Efter et stykke tid, alt afhængig af brug og indstillinger, vil du opdage, at batteriet kun kan levere strøm til enheden i et par timer, og at du skal oplade batteriet oftere. Genopladelige batterier kan kun oplades et vist antal gange og skal på et tidspunkt evt. udskiftes.
Du kan vælge at udskifte batteriet, mens der stadig er lidt strøm tilbage, eller vente med at udskifte batteriet, til det ikke længere kan levere strøm til enheden. Som med alle batterier er korrekt bortskaffelse vigtigt. Kontakt din lokale genbrugsplads for at få oplysninger om, hvor du kan aflevere batteriet. Hvis du smider et batteri direkte i din egen skraldespand, kan du skade miljøet.
iPod-ejere
Den etårige garanti dækker erstatning af et defekt batteri. Du kan udvide dækningen, så den gælder i to år, med AppleCare Protection Plan. Det andet år, hvor garantien gælder, erstatter Apple batteriet, hvis kapaciteten falder til under 50% af den originale kapacitet. Hvis garantien til iPod er udløbet, tilbyder Apple at udskifte batteriet. Apple bortskaffer batteriet på en miljøvenlig måde.
Ejere af en bærbar computer
Den etårige garanti dækker erstatning af et defekt batteri. Du kan udvide dækningen af et defekt batteri til tre år fra den dato, du købte den bærbare computer, med AppleCare Protection Plan. Men AppleCare Protection Plan til bærbare computere dækker ikke batterier med fejl eller batterier, som viser tegn på mindsket kapacitet, medmindre fejlen eller den mindskede kapacitet skyldes en produktionsfejl. Til MacBook Air ejere, tilbyder Apple at udskifte batteriet. Du kan købe erstatningsbatterier til ældre modeller af bærbare Apple-computere direkte fra Apple Store.

