Førsteklasses email.
Gør dig klar til ændre den måde, du bruger email på hver dag. OS X Lion låner lidt fra Mail på iPad og udnytter kraften i Mac til at levere den bedste email-oplevelse,
du nogensinde har haft på en computer.
Se mere af dine beskeder.
Nu kan du virkelig indtage indbakken. Mail viser beskederne og åbner dem side om side i den nye brede oversigt med to kolonner. Den nye favoritlinje under værktøjslinjen fungerer næsten ligesom bogmærkelinjen i en webbrowser. Den giver dig adgang til mailmapper med et klik og viser dem og antallet af ulæste beskeder, uden at Mail-vinduet bliver rodet. Du tilføjer mapper ved bare at trække dem fra indholdsoversigten til favoritlinjen.
Eksemplets magt.
Et kompakt eksempel på alle beskeder – inklusive de første to linjer – gør det muligt at overskue beskederne hurtigt. Du kan tilpasse eksemplerne, så der vises flere linjer af hver besked, og du kan endda vælge at vise billeder af de personer, som har sendt beskederne (importeret automatisk fra Adressebog).
Smartere søgning.
Få styr på indbakken ved hjælp af de nye effektive søgefunktioner. Forslag til søgeord hjælper dig med at finde beskeder, selvom du ikke ved, hvad du leder efter. Begynd bare at skrive, hvad du kan huske – modtagerens navn, en del af emnet, et nøgleord – hvorefter Mail dynamisk foreslår søgeresultater. Med søgekoder kan du finjustere søgningen. Lad os sige, at du søger efter John Appleseed. Mail viser en kode i søgefeltet. Med et klik på koden kan du straks indsnævre søgeresultaterne, så du kun ser beskeder til eller fra John. Eller kun de beskeder, hvor han nævnes. Du kan kombinere flere koder for at finde selv den mindste nål i den største høstak.
Hold samtalen i gang.
Mail introducerer samtaler: En ny måde at læse og administrere email på, fordi beskeder fra den samme samtale grupperes. Samtalefunktionen er fuldt kompatibel med andre email-programmer og viser strømlinede rækker af beskeder i kronologisk rækkefølge, så du kan se udviklingen i hver enkelt tråd uden at skulle lede efter individuelle beskeder. Overflødig tekst fra tidligere beskeder skjules, så det er nemmere at følge tråden, og grafik og bilag bevarer det oprindelige udseende. Og du kan nemt gemme eller slette en hel samtale. Så du administrerer en sammenhængende række af ideer i stedet for nogle spredte tanker.
