Det gør det velegnet til landskaber, rejser, forsamlinger, store rum og billeder af bevægelse.

Sammenlign med iPhone 11 Pro

iPhone 11 Pro har de samme kameraer med vidvinkel og ultra­vidvinkel plus et nyt tele­kamera. Tripelkamera-systemet giver dig flere mulig­heder for beskæring af dine billeder med fire gange optisk zoom i alt.

Skyd videoer i højere kvalitet. På et dybere plan. Og i en helt anden kaliber.

Optag og redigér video i den højeste kvalitet i en smart­phone. iPhone 11 optager fantastisk skarp 4K-video med 60 billeder pr. sek. på alle kameraerne. Med ultravidvinkel­kameraet får du fire gange mere med. Det er ideelt til billeder med bevægelse, som når din hund fanger en frisbee. Når du zoomer ind på en optræden, f.eks. hvor dit barn øver sig på klaver, så zoomer lyden med. Og nu kan du redigere videoer lige så let, som du redigerer billeder.

Hey, kan I rykke lidt længere væk fra hinanden?

Nyt ultravidvinkelkamera.

Gør
oplev­elsen stor. Det nye kamera med ultravidvinkel får fire gange mere med på billedet. Forestil dig smukke landskaber, så langt øjet rækker. Det fanger f.eks. hele scenen og publikummerne til en koncert. Og feriebillederne af familien og naturen, som I rejste tusindvis af kilometer for at se.

Ikke nok lys?
Perfekt.

Velkommen til Nat-tilstand.

En optagelse ved svag be­lysning behøver ikke at blive et skud i tågen. Nat-tilstand er en ny funktion, der tænder auto­matisk og giver impo­nerende billeder ved svag be­lysning. Der er ikke brug for blitz, farve­rne er mere naturlige, og billederne er lysere.

Uden Nat-tilstand.
Med Nat-tilstand.

Det kræver power at lave smukke billeder om natten.

Det er altid en udfordring at få flotte optagelser ved svag be­lysning. Udløseren skal være åben i længere tid, og det giver ofte slørede billeder. Det kan også være vanskeligt at fremhæve detaljer i skyggen uden at overeksponere lyse områder. Og sikre, at farve­rne bliver ved med at se naturlige ud.

En ny sensor i vidvinkelkameraet i iPhone 11 og iPhone 11 Pro samarbejder med intelligent software og A13 Bionic-chippen for at gøre det, der før var umuligt med en iPhone: at give dig smukke, detaljerede billeder i markant svag be­lysning.

Nat-tilstand tændes auto­matisk, når der er brug for det – f.eks. på en restaurant med tændte stearinlys. Når du trykker på udløseren, tager kameraet en hel serie billeder, mens den optiske billed­stabilisering stabiliserer linsen.

Derefter går kameraets software i gang. Den justerer billederne for at korrigere for bevægelse. Den sletter områder, der er for uskarpe, og samler dem, der er skarpe. Den justerer kontrasten, så alt er i balance. Den finindstiller farve­rne, så de ser naturlige ud. Derefter fjerner den støj på en intelligent måde og forbedrer detaljerne for at skabe det endelige billede.

Og resultatet? Natbilleder, der skiller sig ud med flere detaljer, mindre støj og en god fornemmelse af tid og sted.

Billedskønnere portrætter.

Få mere liv i dine portrætter.

De to kameraer i iPhone 11 arbejder sammen og skaber fantastiske billeder med nye portrættyper og bedre kontrol af lyset. Og nu fungerer Portræt-funk­tionen sammen med alt det, du kan lide at tage billeder af – også dine bedste venner med fire eller to ben.

Skift fra foto til video hurtigere, end du kan nå at sige nuttet baby.

Skyd video lynhurtigt med QuickTake.


Optag video i fototilstand bare ved at holde fingeren på udløseren. Og swipe til højre, hvis du vil blive ved med at optage. Hvis du optager udendørs, kan A13 Bionic-chippen bruge maskin­læring til auto­matisk at tracke et motiv i bevægelse.

Tag en selfie
i slowmotion.

Tag en slofie.

Alt ser sejere ud med 120 billeder pr. sekund, også selvom du bare siger appelsiiin, vinker eller lader håret flagre i vinden. Og nu kan du få endnu mere med i dine selfies takket været det nye 12 MP TrueDepth-kamera. Bare vend din iPhone vandret, så zoomer kameraet auto­matisk ud for at få mere med.

Kan tåle både et stænk og et skvæt.

Det stærkeste glas i en smart­phone.

Glasset på for- og bagsiden er forstærket gennem en dobbelt ionbytningsproces.

Vandafvisende ned til den dobbelte dybde.

iPhone 11 er vandafvisende ned til 2 meters dybde i op til 30 minutter – dobbelt så dybt som iPhone XR.1

Sammenlign med iPhone 11 Pro

iPhone 11 Pro er vandafvisende ned til 4 meters dybde i op til 30 minutter – dobbelt så dybt som iPhone 11.1

Roser er røde, violer er violette.

Liquid Retina LCD.

Den naturtro skærm, der går fra kant til kant, får alting til at se fantastisk ud.

True Tone.

Justerer hvid­balancen, så den matcher det varme eller kolde lys i rummet.

Tryk eller løft for at aktivere.

Din iPhone er klar på et øjeblik.

Haptisk tryk.

Menuer og genveje, der er tilpasset konteksten, gør det hurtigere at klare alt det vigtige.

Sammenlign med iPhone 11 Pro

iPhone 11 Pro har en Super Retina XDR-skærm, der er Apples bedste iPhone-skærm. Den er tydeligere i sollys, og det høje kontrast­forhold gør den ideel til HDR-film og HDR-billeder.

Det hele i én enkelt opladning.

Batteri til hele dagen.

Hardware og software arbejder sammen for at få mest muligt ud af batteriet. Og takket være muligheden for hurtig opladning får du fuld power på kortere tid.

Sammenlign med iPhone 11 Pro

iPhone 11 Pro Max har den længste batteritid i en iPhone nogen­sinde med op til fem timer mere end iPhone XS Max. Og med iPhone 11 Pro får du op til fire timer mere end med iPhone XS.2

En chip, der er 100 % Pro.

Både iPhone 11 og iPhone 11 Pro har den hurtigste chip nogen­sinde i en smart­phone.

A13 Bionic-chippen er så effektiv, at alt, hvad du gør, sker hurtigt og flydende. Og den arbejder på den mest energieffektive måde, så dit batteri holder længere. Faktisk er A13 Bionic-chippen så avanceret, at den er flere år foran resten af flokken.

Der skal tonsvis af processorpower til for at skyde 4K-video med 60 billeder i sekundet.

A13 Bionic-chippen er skabt til at levere uovertruffen hastighed og avanceret maskin­læring. Det er den, der får iPhone 11 til at kunne klare processor­krævende op­gaver. Når du f.eks. optager 4K-video med 60 billeder pr. sek. med større dynamisk område, bliver video­koderen bombarderet med informationer. Det ville være en udfordring for de fleste chips at behandle. Men A13 æder sig lige igennem.

Tænk på video som en serie af billeder. Takket være de utroligt hurtige kamerasensorer kan iPhone 11 skabe 120 billeder pr. sek. og skifte mellem billeder med almindelig eksponering og kort eksponering.

Billedsignalprocessoren og video­koderne analyserer hvert enkelt billede med det samme for at indfange så mange detaljer som muligt. Derudover bruger Neural Engine maskin­læring i realtid til at optimere de forskel­lige dele i optagelsen. Den kan f.eks. belyse personen i for­grunden, mens den dæmper støj og fremhæver farven på himlen. Det sker øjeblikkeligt og helt auto­matisk.

Det er ikke nemt at producere video i højeste kvalitet på en smart­phone. Men det opdager du aldrig med den superstærke A13 Bionic-chip.

“Se mor, uden hænder.” Face ID er nemmere og mere sikkert end Touch ID.

Den mest sikre ansigtsautentificering i en smart­phone.

Med Face ID kan du låse din iPhone op med det samme, og det er endda mere sikkert end Touch ID. Med blot et enkelt blik kan du logge ind i apps, få adgang til konti og betale med Apple Pay. Og det er hurtigt og nemt at indstille.

iPhone 11-anony­mitet.

Alle funktioner i iPhone er de­signet til at beskytte dine person­lige oplys­ninger.

Face ID gemmer eller deler ikke dit billede. Når du sender en iMessage-besked eller laver et FaceTime-opkald, krypteres dine data. Og Kort fortæller, hvor du skal hen, uden at dele, hvor du har været.

Du er bare et nummer i rækken, når det gælder Face ID. Heldigvis.

Alle Apple-produkter er udviklet til at beskytte din anony­mitet. Derfor gemmer eller deler Face ID ikke dit billede. I stedet sørger avan­cerede tekno­logier for præcist at kortlægge dit ansigts geometri og bekræfte din identitet.

Det fungerer sådan her. Første gang du indstiller Face ID, projicerer TrueDepth-kamerasystemet 30.000 usynlige punkter over på dit ansigt og læser mønsteret med et infrarødt kamera. Derefter skaber A13 Bionic-chippen en unik digital model af dit ansigt og konverterer vinkler og kurver om til en matematisk afbildning. Det er din adgangsnøgle, og den er krypteret og beskyttet i Secure Enclave på din enhed. Den bliver på din iPhone og sikkerheds­kopieres ikke til iCloud eller Apples servere.

Når du så låser din telefon op (eller logger ind i en app eller bruger Apple Pay), udfører Face ID samme proces med at projicere punkterne og sammenligne dem med dine gemte data. Hvis der er et match, bekræftes din identitet. Face ID tilpasser sig endda efter ændringer i dit udseende. Og funk­tionen har din fulde opmærksomhed. Den låser kun din iPhone op, når du kigger direkte på den.

Alt dette gør Face ID til den sikreste form for ansigtautentificering nogen­sinde i en smart­phone. Og Face ID er nu blevet endnu hurtigere og nemmere at bruge, da det virker fra flere vinkler og større afstande end før.

Del. Find. Spil. Mere præcist end nogen­sinde.

Ultra Wideband-tekno­logi kommer til iPhone.

Den nye Apple-designede U1-chip bruger Ultra Wideband-tekno­logi, der giver en rumlig bevidsthed, som iPhone 11 kan bruge til præcist at lokalisere andre U1-udstyrede Apple-enheder. Ligesom hvis du havde GPS hjemme i stuen. Så hvis du vil dele en fil med nogen via AirDrop, skal du bare pege din iPhone mod vedkommendes iPhone, så står personen øverst på listen.3

Nem at holde af. Også når du må sige farvel til den.

iPhone holder sin værdi længere.

Enhver iPhone er fremstillet af de bedste materialer og skabt til at holde. Men når du er nødt til at skille dig af med den – ja, vi ved, det er svært – kan du ombytte den, og få tilskud til en ny iPhone. Din gamle telefon vil få en ny ejer eller blive genanvendt.

Mere af alt det gode.

Rumlig lyd

Simulerer surroundsound, så du får en mere altomsluttende oplev­else.

Dolby Atmos

Lyden bevæger sig rundt om dig i 3D, så du føler, at du står lige midt i handlingen.

Trådløs opladning

Læg din iPhone på en Qi-certificeret oplader, og oplad trådløst. 4

Hurtig opladning.

Oplad batteriet op til 50 % på kun 30 minutter med en oplader på 18 W (sælges separat).5

Køb nu

Hurtigere Wi‑Fi

Med Wi‑Fi 6 (802.11ax) kan du downloade
op til 38 % hurtigere.

Gigabit-class LTE

Op til 30 LTE-bånd sikrer optimal roaming
i hele verden.6

Deling af lyd

Par to sæt AirPods eller Beats-hoved­telefoner med en iPhone.7

Dobbelt-sim med eSIM

Brug et nummer til arbejde og et andet til person­lige opkald.8

Brug AR til at se iPhone 11.

Åbn denne side i Safari på din iPhone eller iPad.

iPhone 11 eller iPhone 11 Pro?

Sammenlign iPhone 11‑modeller

Se tilbehør til iPhone.

Shop