Batteriopdatering til MacBook og MacBook Pro 1.2


Apple har for nylig opdaget, at der kan være problemer med batteriernes ydeevne i MacBook og MacBook Pro-notebooks. Apple tilbyder en softwareopdatering, som forbedrer disse problemer.

Batteriopdateringen er tilgængelig øjeblikkeligt via Softwareopdatering, eller den kan downloades her.

Bemærk: Årsagerne til problemet med ydeevnen berører ikke sikkerheden. Du kan fortsat bruge dit nuværende batteri.

Batteriopdateringen bør køres på alle MacBook- og MacBook Pro-computere samt på ekstra batterier, der er købt i perioden fra februar 2006 til april 2007.

Hvis dit batteri, efter du har installeret batteriopdateringen, udviser nogen af symptomerne nedenfor, bedes du kontakte en Apple-autoriseret serviceudbyder (AASP) eller ringe til det lokale Apple support kontaktcenter. I områder, hvor der findes en Apple Store, kan du også foretage en reservation for at bringe computeren med dens batteri til en lokal Apple-forhandler. Hvis Apple eller en Apple-autoriseret serviceudbyder (AASP) fastslår, at dit batteri gør dig berettiget til at få et nyt, vil du modtage et nyt batteri uden beregning, selvom din MacBook eller MacBook Pro ikke længere er under garanti.

For MacBook og MacBook Pro-systemer med Intel Core Duo-processorer udvider dette program reparationsgarantien på batteriet i op til to år fra købsdatoen på computeren.


Identificering af påvirket batteri

Påvirkede batterier vil have et eller flere af følgende symptomer:

Bemærk: Hvis dit MacBook- eller MacBook Pro-batteri ikke udviser nogen af symptomerne ovenfor, er det ikke nødvendigt at udskifte batteriet.


Næste trin

For at kunne deltage i denne verdensomspændende service, skal dit MacBook- eller MacBook Pro-batteri udvise ovenstående symptomer. Hvis det gør det, bedes du kontakte en Apple-autoriseret serviceudbyder (AASP) eller ringe til det lokale Apple support kontaktcenter. Du kan finde supportnummeret ved at se Apples internationale kontaktliste. I områder, hvor der findes en Apple Store, kan du også foretage en reservation for at bringe computeren og batteriet til en lokal Apple-forhandler. En medarbejder fra Apple Teknisk support eller en Apple-autoriseret serviceudbyder (AASP) vil afgøre, om batteriet gør dig berettiget til at få et nyt uden beregning. Kunderne er selv ansvarlige for transportudgifterne til kvalificerede AASP'er/detailbutikker.

Hvis det nye batteri sendes til dig via luftpost, er det vigtigt, at du returnerer det gamle batteri til Apple for at sikre korrekt genbrug.

Denne service udvider reparationsgarantien på batteriet i op til to år fra købsdatoen på computeren for Intel Core Duo-baserede MacBook- og MacBook Pro-computere. Apple vil fortsætte med at evaluere batteriopdateringsservicen og vil tilbyde yderligere reparationsudvidelser efter behov. Apple forbeholder sig også retten til at ændre servicen, hvis andre muligheder, der kan løse problemet med batteriernes ydeevne, bliver tilgængelige.

Oplysninger pr. 2007-10-03