Apple CarPlay. iPhone har aldrig været bedre kørende.

CarPlay fås til udvalgte biler og er en mere intelligent og sikker måde at bruge din iPhone på i bilen. CarPlay viser alt det, du kan med din iPhone, når du kører, direkte på den indbyggede skærm i din bil. Du kan få rutevejledninger, foretage telefonopkald, sende og modtage beskeder og lytte til musik. Alt sammen på en måde, så du hele tiden kan holde fokus på vejen. Tilslut din iPhone, så er du klar til at køre.

Betjen med et ord. En berøring. Eller et klik.

CarPlay har Siri-stemmekontrol, som er specielt udviklet til bilkørsel. Det fungerer også med din bils betjeningsanordninger – kontakter, knapper eller berøringsskærm. Og de apps, du ønsker at bruge i bilen, er blevet gentænkt, så du kan bruge dem, mens dine øjne og hænder bliver, hvor de skal.

  • Stemme

    For at aktivere Siri-stemmekontrol skal du bare holde stemmekontrolknappen på rattet nede.

  • Berøring

    Hvis din bil har CarPlay og er udstyret med en berøringsskærm, kan du bruge skærmen til at styre CarPlay med.

  • Knapper og betjeningsanordninger

    CarPlay fungerer også sammen med bilens knapper og kontakter. Hvis en knap styrer din skærm, så styrer den også CarPlay.

Kort

Lad din iPhone vise vejen.

Kort-appens effektivitet og enkelhed overføres til dit instrumentbræt – komplet med trin for trin-vejvisning, trafikmeldinger og forventet rejsetid. CarPlay kan også forudsige, hvor du højst sandsynligt vil hen, ved hjælp af adresser fra dine mails, beskeder, kontakter og kalendere.

Telefon

Stemmekontrol er vejen frem.

Foretag opkald, besvar mistede opkald, og aflyt din telefonsvarer. Siri kan hjælpe dig med alt dette. Du skal bare spørge.

Beskeder

Nu skal du bare lytte og diktere i stedet for at læse og skrive.

Siri kan nemlig sende, læse og besvare dine beskeder for dig, så du ikke behøver at kaste et eneste blik på din iPhone, når du kører.

Musik

Al din musik. I den skønneste orden.

Få adgang til dine kunstnere, sange og spillelister via bilens indbyggede kontrolfunktioner. Eller fortæl Siri, hvad du vil høre. Desuden understøtter CarPlay andre lydapps, som du har downloadet til din iPhone til aflytning af podcasts, musik og radio.

Tag flere apps med på turen.

CarPlay understøtter andre apps på din iPhone. Her er et par af dem. Der er endnu flere understøttede apps på vej, så hold øje!

  • Podcasts

  • Stitcher

  • Overcast

  • Umano

Biler med CarPlay.

CarPlay vil kunne fås til modeller fra følgende faste bilpartnere.

Abarth, Alfa Romeo, Audi, BMW Group, Chevrolet, Chrysler, Citroën, Dodge, DS, Ferrari, Fiat, Ford, Honda, Hyundai, Jaguar, Jeep, Kia, Land Rover, Mazda, Mercedes-Benz, Mitsubishi Motors, Nissan, Opel, Peugeot, Ram, Renault, SEAT, Skoda, Subaru, Suzuki, Toyota, Volkswagen, Volvo

Og du kan nu få CarPlay til din bil med et eftermonteret system.

Alpine, Pioneer

Du kan anvende CarPlay med følgende iPhone-modeller.

iPhone 5, iPhone 5c, iPhone 5s, iPhone 6, iPhone 6 Plus