Skoog er et taktilt musikinstrument med en helt enestående grad af tilgængelighed. Du kan trykke på det, dreje det rundt eller klemme det – med dette nye musiktilbehør til iPad har alle mulighed for at spille musik. Uanset hvilke færdigheder, evner eller musikalske talenter du måtte have, er Skoog nemt at bruge, og det fastholder børns opmærksomhed, samtidig med at de får den nødvendige selvtillid til at udtrykke sig gennem musik.
En af de største forhindringer for personer med et handicap ift. at lave musik er den fingerfærdighed, det kræver at spille på et af de mere traditionelle musikinstrumenter. Skoog fjerner denne forhindring. Nu kan enhver, der ellers ikke er i stand til at spille på traditionelle instrumenter, være med i et band og tage del i en lang række musikrelaterede aktiviteter. Du kan “jamme” med på dine yndlingssange med det samme. Ved hjælp af den gratis Skoog-app kan Skoog forbindes trådløst med iPad eller med din Mac via USB. Det er nemt at forbinde instrumentet med GarageBand, dit iTunes-bibliotek eller din musikstreamingtjeneste og spille med på sangene. Du skal bare vælge et nummer og gå i gang med at spille.
Der er så mange ting, du kan gøre, udforske og lege med på Skoog og de apps, det understøtter. Lav din egen musik med sampling-appen Skratch, eller lær at kode og styre robotter vha. Skoog i Apple Swift Playgrounds. Brugere med tale- eller sprogvanskeligheder kan tilmed anvende Skoog som knapbetjening og kommunikationsværktøj vha. Skoog Access.
Takket være Skoogs universelle design kan børn, forældre, lærere og familier lave musik på en sjov, tilgængelig og udtryksfuld måde – også selvom de har et handicap – og det er nemt at komme i gang med det samme. Skoog reagerer ikke kun på, hvor hårdt du trykker på det, men også på hvor og hvordan du rører ved det, og det forvandler dine handlinger til meningsfulde og udtryksfulde lyde. Instrumentets justerbare følsomhed betyder, at du kan spille helt intuitivt på Skoog med alle dele af kroppen: hænder, albuer, knæ eller hoved. Skoogs sansevenlige, taktile egenskaber bidrager i høj grad til at udvikle nye færdigheder og fremme fysisk interaktion ved hjælp af teknologi.