iCloud opbevarer musik, fotos, dokumenter m.m. og overfører oplysningerne via push til alle dine enheder. Automatisk, helt uden besvær og problemer
– det virker bare. Se videoen om iCloud
Musikfunktionen iTunes i netskyen er ikke tilgængelig i alle lande.
Dit indhold. På alle dine enheder.
iCloud er meget mere end bare en harddisk i “netskyen”. Med denne funktion kan du nemt og helt uden besvær få adgang til næsten alt på de enheder, du bruger hver dag. iCloud opbevarer automatisk og sikkert dit indhold, så du altid har adgang til det fra din iPhone, iPad, iPod touch, Mac eller pc. Det giver dig adgang til din musik, dine programmer, dine nyeste fotografier m.m., uanset hvilken enhed du bruger. Og det holder email, kontakter og kalendere ajour på alle dine enheder. Kræver ingen synkronisering. Kræver ingen administration. Det kræver faktisk slet ikke noget. iCloud gør det hele for dig.
Følger med alle nye Apple-enheder.
Alle nye iPhone, iPad og iPod touch leveres med iOS 5. Og alle Mac'er leveres med Mac OS X Lion. Det betyder, at de nye Apple-enheder, du køber, alle er klar til iCloud – direkte fra æsken.
Enkelt at bruge.
Nemt at indstille.
iCloud er nemt at bruge, og det er også nemt at indstille. Du skal bare følge nogle få trin, før alle dine vigtige oplysninger er ajour på din iPhone, iPad, iPod touch, Mac og pc.
Lær at indstille iCloud
Du kan få meget gratis.
Når du tilmelder dig iCloud, får du automatisk 5 GB gratis lagringsplads. Og det er masser af plads, især i betragtning af hvordan iCloud opbevarer dit indhold. Musik, programmer og bøger, du har købt, og din fotostream tæller ikke med i din gratis lagringsplads. Eftersom email, dokumenter, kamerarullen, kontooplysninger, indstillinger og andre programdata ikke bruger så meget plads, kan du komme langt med 5 GB. Og hvis du har brug for mere plads, kan du nemt købe en opgradering af lagringspladsen direkte fra din enhed.
De programmer, du bruger hver dag, er klar til iCloud.
Når du opdaterer iPhone, iPad eller iPod touch til iOS 5, bliver dine yndlingsprogrammer fra Apple helt uden problemer integreret med iCloud. Så enkelt er det. Så dit indhold og alle dine oplysninger er tilgængelige og ajour, uanset hvilken enhed du bruger.
iTunes i netskyen
Hent musik, når og hvor du vil. Læs mere
Fotostream
Overfør automatisk nye fotografier til alle dine enheder.
Læs mere
Dokumenter i netskyen
Se og rediger det samme dokument, uanset hvilken enhed du bruger. Læs mere
Programmer, bøger og sikkerhedskopiering
Dit indhold. Opbevaret, sikkerhedskopieret og med dig overalt. Læs mere
Kalender, Mail og Kontakter
iCloud holder dine oplysninger ajour alle de steder, hvor du skal bruge dem. Læs mere
Find mine venner
og Find min iPhone
Del din lokalitet med venner. Og find din enhed, hvis den er blevet væk. Læs mere
