Put dem på din Facebook væg, i din bedste vens inbox eller postkasse. Eller lad dem være i en flot trykt fotobog på sofabordet. Du kan mere med dine billeder end du nogensinde havde troet. Og du kan gøre det hele her: iPhoto.
Organiser dine billeder efter hvem, hvad og hvornår.
iPhoto giver dig tre utroligt nemme måder at organisere og administrere de tusindvis (måske titusindvis) af fotografier på din Mac. De hedder Ansigter, Steder og Begivenheder, og det, de kan gøre for dit fotobibliotek, nærmer sig det magiske.
Ansigter.
Funktionen Ansigter hjælper dig med at sortere dit fotobibliotek ved hjælp af de personer, der er på billederne. Den registrerer automatisk og genkender endda ansigter på dine fotografier. iPhoto bruger registrering af ansigter til at identificere ansigter på personer på dine fotografier og ansigtsgenkendelse til finde ansigter, der er ens. På den måde er det nemt for dig at tilføje navne til dine fotografier. Og du får hjælp til at finde de personer, du leder efter. Når du klikker på oversigten Ansigter, vises en opslagstavle med et snapshot af de personer, du har føjet navne til. iPhoto foreslår et sæt mulige navne, som du kan bekræfte med et klik. Brug den nye funktion Personsøger til hurtigt at finde andre personer på dine billeder, som du endnu ikke har føjet navne til. Når du har føjet navne til ansigter og ansigter til navne, kan du synkronisere din iPad eller iPhone, og tage dem med dig.
Steder.
Nu skal du aldrig mere stirre på dine fotografier og tænke: Hvor var det nu det var? Med Steder i iPhoto kan du søge efter og sortere fotos efter lokalitet med data fra et kamera som har GPS-funktion eller kameraet i iPhone. Har du ikke et kamera med GPS-funktion eller en iPhone? Du kan alligevel udnytte Steder: Begynd bare at skrive, hvorefter iPhoto med det samme viser dig en liste over steder, du kan vælge mellem – inklusive interessepunkter som Eiffel-tårnet og Empire State Building. iPhoto bruger også omvendt geokodning til at konvertere et fotografis lokalitetskoordinater, f.eks. på breddegrader og længdegrader, til velkendte stednavne. Vil du føje steder til mange fotografier? Vælg en begivenhed, et album eller en gruppe fotografier, der er taget det samme sted, hvorefter iPhoto kan føje lokalitetsoplysninger til dem alle sammen på en gang.
Begivenheder.
iPhoto organiserer automatisk dine fotos efter begivenheder, så du ikke forveksler billedet af din bedste vens fødselsdag med det fra nytårsaften. Når du tilslutter dit kamera eller indsætter dit SD-kort, gruppérer iPhoto billederne efter den dag, hvor de blev taget. Til hjælp for både den ivrige amatør og den evige perfektionist. Hvis du vil, kan du lave flere begivenheder til en stor begivenhed. Bare træk en begivenhed til en anden for at kombinere dem. Og du kan markere hver begivenhed med et beskrivende navn, f.eks. “Marks teaterforestilling” eller “Rikkes eksamen”, så de er nemme at finde. Takket være iCloud kan iPhoto endda importere dine Fotostreambilleder og organisere dem som begivenheder.
Læs mere om Fotostream
Ansigter
Find og organiser fotos af personer i dit iPhoto-bibliotek ved hjælp af Ansigter.
Steder
Organiser og udforsk dine fotografier efter de steder, hvor de blev taget.
Gør dine ok billeder til super gode billeder.
iPhoto indeholder værktøjer til billedredigering og forbedring, der kan måle sig med dyr fotosoftware. Forskellen? iPhoto-værktøjer er nemmere at bruge. De fleste kan betjenes med nogle få klik.
Få det absolut bedste ud af hvert billede.
iPhoto indeholder alt, hvad du skal bruge til at forbedre dine fotos. Fjern røde øjne med et klik. Juster eksponering, lysstyrke og kontrast. Beskær for at indramme motivet. Hvis du ikke ved, hvor du skal begynde, kan du klikke på Forbedring og se, hvordan iPhoto automatisk forbedrer undereksponerede eller mørke billeder. Herfra kan du prøve nogle flere tricks.
Hvis du vil gøre farverne på dine billeder specielle – uden at det får betydning for hudfarvetonerne – skal du bruge mærket Mætning. Du kan forbedre skarpheden og gengivelsen af detaljer ved at eksperimentere med det nye definitionsmærke. Du kan fjerne prikker eller urenheder med det samme med penslen Retoucher. Med iPhoto behøver du ikke være professionel for at få dine fotos til at se professionelle ud.
Leg med effekterne.
Du kan have det lige så sjovt, mens du redigerer dine fotografier, som når du tager dem. Med iPhoto-effekter kan du konvertere farvefotografier til sort/hvid, give dem en klassisk sepiatone, tilføje en vignet m.m. Eksperimenter uden frygt. Med et klik på miniaturebilledet “Ingen” i midten fjernes effekterne, og det originale fotografi gendannes. Alle de ændringer, du foretager i iPhoto, kan fortrydes, så du behøver ikke at være bange for, at originalerne går tabt.
Effekter
Giv dine fotografier et ekstra pift: Brug effekterne.
Lav underholdende og overraskende slideshows.
iPhoto-lysbilledshow giver dine fotografier liv. Med animerede temaer, layout med flere fotografier og automatisk ansigtsgenkendelse er disse lysbilledshow ikke bare levende, de er også bevægende.
Nyd udvalgte minder.
iPhoto-lysbilledshow er så filmiske, at de fører dig tilbage til de øjeblikke, hvor billederne blev taget. Vælg mellem snesevis af animerede temaer, der hver især gør noget spektakulært. F.eks. bruger temaet Steder lokalitetsoplysningerne fra dine fotografier til at oprette et kort, hvor du hopper fra en lokalitet til den næste gennem kameraets objektiv. Temaer til iPhoto-lysbilledshow inkluderer professionelt designede layout, titler og overgange, der udgør en perfekt baggrund til dine fotografier. Ansigtsgenkendelse i iPhoto centrerer og indrammer automatisk billeder, hvorpå der optræder personer. Så der er altid fokus i dit lysbilledshow, hvor det bør være.
Klik på et tema for at se et lysbilledshow i fuld skærm, med en hvilken som helst sang fra dit iTunes-bibliotek som soundtrack. Spol hurtigt frem eller tilbage i lysbilledshowet ved hjælp af filmstrimmelen. Skift rækkefølge på lysbillederne, og vælg, hvor længe de enkelte fotos skal vises på skærmen, eller – med nogle temaer – vælg forskellige overgange. Når du er tilfreds med lysbilledshowet, kan du eksportere det som en QuickTime-film, der kan deles på internettet og afspilles på en Mac, pc, iPhone, iPad og iPod.
Slideshows
Lav et lysbilledshow, der er sin egen stjernespækkede premiere værdig.
Lav de smukkeste
bøger og kort.
Med iPhoto-bøger og -kort kan du lave gaver, der er så specielle, at du får svært ved at give dem bort.
Bøger, der fanger folk.
Uanset om det er en fotobog med din seneste ferie, en speciel gave i forbindelse med en stor begivenhed eller et minde om en sjov dag på stranden, er hver eneste iPhoto-bog en helt særlig bog. Den dynamiske temabrowser gør det nemt at lave en bog. Tema efter tema vises i en karrussel fyldt med de billeder, du vælger til din bog. På grund af smarte auto-omløb bliver bogen sat sammen med det samme. iPhoto anbringer automatisk billederne for dig. Dit bedste foto bliver forsidebilledet. Billeder med høje vurderinger anbringes på fremtrædende pladser. Billeder, taget på den samme dag, vises sammen. Funktionen til registrering af ansigter sikrer, at fotos af personer beskæres og indrammes korrekt Du kan bl.a. ændre baggrundsfarve, skrift og layout vha. enkle værktøjer Giv din bog et mere professionelt udseende ved at tilføje et opslag på to sider uden kanter. Og se hver eneste side i bogen fra start til slut med den nye oversigt Alle sider, så du hurtigere og nemmere kan foretage ændringer.
iPhoto-bøger fås i forskellige størrelser, inklusive et ekstra stort format på 33 x 25,4 cm. Vælg mellem blødt omslag, spiralindbinding eller stift omslag med fotografier og smudsomslag, der passer til. Læs mere om iPhoto-bøger
Kort som er mere værd end tusind ord.
Skønheden ved Letterpress-kort i bogtrykkvalitet kan ikke benægtes. Og selv i vores højteknologiske verden er der noget specielt ved at modtage et kort – uanset om det er i forbindelse med en familieforøgelse, et bryllup eller blot et takkekort. I iPhoto ’11 kan du nu fremstille Letterpress-kort i bogtrykkvalitet, der er specielt designet med dine fotografier og din tekst. iPhoto-kort i bogtrykkvalitet er fremstillet af kvalitetspapir og leveres med kuverter, der passer til. Læs mere om iPhoto-kort
Med iPhoto kan du også lave almindelige foldede kort eller flade kort, som der overhovedet ikke er noget standardagtigt ved. Du kan nemlig gøre dem personlige med dine egne billeder og ord. Og alle kort, du opretter, leveres til din dør, klar til at blive sendt til de heldige.
Læs mere om trykte iPhoto-produkter
Bøger med stift omslag
Ekstra stor: 33 x 25,4 cm
Stor: 28 x 21,5 cm
Bøger med blødt omslag
Stor: 28 x 21,5 cm
Medium: 20 x 15 cm
Lille: 8,9 x 6,7 cm
Bøger med spiralryg
Stor: 28 x 21,5 cm
Medium: 20 x 15 cm
Letterpress-kort i bogtrykkvalitet
Letterpress-kort i bogtrykkvalitet med kuverter, der passer til, 12,7 x 17,8 cm
Foldede kort
Kort med kuverter,
12,7 x 17,8 cm
Flade kort
Kort med kuverter,
10,2 x 15,2 cm
Aftryk
Fra praktiske aftryk i størrelsen 10,2 x 15,2 cm til enorme plakater i størrelsen 50,8 x 76,2-cm
Dynamisk temabrowser
Find hurtigt og nemt det perfekte tema til din bog og dine kort.

Organisér dine billeder efter hvem, hvad og hvornår.Find, sorter og genopdag billeder med Ansigter, Steder og Begivenheder.
Gør dine ok billeder til super gode billeder.Slip for røde øjne, beskær, retoucher og få farverne frem.
Del dine billeder.Publicer dine fotografier til Facebook og Flickr. Uden at forlade iPhoto.
Opret lysbilledshow, der overrasker og underholder.Gør dine fotografier til lysbilledshow, der er skabt til at imponere.
Opret smukke bøger og kort i bogtrykkvalitet.Hav det sjovt med at opbygge dine egne specielle fotobøger og kort.


