iPod nano leveres nu med et indbygget videokamera, så du kan optage en masse sjov, når det sker. Bagefter kan du dele det med dine venner på Internet. Videokameraet er så lille, at du kan have det med overalt.
Videooptagelse. En helt ny måde at dele på.
Et hurtigt rul gennem menuen fører dig frem til videokameraet. Nu er du klar til at optage video i høj- eller bredformat – perfekt til at sende med e-post eller publicere på Facebook eller MobileMe. En indbygget mikrofon giver dig også mulighed for at optage lyd. Og når du afspiller videoen på iPod nano, hører du den optagede lyd samtidig. Så nu er din uundværlige musikafspiller også blevet dit uundværlige videokamera.
Specialeffekterne følger med
Med 15 sjove videoeffekter kan du give din video lidt Hollywood-præg. Rul bare løs, vælg den ønskede effekt – f.eks. Kornet film eller Sløret bevægelse – og start optagelsen. Når du er færdig, skal du synkronisere iPod nano til computeren, hvorefter iPhoto (eller dit foretrukne fotoprogram) åbnes. Derefter kan du sende dit lille mesterværk med e-post eller publicere det på YouTube eller Facebook.
Se de videoeffekter, der følger med den nye iPod nano.
Synkroniser. Del. Og læg mere af dig selv på YouTube.
Slut iPod nano til din Mac, hvorefter iPhoto åbner og synkroniserer alle dine videooptagelser på iPod nano til computeren. Det er lige så nemt på en pc, når du bruger dit foretrukne fotoprogram. På en Mac kan du også gennemse og redigere dine videoer i iPhoto. Størrelsen på videoarkiverne gør dem perfekte til deling via YouTube eller via e-post til dine venner.














