iOS 10 Verdens mest avancerede styresystem til mobile enheder.

iOS gør din iPhone og iPad til en helt særlig og personlig oplevelse med masser af power. Brugerfladen er smuk og intuitiv. Du får intelligente forslag, præcis når du skal bruge dem. Og avancerede teknologier beskytter din anonymitet og sikkerhed. Når du først har prøvet iOS, forstår du bedre, hvorfor så mange er vilde med iPhone og iPad.

Nem at bruge

Tryk. Swipe. Scroll.
Du har det allerede i fingrene.

Så snart du får din iOS-enhed i hånden, er du klar til at bruge den. Tryk på din yndlingsapp, og begynd at arbejde – eller spille – med det samme. Åbn kameraet ved at swipe fra højre side af låseskærmen. Hurtigt og nemt. Scroll gennem tusindvis af billeder på få sekunder. iOS er designet, så det hele ser smukt ud og fungerer perfekt.

Ydeevne

Det hele flyder så godt, at du næsten ikke lægger mærke til det. Og det er hele pointen.

Fordi iOS er designet specielt til iPhone og iPad, fungerer alt utroligt hurtigt og flydende. Systemet bruger platformen Metal til at maksimere den grafiske ydeevne. Så uanset om du surfer på nettet, går fra app til app eller spiller det vildeste 3D-videospil, er grafikken og reaktionstiden helt fantastisk. Intet andet styresystem til mobile enheder er så nemt og naturligt at bruge.

Oplevelsen

Hardware og software er udviklet sammen. Oplevelsen taler for sig selv.

Der sker noget helt særligt, når hardware og software går hånd i hånd. Det hele virker bare. Utroligt godt. Apps kan udnytte hardwareelementer som f.eks. den powerfulde A10-chip, det avancerede kamerasystem, Touch ID-sensoren og 3D Touch fuldt ud. På iPad kan du arbejde med to apps samtidig. iOS får endda dit batteri til at holde længere, fordi apps kun opdateres, når din enhed er sat til strøm.

Kamera

Når du trykker på udløserknappen, udfører billedsignalprocessoren i iPhone-kameraet milliarder af handlinger – blandt andet ansigtsgenkendelse, autofokus og eksponeringsjustering. Alt sammen, så du kan tage utroligt skarpe billeder på en brøkdel af et sekund.

3D Touch

De nyeste Retina-skærme på iPhone kan skelne imellem forskellige niveauer af tryk. Afhængigt af hvor hårdt du trykker, vises forskellige valgmuligheder. Så du kan komme endnu længere med en enkelt berøring.1

Indbyggede apps

Apps, der er lige så smarte, som de er nyttige.

iOS kommer med en samling af de vigtigste Apple-designede apps, som du kommer til at bruge hver dag, som Fotos, Kort, Beskeder, Sundhed med flere. Alle disse apps er designet med øje for selv de mindste detaljer. Nu kan du udtrykke dig på flere måder end nogensinde før i Beskeder, finde personer i kamerarullen ved hjælp af avanceret ansigtsgenkendelses­teknologi og meget, meget mere.

Intelligens

Et styresystem med en ustyrlig høj IQ.

Med avancerede funktioner som proaktive forslag, tekstforudsigelse og – alles favorit – den personlige assistent Siri gør iOS 10 alting nemmere, hurtigere og sjovere.2

Siri er fuld af forståelse.

Siri lærer, hvordan du taler, ikke omvendt. Takket være maskinlæringsteknologi udviklet af Apple kan du tale, helt som du plejer. Så når du siger “Hvad har jeg på programmet i dag?”, forstår Siri dig med det samme.

Siri fungerer endda med dine yndlingsapps.

Du kan bede Siri om at oprette påmindelser og planlægge ting i din kalender. Du kan også bede Siri om at sende en besked eller finde et billede.

iOS ved, hvad du vil, før du selv gør.

iOS er så intelligent, at det kan komme med praktiske forslag, der gør det nemmere at skrive en besked eller hurtigere at nå dit bestemmelsested. Det kan endda komme med anbefalinger til apps, som du sandsynligvis vil blive glad for. Og samtidig beskyttes dine personlige oplysninger.

  • Kort

    Kort kan lære din daglige rutine og give praktiske forslag til steder, du måske kunne være interesseret i at besøge, og den hurtigste måde at komme derhen på. For eksempel vises kommende møder i din kalender automatisk sammen med ruteforslag.

  • Fotos

    Når du søger i din billedsamling, laver Fotos milliarder af beregninger for at finde billeder af de bestemte personer, steder og ting, som du leder efter. Det gør det hurtigere end nogensinde at finde frem til dine yndlingsminder.

  • Foreslåede apps

    iOS 10 kan foreslå apps, som du sikkert vil kunne lide, baseret på din placering og tidspunktet på dagen. Når du ankommer til fitnesscenteret, kan iOS for eksempel foreslå din foretrukne app med personlig træning, så du får mest muligt ud af din træning.

Beskyttelse af dine data

Anonymitet og sikkerhed er kernen i alt, hvad vi står for. Og i alt, hvad vi laver.

Hos Apple er beskyttelse af dine oplysninger noget, vi bygger ind i vores processer fra begyndelsen. Når vi har en idé til et produkt, finder vi en måde at lave det på, som sikrer din sikkerhed og anonymitet. Det er en af de værdier, som vi lægger stor vægt på, fordi din tillid betyder alt for os.

Læs mere om Apples tilgang til anonymitet

Omfattende anonymitet.

iOS er designet til at beskytte dine personlige oplysninger. Hvis en app som f.eks. Kalender, Kontakter, Påmindelser eller Fotos vil bruge dine lokalitetsoplysninger eller personlige data, kan det kun ske, hvis du giver tilladelse til det. Og du har fuldstændig kontrol over, hvordan apps får adgang til dine data i HealthKit og HomeKit. Samtaler over iMessage og FaceTime er krypterede, så det kun er dig og den person, du snakker med, der kan se eller læse, hvad der bliver sagt, mens I kommunikerer. Og de indbyggede funktioner i Safari giver dig mulighed for at surfe anonymt, blokere cookies og forhindre websites i at spore dig.

Avanceret sikkerhed.

Af alle styresystemer til mobile enheder har iOS de mest avancerede sikkerhedsfunktioner. Hardware- og firmwarefunktioner er designet til at yde beskyttelse mod malware og virus, mens iOS-funktioner hjælper med at beskytte dine personlige oplysninger. Med Touch ID kan du bruge dit fingeraftryk som et nemt alternativ til at indtaste din adgangskode hver gang og derved forhindre uautoriseret adgang til din enhed. Og vi giver udviklere værktøjer til at lave de sikrest mulige apps med den mest effektive kryptering, app-transportsikkerhed og meget mere. Hele systemet er med andre ord bygget op omkring sikkerhed – og det gælder alt fra hardware og iOS til App Store.

Kontinuitet

Alle dine enheder. Én samlet oplevelse.

Med iCloud kan iOS automatisk forbinde mange af dine Apple-produkter og gøre dine hverdagsopgaver nemmere. For eksempel kan du dele store filer mellem enheder uden at skulle sende dem i en mail. Eller begynde på en opgave på din iPad og gøre den færdig på din Mac. Du kan endda streame video fra din iPhone eller iPad til dit TV via Apple TV. Og alting er synkroniseret – så når du opdaterer et dokument eller et billede på din iPhone, vises den nyeste version på alle dine enheder.3

Med Handoff kan du fortsætte, præcis hvor du slap.

Begynd at skrive en mail eller en besked på din iPhone, og gør den færdig på din Mac. Handoff virker med Mail, Safari, Pages, Numbers, Keynote, Kort, Beskeder, Påmindelser, Kalender, Kontakter, Noter, Podcasts og Ur.

Send beskeder fra alle dine enheder.

Modtag en besked på din iPhone, og svar fra din Mac eller iPad. Du kan endda sende beskeder fra din iPad eller Mac ved at vælge et telefonnummer i f.eks. Safari, Kontakter eller Kalender.

Del filer trådløst med AirDrop.

Deling med AirDrop er hurtigere og mere praktisk end en mail eller en besked, særligt fordi du kan sende filer, som er for store til mange mailservere.4

Universel udklipsholder. Kopiér her og sæt ind der.

Kopiér tekst, billeder eller video fra en app på din iPhone. Sæt det derefter ind i en app på din Mac eller iPad. Helt enkelt.

Vis det på den store skærm med AirPlay.

Med AirPlay kan du trådløst streame det, der er på din iOS-enhed, til dit HDTV og dine højttalere via Apple TV. Du kan også dublere din enheds skærm, så den kan ses på den store skærm.5

iCloud

Gem alle dine filer sikkert. Og helt automatisk.

iCloud kan automatisk sikkerhedskopiere dine billeder, videoer, dokumenter, apps, kontakter, kalenderbegivenheder m.m., så dit vigtigste indhold beskyttes, samtidig med at der frigøres lagerplads på din iPhone eller iPad.6 Find min iPhone hjælper dig med at finde din enhed, hvis du mister den.7 Og du har nem adgang til alt, der er gemt i iCloud, fra enhver iOS-enhed eller Mac.

Læs mere om iCloud

iOS hjælper dig også i bilen og derhjemme.

Hjem

iOS gør automatisering i hjemmet sikkert og nemt. Så du f.eks. kan indstille, at lyset tændes, når du svinger ind i indkørslen, og hvis du har glemt at låse fordøren, kan du gøre det fra din iPhone.

CarPlay

CarPlay er den mest enkle og sikre måde at bruge iPhone på i din bil. Du kan få rutevejledninger, lytte til din yndlingsmusik, foretage opkald og meget mere. Alt sammen på en sikker måde, hvor du hele tiden kan holde øjnene på vejen.

Tilgængelighed

Vi mener, alle skal kunne opleve alt det, iOS kan.

iOS indeholder en række funktioner, der kan hjælpe personer med et handicap med at opleve mere af alt det, iPhone og iPad kan. Teknologien udvikler sig hele tiden, og vi vil sikre os, at alle kan følge med.

Udforsk alle de indbyggede tilgængelighedsfunktioner på iPad

Syn

Hørelse

Fysiske &
motoriske færdigheder

Læsefærdigheder & læring

Du får altid de seneste opdateringer. Gratis.

iOS-opdateringer er gratis. Og de kan hentes trådløst på iPhone og iPad, i samme øjeblik de bliver tilgængelige. Din enhed giver dig endda besked, når det er tid til at hente den nyeste version. Så du går ikke glip af de mange fantastiske funktioner i nye opdateringer.

Se nyhederne i iOS 10.

Læs mere