Skærmbilleder af iChat-faner, videoeffekter og Video Chat Theater

iChat. En del af det sjove er ikke at være der.

Med masser af fantastiske nye funktioner kan iChat gøre enhver videochat til en begivenhed. Videobaggrunde, Photo Booth-effekter, lysbilledshow med fotografier, Keynote-præsentationer, endda film på din Mac - du kan dele det hele med iChat.

Chat overalt (eller få det til at se sådan ud).

Med nye videobaggrunde kan du trække et billede eller en video fra iPhoto, iMovie eller Finder til vinduet med videoeffekter. Få det til at se ud, som om du sidder og chatter i din dagligstue, på stranden eller på månen. Selv de venner, som ikke har Leopard, kan se baggrunden.

iChat-effekter

Chat med effekter.

Gør dine videochat anderledes med nye Photo Booth-effekter. Føj Kapow! til en chat som en tegneserieeffekt. Bliv skæv med en snoet effekt. Blødgør billedet med en farvet glød. Vælg blot en effekt, hvorefter videoen skifter udseende med det samme.

Vis det frem (uden at være til stede).

Hvorfor gemme præsentationen af dine feriebilleder eller Keynote-lysbilleder til et mørkt lokale med en projektor? iChat Theater Nu kan du gøre det hele eksternt, direkte i iChat. Vis et lysbilledshow, klik gennem en Keynote-præsentation eller afspil en film - på fuld skærm akkompagneret af en videofeed, som du er vært for - mens dine venner ser på. Faktisk kan du vise de alle arkiver på computeren, der virker med funktionen Vis.

Del lige.

Takket være iChat-skærmdeling kan du og dine venner se og kontrollere et enkelt skrivebord med iChat. På den måde er det nemt at samarbejde med kollegaer, surfe på internet sammen med en ven eller vælge de perfekte pladser i flyet sammen med din kæreste eller ægtefælle. Del dit eget eller din vens skrivebord - I har begge kontrol over det hele tiden. Og iChat starter automatisk en lydchat, når du starter en ny skærmdelingsession, så I kan tale om tingene, mens I arbejder med dem.

Optagelse af chat.

Nu kan du arkivere dine lyd- og videochat for eftertiden med iChat-optagelse. Før optagelsen starter, giver iChat dine venner besked og beder om deres tilladelse til at optage. Når du er færdig med at chatte, opbevarer iChat dine lydchat som AAC-arkiver og videochat som MPEG-4-arkiver, så du kan afspille dem i iTunes eller QuickTime. Del dem med kolleger, venner og familie, eller synkroniser dem til din iPod og afspil dem, når du er på farten.

Krystalklar lyd.

iChat bruger AAC-LD-lydcodec til at levere den bedst mulige lyd ved lydchat. AAC-LD, som er en bredbåndscodec, der sampler et komplet udsnit af vokale frekvenser, lyder godt med alle stemmer.

Stadig det bedste til tekst.

iChat har selvfølgelig en masse at byde på til video- og lydchat, men tekstbeskeder får også fornyede kræfter med Leopard, takket være følgende nyheder:

  • Chat med faner
  • Log ind flere gange
  • Usynlighed
  • Animerede vennesymboler
  • Speciel rækkefølge på listen over venner
  • Administration af arkivoverførsel
  • Oversigter, der udnytter pladsen effektivt
iChat-vindue med faner AIM-symbol

AIM.

iChat virker med AIM, som er det største IM-beskedmiljø i USA. Du og dine venner kan være enten AIM- eller .Mac-brugere. Tekst-, lyd- og videochat, uanset om dine venner bruger en Mac eller pc. Log ind med din AIM-konto, hvorefter alle dine venner vises på vennelisten i iChat.

Kasse med Leopard Køb Leopard Køb Leopard