PROMISE SANLink2 Thunderbolt 2 til 8 Gbps Fibre Channel-mellemstik

  • 6.590,00 kr.
  • Oversigt

    SANLink2 8GFC Thunderbolt 2-mellemstikket har to Fibre Channel-porte på 8 Gbps, der automatisk tilpasser sig til Fibre Channel-enheder på 8 Gb, 4 Gb, 2 Gb og 1 Gb og er kompatibel med Apple 8 Gbps SFP-SFP-kabler samt optiske SFP’er med optiske kabler. SANLink2-mellemstikket kører med båndbredde i fuld dupleks over en enkelt Thunderbolt 2-forbindelse og producerer fuld Fibre Channel-hastighed. Ved hjælp af to Thunderbolt 2 I/O-porte kan SANLink2 serieforbinde op til seks Thunderbolt- eller Thunderbolt 2-enheder, inklusive produkter som PROMISE Pegasus2 Thunderbolt 2 RAID-lagringssystemer, Apple Thunderbolt-skærme og Mini DisplayPort-enheder.

    SANLink2 gør det muligt for ethvert system med Thunderbolt I/O-teknologi – som den nye Mac Pro, MacBook Pro, MacBook Air, iMac eller Mac mini – at oprette forbindelse til et Fibre Channel SAN. SANLink2 er en fuldt kvalificeret løsning til OS X og Xsan. Nu kan alle disse systemer sluttes til eller fungere som en Xsan-metadatastyreenhed uden systemrelaterede begrænsninger. SANLink2 er den perfekte kvalificerede partner til brug med PROMISE VTrak x10 og x30-seriens Fibre Channel RAID-undersystemer samt andre Fibre Channel-kompatible lagringsenheder af industristandard.

    Om Thunderbolt 2

    Thunderbolt er en revolutionerende I/O-teknologi, der understøtter skærme med høj opløsning og dataenheder med høj ydeevne via en enkelt port og et kabel, der både overfører DisplayPort-data og PCI Express-data. Og den er standard på alle Mac-computere.

    PCI Express er den teknologi, der forbinder alle de højtydende komponenter i en Mac. Og fordi den er indbygget i Thunderbolt, kan du også få PCI Express-hastighed med ydre enheder.

    Med Thunderbolt 2, der nu er indbygget i den nye Mac Pro og MacBook Pro med Retina-skærm, kan du tilslutte op til tre 4K-skærme samtidig. Thunderbolt 2 giver dig op til 20 Gbps i begge retninger, så du kan få ekstremt hurtig dataoverførsel mellem ydre enheder. Du får også rigelig båndbredde til at serieforbinde flere hurtige enheder uden brug af en hub eller switch.

    Thunderbolt giver også dobbelt så meget strøm som USB 3.0 og leverer 10 W effekt til ydre enheder – noget, der virkelig forbedrer ydeevnen på farten.

    Udvalgte egenskaber

    To 8 Gbps Fibre Channel-porte

    To Thunderbolt 2-porte

    Bagudkompatibel med originale Thunderbolt-kompatible systemer og enheder

    Tilpasser sig automatisk til Fibre Channel-enheder på 8 Gb, 4 Gb, 2 Gb og 1 Gb

    Kvalificeret med OS X v10.8.5 og 10.9 (Mavericks)

    Kvalificeret med Xsan og StorNext

    Meget støjsvag

    Æskens indhold

    PROMISE SANLink2 Thunderbolt 2 til 8 Gbps Fibre Channel-mellemstik

    Thunderbolt-kabel (1 m)

    Startvejledning

    Strømforsyning

    Tekniske specifikationer

    Tilslutninger: Fibre Channel, Thunderbolt, Thunderbolt 2

    Systemkrav

    Styresystem: Mac OS X v10.8.5, v10.9 eller nyere version

    Tastatur m.m.: SFP FC-modul, ét pr. port

    Andre krav: Mac med Thunderbolt-port

    Krav til software: Xsan 2.0 eller nyere version

    Fabrikant-oplysninger

    Produktnummer

    Fabrikantens produktnummer: F29SANL22000005

    UPC- eller EAN-nr.: 704118096060

    Garanti

    Bemærk: Apples begrænsede dækning på 1 år gælder ikke for produkter fra andre producenter end Apple, selvom de er pakket eller sælges sammen med Apple-produkter. Produkter fra andre producenter end Apple kan være omfattet af producentens garanti – se kassen/æsken med produktet og den medfølgende dokumentation. Fordelene ved producentens garanti rækker ud over rettigheder iht. forbrugerbeskyttelseslove. Se flere oplysninger her.