Oplad din iPhone og dit Apple Watch på samme tid med ButterFly, der er verdens mindste 2-i-1 USB-C MagSafe-oplader. Den ultrakompakte rejseoplader med dobbelt opladning fylder ikke mere end et AirPods Pro-etui. Det robuste etui i aluminium foldes ud til en MagSafe-oplader til din iPhone samt en magnetisk hurtigoplader til dit Apple Watch. ButterFly kan også bruges som en holder til skærmen, når du bruger StandBy på iPhone eller Vækkeursfunktion på Apple Watch. Til ButterFly medfølger der også en strømforsyning på 30 W med fire internationale stikadaptere, så du kan lade op rundt omkring i verden.
Kompakt design, der er skabt til et liv på farten
ButterFly, der kan foldes og tages med på farten, fylder næsten ingenting i rygsækken, tasken, mappen eller håndbagagen – så du kan nemt tage denne lille iPhone- og Apple Watch-oplader med overalt. Når ButterFly er foldet ud, sørger den veganske læderrem for, at de magnetiske opladere sidder fast til hinanden. Ét medfølgende kabel er alt, hvad du skal bruge for at oplade din iPhone og dit Apple Watch.
Kan oplade og vise din iPhone frem i StandBy
ButterFly kan hurtigt oplade enhver iPhone med MagSafe i stort set hele verden. Når du arbejder fra hotelværelset, kan du folde ButterFly på midten, så den lille aluminiumsplade fungerer som en håndfri holder, der giver dig mulighed for at deltage i videomøder, streame serier eller ringe til familien via FaceTime.
Kan oplade Apple Watch i liggende position eller stående med Vækkeursfunktion
Den magnetiske Apple Watch-opladerplade på ButterFly har vippefunktion, så du kan lægge dit Apple Watch fladt ned eller stille det op, når du bruger Vækkeursfunktion. Når du kun oplader dit Apple Watch, kan du folde ButterFly, så den bliver til en smuk lille holder.
Kan også oplade AirPods
Ja, ButterFly kan oplade dine trådløse AirPods. Læg dit AirPods Pro-opladningsetui oven på ButterFly-opladeren for at oplade dine yndlingsøretelefoner.