Nike Sport Loop-remmen i Pride Edition er blød, åndbar og superlet. Den er vævet med en nylontråd inspireret af Nikes BeTrue-kollektion – et initiativ, der skal fremme ligestilling inden for sportens verden. Remmen har en burrebåndslukning, der er nem og hurtig at justere. Den svedtransporterende inderside føles behagelig mod huden, og med burrebåndslukningen på ydersiden sidder uret godt, uanset hvordan du bevæger dig.
Apple er stolt over at yde økonomisk støtte til LGBTQ+-organisationer, der arbejder for at skabe positive forandringer:
Encircle
Encircle tilbyder livsbekræftende behandling, forløb og tjenester til personer med LGBTQ+-baggrund og deres familier. De har huse forskellige steder i staten Utah, der fungerer som sikre steder, hvor unge fra LGBTQ+-miljøet kan få nye venner, kontakt til andre i samme situation og adgang til hjælp og støtte.
Equality Federation Institute
Equality Federation hjælper fortalervirksomhed (“advocacy”) på vej ved at opbygge et netværk af statsbaserede LGBTQ+-interesseorganisationer i USA, som arbejder med centrale spørgsmål såsom større retfærdighed på arbejdspladsen og anerkendelse af alle slags familier til afvisning af lovforslag mod transkønnede og afskaffelse af hiv-straffelovgivning.
Equality North Carolina
Equality NC er den ældste af alle organisationer i USA, som arbejder for LGBTQ+-ligestilling i en hel stat, og den største fortalergruppe for LGBTQ+-rettigheder i North Carolina. De tilbyder kurser og uddannelse for enkeltpersoner, institutioner, virksomheder og myndigheder, og de sørger også for at give farvede borgere en stemme og fremhæve historier om trans- og queer-personer i North Carolina.
Equality Texas
Equality Texas er den største fortalerorganisation i denne stat, der arbejder for at afskaffe diskrimination rettet mod LGBTQ+-miljøet. Deres mål er at sikre fuld ligestilling for LGBTQ+-personer i Texas gennem politiske tiltag, oplysning og uddannelse, organisering af lokale grupper og samarbejde.
Gender Spectrum
Gender Spectrum gør en indsats for at skabe kønssensitive og inkluderende miljøer for alle børn og unge, og organisationen stiller ressourcer til rådighed, som hjælper familier med at udvide deres forståelse af kønsbegreberne.
GLSEN
GLSEN er en uddannelsesorganisation, som arbejder på at afskaffe diskrimination, chikane og mobning på baggrund af seksuel orientering, kønsidentitet eller kønsudtryk. De laver forskning for at skabe evidensbaserede løsninger, som K-12-undervisere kan anvende i forskellige i skolemiljøer.
Human Rights Campaign
The Human Rights Campaign (HRC), som er den største borgerrettighedsorganisation i USA, arbejder for at opnå ligestilling for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og queer-personer. HRC forestiller sig en verden, hvor LGBTQ+-personer tæller som fuldt gyldige medlemmer af samfundet – i hjemmet, på arbejdspladsen og i alle andre sammenhænge.
PFLAG
PFLAG er den første og største organisation i USA for LGBTQ+-personer og deres forældre, familier og venner. PFLAG støtter, uddanner og udøver fortalervirksomhed for at støtte en verden, hvor mangfoldighed hyldes, og alle mennesker føler sig respekterede, værdsatte og bekræftede.
The National Center for Transgender Equality
The National Center for Transgender Equality (NCTE) arbejder for at skabe politiske og samfundsmæssige ændringer, der skal føre til øget forståelse for og accept af transkønnede. NCTE arbejder for at skifte respektløshed, diskriminering og vold ud med medfølelse, lige muligheder og retfærdighed.
SMYAL
SMYAL støtter og styrker unge LGBTQ-personer ved at sikre, at de får mulighed for at bo, arbejde og lære i trygge og behagelige omgivelser. Det gør de ved at tilbyde bekræftende programmer, boligstøtte, psykologhjælp og kurser i lederskab.
The Trevor Project
The Trevor Project er verdens største organisation, som fokuserer på forebyggelse af selvmord og kriseintervention for unge i LGBTQ+-miljøet.
ILGA World
ILGA World er et verdensomspændende forbund, som bestræber sig på at fremme menneskerettigheder for alle uanset seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika. De har mere end 1700 medlemsorganisationer fra over 160 lande, som arbejder med at fremme LGBTI-personers menneskerettigheder.