Automatisk trådløs sikkerhedskopiering. Et klik. Og du er klar.

Med AirPort Time Capsule får du både en superhurtig Wi‑Fi-base og brugervenlig trådløs backup. Sikkerhedskopiering af dine data kunne ikke være nemmere. Når du har indstillet den en gang, klarer AirPort Time Capsule resten. Den arbejder sammen med Time Machine i OS X og tager backup af din Mac automatisk og trådløst, så du aldrig mere behøver at være bange for at miste noget vigtigt. Hvert eneste billede. Hver eneste fil. Hver eneste sang. Selv dine programmer og OS X-indstillinger gemmes. AirPort Time Capsule opbevarer det hele – op til 2 TB eller 3 TB data.1

Vi har bygget en hurtigere tidsmaskine.

AirPort Time Capsule er designet til at samarbejde med Time Machine i OS X Leopard og nyere versioner om at beskytte dine data. De arbejder intelligent sammen, så efter den første backup er det kun de filer, du har ændret, der sikkerhedskopieres – automatisk, trådløst og i baggrunden. Da Time Machine løbende opdaterer alt på din Mac – og gemmer flere versioner – kan du nemt få adgang til og gendanne tidligere versioner af en enkelt fil, en mappe eller endda hele din Mac. Og med et nyt design og ultrahurtig 802.11ac Wi-Fi-teknologi er det op til 50 % hurtigere end før at tage backup med AirPort Time Capsule.2

En backup-plan til din Mac.
Alle dine Macs, faktisk.

Har du flere Mac-computere i hjemmet eller på kontoret? AirPort Time Capsule kan tage backup og opbevare filer fra alle Mac-computere på dit trådløse netværk. Du behøver ikke længere slutte en ekstern disk til hver Mac, når du vil tage backup. AirPort Time Capsule sparer dig for det arbejde. Der tages hele tiden backup – automatisk og trådløst.

Mere end rigelig med plads til det hele.

AirPort Time Capsule er det eneste, du behøver til backup af alle dine data. Den enorme 2 TB eller 3 TB harddisk giver dig al den kapacitet og sikkerhed, du har brug for. Så uanset om du tager backup af 250 sange eller 250.000 sange, kommer du ikke til at mangle plads.

Op til 3 x hurtigere Wi‑Fi-base. Velkommen til den næste generation af trådløs teknologi.

  • 54 Mbps
    802.11g
  • 450 Mbps
    802.11n
  • 1300 Mbps
    802.11ac

Wi-Fi-datahastighed3

802.11ac. Det nye ord for hurtig.

AirPort Time Capsule er mere end bare en trådløs harddisk; den er også en komplet Wi‑Fi-base med den nyeste 802.11ac Wi-Fi-teknologi med tre datastrømme. Nu kan du få datahastigheder på op til 1,3 Gbps3 – tre gange så hurtigt som med den forrige 802.11n-standard. Det betyder op til tre gange hurtigere Wi‑Fi.4 Du får også dobbelt så stor båndbredde med 80 MHz brede kanaler, der giver mere plads til flere data, der flyder hurtigere end nogensinde. Og hvis du har 802.11a-/b-/g-/n-enheder, optimerer AirPort Time Capsule også den forbindelse. Hvad du stiller op med al den ekstra hastighed, bestemmer du selv.

Understøttelse af simultaneous Dual-Band.

AirPort Time Capsule har simultaneous dual-band 802.11ac Wi‑Fi. Det betyder, at den bruger 2,4 GHz og 5 GHz frekvensbåndene samtidig. Så uanset hvilket frekvensbånd dine trådløse enheder bruger, vælger de automatisk det bedste tilgængelige frekvensbånd og opnår dermed den størst mulige ydeevne.

Beamforming sætter fokus på din enhed.

Med 802.11ac-teknologien introduceres den intelligente og effektive beamforming-antenne. De fleste baseantenner udsender et ensartet og konstant Wi‑Fi-signal i alle retninger. Men beamforming-antennen er smartere – den ved, hvor en 802.11ac-enhed findes på netværket. Derefter retter AirPort Time Capsule sit signal mod enheden. Så Wi‑Fi-signalet er stærkere, renere og hurtigere.

1,3 Gbps 450 Mbps 100 Mbps

Designet til høj hastighed. Yder mere. Fylder mindre.

Gennemtænkt fra top til bund.

I forbindelse med udviklingen af det helt nye design på AirPort Time Capsule lagde vi især vægt på ydeevne. Vi gjorde den højere og anbragte antennerne foroven, så signalet udsendes fra en højere platform. Vi øgede også antallet af antenner. Nu er der seks – tre til 2,4 GHz båndet og tre til 5 GHz båndet. Sammen med den trådløse 802.11ac-teknologi gør de det muligt at etablere hurtigere og længere forbindelser, der er stærkere end nogensinde før. Niveauet for Wi‑Fi-baser er blevet hævet. På alle måder.

Slankere design. Så du kan fylde mere.

Det nye lodrette design forbedrer ikke bare Wi‑Fi-ydeevnen, men sparer også værdifuld plads på skrivebordet. Med et pladsforbrug på under 10 x 10 cm kræver AirPort Time Capsule 75 % mindre plads end sin forgænger. Og for at holde orden på det hele er selv strømforsyningen indbygget. Det betyder, at AirPort Time Capsule ikke fylder mere, end den skal.

75 % mindre pladsforbrug | 16,8 cm fra top til bund

Nem opsætning. Ud af æsken og online på et øjeblik.

Med AirPort Time Capsule er det hurtigere – og nemmere – at få dit Wi-Fi-netværk til at fungere end at lave en kop kaffe. Der er nemlig indbygget en indstillingsassistent i iOS og AirPort-værktøj til OS X. Så snart du sætter strøm til AirPort Time Capsule og slutter den til et DSL- eller kabelmodem, kan du følge de enkle instruktioner på din Mac eller iOS-enhed. Der er ingen komplicerede trin, du skal igennem, og ingen mærkelige ord, du skal lære. Indstillingsassistenten gør alt arbejdet, så du slipper for det.

Administrer Wi-Fi-netværket fra din
iOS-enhed eller Mac.

Når netværket er indstillet, kan du med AirPort-værktøj til iOS og OS X administrere og overvåge det fra din iPad, iPhone, iPod touch eller Mac. Din AirPort Time Capsule vises – sammen med andre tilsluttede AirPort-baser – grafisk på skærmen, så du kan se indstillingerne med et enkelt øjekast, foretage ændringer, opdatere m.m.

Airport-værktøjHent Airport-værktøj til iOS gratis fra App Store

Deling af printer og harddisk. Dit trådløse kontroltårn.

Del en anden harddisk. Sikkert.

Ud over kapaciteten på 2 TB eller 3 TB i AirPort Time Capsule kan du bruge en ekstern USB-harddisk som endnu en sikker disk, der kan deles på Wi-Fi-netværket og benyttes sikkert via internettet. Alle dokumenterne, videoerne, billederne og andre filer bliver straks tilgængelige for alle på netværket – både Mac- og PC‑brugere.

Print uden kabler.

USB 2-porten i AirPort Time Capsule er også velegnet til deling af en printer på det trådløse netværk. Du skal bare tilslutte den, hvorefter alle på netværket har adgang til en central printer. Trådløst, selvfølgelig.5

Kompatibilitet og sikkerhed. En mere sikker online-oplevelse for alle.

  • Kom sikkert på internettet.

    AirPort Time Capsule inkluderer en indbygget firewall, som blokerer forbindelsen mellem netværket og internettet, så dine data er beskyttet mod ondsindede angreb. Når du indstiller AirPort Time Capsule, bliver firewallen automatisk slået til, så du behøver ikke at gøre noget. Undtagen at nyde internettet med ro i sindet.

  • Byd Wi-Fi-gæster velkommen.

    Med funktionen til gæstenetværk kan du indstille et separat Wi-Fi-netværk til gæster. Brug en anden adgangskode, eller undlad at bruge en adgangskode. Et gæstenetværk giver kun adgang til internettet, så dit primære netværk – inklusive evt. eksterne harddiske, printere og andre LAN-enheder – er beskyttet.

  • Opret Wi-Fi-forbindelse fra alle enheder.

    Mac. PC. iPhone. iPad. Apple TV. Ja, alle de Wi‑Fi-enheder, du måtte have, virker med AirPort Time Capsule. Det skyldes, at den er kompatibel med enheder, der bruger 802.11a-, 802.11b-, 802.11g-, 802.11n- og 802.11ac-specifikationerne.

  • Brug kabler, hvis du vil.

    AirPort Time Capsule har tre Gigabit Ethernet LAN-porte, der sikrer en hurtig forbindelse til en computer, netværksdisk, digital videooptager eller en anden enhed.

Mød hele AirPort-familien.

AirPort Express gør det nemt at indstille eller udvide et trådløst netværk overalt. Har du brug for højere hastighed? AirPort Extreme giver dig op til 3 x hurtigere Wi-Fi. Og hvis du vil have automatisk trådløs sikkerhedskopiering af op til 3 TB data, skal du vælge AirPort Time Capsule.
Sammenlign nu