Mac OS X Leopard Desktop Screenshot and 64-Bit Icon

64 bit. Avanceret præcision i et operativsystem.

Leopard leverer et 64 bit kraft og præcision i et universelt operativsystem. Nu er Cocoa-programframeworks, samt grafik, instrukssprog og UNIX-grundlaget i Mac alle i 64 bit. Og da du får fuld ydeevne og kompatibilitet til dine 32 bit programmer og drivere, behøver du ikke at opdatere alt på computeren blot for at afvikle et enkelt 64 bit program.

Byg bro over generationskløften.

Da hele operativsystemet er klargjort til 64 bit, kan du drage fuldt udbytte af Xeon-processorer i Mac Pro og Xserve. Du får mere processorkraft med op til 3,0 GHz uden at begrænse dine programmer til kommandolinjeprogrammer, servere og beregningsværktøjer.

Driverkompatibilitet.

Takket være Leopards universelle natur behøver du ikke et ny sæt drivere - eller enheder. Nye 64 bit programmer virker fint med dine eksisterende printere, lagringsenheder og PCI-kort. Og hvis du opdaterer til nye 64 bit-kompatible drivere, vil dine 32 bit programmer også drage fordel af den øgede gennemstrømning af data.

64 bit frameworks.

Foruden de understøttede POSIX- og beregningsbiblioteker, der understøttes i Tiger, giver Leopard udviklere mulighed for at bygge komplette 64 bit programmer vha. Cocoa-, Quartz-, OpenGL- og X11 GUI-frameworks. Du kan endda bruge 64 bit Java med Intel-processorer, der understøtter det. Og 64 bit og 32 bit versioner af bibliotekerne bygger på den samme kodebase for at sikre en ensartet oplevelse for både udviklere og brugere.

Xcode

64 bit til udviklere

Xcode 3.0 giver dig alle de værktøjer, du skal bruge for at bygge rigtige 64 bit programmer, inklusive:

  • 64 bit adressering af op til 16 EB virtuel og 4 TB fysisk hukommelse
  • Komplette 64 bit udregninger
  • 64 bit udviklingsværktøjer
  • 64 bit ydeevne i overvågningsværktøjer
  • 64 bit Apache- og MySQL-netværkstjenester
  • Problemfri anvendelse
  • LP64-datamodel
  • Fælles understøttelse af kildebase

Alle funktioner beskrevet på webstedet om Mac OS X Leopard kan ændres.

Kasse med Leopard Køb Leopard Køb Leopard