Magisk flytning
Den nye funktion Magisk flytning giver dig mulighed for at tilføje en avanceret animation på en hurtig og enkel måde. Du skal bare vælge Magisk flytning som overgang, hvorefter et gentaget objekt – f.eks. dit firmalogo – automatisk ændrer placering, skalering, opacitet og rotation over flere lysbilleder efter hinanden. Resultatet er en smukt afviklet effekt, som gør indtryk på publikum (og på dig selv).
Forbedret temavælger
Nu er det blevet nemmere end nogensinde at vælge det rigtige tema til din præsentation. Den forbedrede temavælger giver dig mulighed for at ændre størrelse på miniaturebilleder, så du nemmere kan se de skrifter, farver og teksturer, du har brugt. Se alle lysbilleddesign til et tema ved at skimme dem. Og Keynote ’09 giver dig otte nye temaer, så du får endnu flere valgmuligheder. Vælg Udstilling, hvis du vil have et rent og flot udseende, eller vælg Kyoto, hvis du vil have et mere alvorligt udseende.
Tekst- og objektbaserede overgange
Lad ord og grafik spille en rolle på skærmen. Med nogle få klik kan du anvende tekst- og objektovergange, der ser ud, som om de var skabt af dine egne specialister i specialeffekter. Få ordene fra et lysbillede til at glide over i ordene på det næste. Brug derefter en grafisk zoom ud mod publikum, og gør det til et helt andet billede.
Tilføj tekst- og objektovergange.
Få publikums opmærksomhed, mens du afleverer dit budskab, vha. tekst- og objektbaserede overgange
3D-diagrammer og diagramanimationer
Gør dine diagrammer lige så imponerende som resten af din præsentation. Nye 3D-teksturer og animationer tilføjer dybde, bevægelse og lidt sjov. Indsæt et lagkagediagram med en facetkant, eller brug animation til et søjlediagram vha. effekterne Kran eller Radial.
Keynote Remote
Keynote Remote1 gør det muligt at bruge din iPhone eller iPod touch til at styre præsentationen vha. Wi-Fi, uanset hvor i lokalet du er. Se lysbilledet med noter, eller se både det aktuelle og det næste lysbillede i din egen håndflade. Skub for at gå videre. Køb Keynote Remote fra iTunes nu









