Nødopkald SOS og anonymitet

Nødopkald SOS deler din lokalitet, når din enhed ringer til alarmcentralen. Dine nødkontakter bliver desuden underrettet og får tilsendt din lokalitet. Lokaliteten bliver delt, uanset om du har slået Lokalitetstjenester til eller ej.
 

Nødopkald SOS er designet til at beskytte dine oplysninger og give dig mulighed for at vælge, hvad du deler.

Privacy Icon

  • Når du bruger Nødopkald SOS til at ringe til alarmcentralen, kan opkaldet inkludere din lokalitet, hvad enten du har slået Lokalitetstjenester til eller ej, så alarmcentraloperatøren har mulighed for at hjælpe dig.
  • Når opkaldet afsluttes, kan du vælge at sende en besked til dine nødkontakter med din lokalitet og en notifikation om, at du har ringet til alarmcentralen.

Med Nødopkald SOS kan du hurtigt og nemt ringe efter hjælp og advare dine nødkontakter. Når du foretager et opkald med Nødopkald SOS, ringer din enhed automatisk til det lokale alarmtelefonnummer. I nogle lande og områder skal du muligvis vælge den tjeneste, som du vil registrere som din lokale alarmcentral. For at give alarmcentraloperatøren mulighed for at hjælpe dig, kan opkaldet inkludere din lokalitet, hvad enten du har slået Lokalitetstjenester til eller ej. Når opkaldet afsluttes, kan du vælge at underrette dine nødkontakter om, at du har ringet til alarmcentralen. Denne besked indeholder også din aktuelle lokalitet. Du kan administrere nødkontakter i Nødinfo i appen Sundhed på din iPhone.

Din enhed vil i en begrænset periode sende opdateringer til dine nødkontakter, når din lokalitet ændres. Du modtager en notifikation, når det sker. Når du bruger Nødopkald SOS på dit Apple Watch, kan du standse disse opdateringer ved at trykke på Stop deling i notifikationen på dit Apple Watch. Når du bruger Nødopkald SOS på din iPhone, kan du standse disse opdateringer ved at trykke på statuslinjen på din iPhone og vælge Stop deling af lokalitet for nødopkald.

Hvis Lokalitetstjenester er slået fra, vil de blive slået til midlertidigt, så dine nødkontakter kan blive underrettet om din lokalitet. Når din lokalitet deles, får du en påmindelse om at holde op med at dele hver fjerde time i 24 timer. Hvis du ikke ønsker at sende din lokalitet til dine nødkontakter, skal du på din iPhone gå til Indstillinger > Anonymitet & sikkerhed > Lokalitetstjenester > Systemtjenester og trykke for at slå Nødopkald og SOS fra.

Udgivelsesdato: 12. september 2022