Mac Pro

Opbevar mere.

Op til 8 TB lagringsplads

Enorm lagringsplads.

Mac Pro leveres med fire 3,5" rum til harddiske til en enorm mængde intern lagringsplads - op til 8 TB, når du installerer fire 2 TB Serial ATA 3 Gb/s-diske.1 Hvert rum har sin egen uafhængige 3 GB/s-kanal, der sikrer hurtig adgang til data. Og takket være det kabelfrie installeringssystem med direkte tilslutning er det overraskende nemt at tilføje (eller udskifte) harddiske.

Vælg SSD, og få ultimativ ydeevne.

En nyhed i Mac Pro er muligheden for at tilføje op til fire 512 GB SSD – eller en kombination af SSD og harddiske.2 En SSD har ikke nogen bevægelige dele og kan få adgang til dataene med hastigheder på op til 230 MB pr. sekund, som er over dobbelt så hurtigt som på harddiske. Resultatet? Utrolig ydeevne på en række dataintensive opgaver, inklusive op til 2x hurtigere ProRes-videokodning med SSD'er sammenlignet med harddiske.3

Mac Pro RAID-kort RAID-niveauer

Symbol for RAID 0

Maks. ydeevne og kapacitet til store I-/O-krav. Data spredes over flere diske, hvilket sikrer en utrolig ydeevne ved læsning og skrivning. Ingen redundans.

Symbol for RAID 1

Maks. beskyttelse af vigtige data. Identiske data skrives til flere diske samtidig.

Symbol for RAID 5

Databeskyttelse mod diskfejl, stor ydeevne og effektiv udnyttelse af kapaciteten.

Symbol for RAID 0+1

En spejling af "striped" diskpar sikrer større ydeevne end RAID 1 og stærkere databeskyttelse end RAID 0.

Klar til RAID

Til databeskyttelse og forbedret ydeevne i SATA-harddiske kan du tilføje Mac Pro RAID-kortet med 512 MB RAID-buffer, et batteri, der sikrer sikkerhedskopi af bufferen i 72 timer, og hardware RAID-niveauer 0, 1, 5 og 0+1.2 Med en ny kabelfri forbindelse og intuitiv Apple-software kan dette kort (ekstraudstyr) installeres med et snuptag. Det er den perfekte løsning til arbejdsgruppeservere, videoprofessionelle, der arbejder med aktiver med høje bitfrekvenser eller alle, der vil beskytte vigtige data.

Selv uden et RAID-kort kan du med Mac OS X "stripe" to, tre eller alle fire harddiske – enten SSD'er eller harddiske – i en RAID 0-række, så du kan øge ydeevnen og oprette en stor enhed til opgaver som f.eks. videoredigering; eller du kan oprette en RAID 1-spejling til beskyttelse af digitale medieaktiver mod diskfejl.

Brænder til diske med to lag – ganget med to.

Det er dejligt at have et 18 x SuperDrive til rådighed, men tænk på, hvor meget mere produktiv du kunne være, hvis du havde et ekstra SuperDrive (ekstraudstyr). Forestil dig, at du kan sikkerhedskopiere dine data til to dvd'er med to lag på en gang. Eller brænde Aperture-projekter til en dvd, mens du importerer musik fra en cd til dit iTunes-bibliotek. Med to optiske diskpladser i hver computer sikrer Mac Pro, at du kan gøre lige præcis det.

Lagringskapacitet

I-/O-ydeevne for SSD.Op til 2 x hurtigere end harddiske med 7200 o./min.


Test udført af Apple i juli 2010 med 2,93 GHz 12-core Mac Pro-testenheder konfigureret med 6 GB RAM, 1 TB harddisk (7200 o./min.) og 512 GB SSD. Indhold blev kodet med Compressor 3.5.2 H.264 til iPod-video med 640 x 480-forindstillingen og Qmaster med maks. antal forekomster tilgængelige på hver computer. Test af ydeevne er udført med bestemte computersystemer og afspejler den tilnærmelsesvise ydeevne i Mac Pro.

Samtidige Final Cut Studio-streams.Ydeevne i RAID 0 med 3 drev.

Test udført af Apple i juli 2010 med 2,93 GHz 12-core Mac Pro-testenheder konfigureret med 6 GB RAM. Testsystemet var konfigureret i en konfiguration med to enheder med et enkelt JBOD-drev til operativsystemet og de resterende tre drev som testenheden. Test udført med Final Cut Pro 7.0.2 med samtidige specielle 10 minutters klip til hver indholdstype. Test af ydeevne er udført med bestemte computersystemer og afspejler den tilnærmelsesvise ydeevne i Mac Pro.

  1. 1 TB = 1 billion byte; faktisk kapacitet efter formatering er mindre.
  2. SSD'er er ikke kompatible med Mac Pro RAID-kortet i RAID- eller Enhanced JBOD-funktion.
  3. Test udført af Apple i juli 2010 med 2,93 GHz 12-core Mac Pro-testenheder konfigureret med 6 GB RAM, 1 TB harddisk (7200 o./min.) og 512 GB SSD. Indhold blev kodet med Compressor 3.5.2 H.264 til iPod-video med 640 x 480-forindstillingen og Qmaster med maks. antal forekomster tilgængelige på hver computer. Test af ydeevne er udført med bestemte computersystemer og afspejler den omtrentlige ydeevne i Mac Pro.